Udbytte af gråærter.

Frøsamlerne har udgivet en fin bog om deres ærte- og bønneforsøg.
Jeg savner lidt erfaringer om udbyttets størrelse, så derfor kommer her mine erfaringer.
Jeg har haft ca. 60 g frø af hver sort. Ærterne blev sået under vinplanterne i to rækker fra først i marts til ind i april. Da jeg skulle høste ærterne, kunne jeg ikke se dem, men måtte tage fat om roden og trække dem ud. Nok ikke den mest optimale placering, men jeg fornemmer, at udbyttet er tilfredsstillende.
Der var ikke meget forskel på såtidspunktet. Ærterne er blevet tørret og bælget.
Brun ært fra Nakskov gav et udbytte på 1825 g på 10 m række.Lollandske rosiner gav 1020 g også på ca. 10 m række. Errindlev ærten er mindre, så portionen rakte til 14 m række, og udbyttet blev 1338 g.
Jeg glæder mig til at indarbejde gråærterne i madlavningen. Første ret var humus, og den blev bedre, end den jeg plejer at lave af bønner eller hestebønner.

Hej Lars,
Sidste år var 1. år jeg dyrkede grå ærter, jeg blev temmelig glad for for smagen både i humus og som "gule ærter". Jeg har gentaget såning i år, men blev i tvivl om hvornår de skulle høstes. Jeg tror jeg ventede lidt for længe inden jeg høstede og stillede dem til tørring. Enkelte ærter har lidt mug på sig når de åbnes.
Mine spørgsmål:
Hvornår er det optimalt at høste ?
Er der en sundhedsrisiko ved det skimmel som er på ærterne ?
Med venlig hilsen
Hervé

Jeg høster dem, når de er tørre på planten. Hvis alle er tørre, trækker jeg planten op og piller bælgene af derfra. Ellers høster jeg ad flere omgange.
Når de er høstede lægger jeg dem til tørre i stuen i ca. 14 dage, inden jeg bælger dem. Derefter opbevarer jeg dem i en åben krukke, bæger eller glas i mindst en måned, inden jeg evt. sætter låg på.
Det er nok meldug, du opfatter som skimmel. Det er så vidt jeg ved uskadeligt at spise.

Som jeg forstår dig, Hervé, er der mug på nogle af selve ærterne inden i bælgen.
Hvis det er korrekt skal du kassere hele den pågældende bælg og altså ikke kun de inficerede ærter.
Lige hvad det er, kan ingen af os sige med nogen grad af sikkerhed, men der er en stor risiko for at det er en svampeart som producerer toxiner.

Svampetoxiner- især fra lagersvampe - er meget giftige og giver lever og nyreskader både hos mennesker og dyr.
Et råd: Kom et par håndfulde frø i en pose eller lille spand. Stik næsen helt ned til frøene og snus ind. Ved den mindste usunde eller muglugt kasseres hele partiet omgående.
Vh. HP

Tak til jer for de oplysende svar.
Ang. de inficerede bælg: de blev kasseret løbende, jeg kan dog ikke garanteret at en enkel ært ikke nåede at blande sig med de andre (jeg var så uklog i at bælge ovenover skålen).
Så stor en portion har vi dog ikke, så den er checket grundigt igennem.
Vi lavede også snusprøven og fik en dejlig duft af hø.
Vi satser på at alt er som det skal være.
Tak for denne gang.
Mvh.
Hervé