Skrevet af: Maria B., 12. april 2016 kl. 12.02
Kære havefolk
Lidt betgynderspørgsmål...
Jeg er ved at grave græstørv væk for at anlægge mig et kartoffelbed, måske med lidt ærter også. Tanken var at grave græstørv væk og blande jorden med noget kogødning jeg har købt i Bilka. Jeg har målt ph i den sure ende (mellem 4 og 5). Skal jeg gøre noget ved det eller kan kartofler godt trives i det? (kan man overhovedet klake samtidog med at man gøder eller skal det vente til næste efterår?) Og så går der en masse rødder på kryds og tværs i jorden. Måske fra den nærliggende lærkehæk, måske fra nogle træer længere væk... - skal de fjernes og vil det slå hækken ihjel hvis jeg kapper dem? Håber nogle kan hjælpe mig lidt videre :-)
Mvh Maria
Skrevet af: Anonym bruger, 12. april 2016 kl. 12.57
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. april 2016 kl. 12.57
Kartofler kan godt lide det lidt surt. Det forebygger skurv. Under 5 nok lidt rigeligt, men jeg ville nok ikke kalke. Så hellere tilføre lidt kommunekompost (kan hentes gratis på de fleste genbrugspladser). Det har normalt en pH værdi på omkring 8 og forbedrer samtidig jordens struktur.
Det er altid lettere at få pH værdien op end ned, så vær lidt forsigtig.
Kap bare de rødder.
Skrevet af: Anonym bruger, 12. april 2016 kl. 13.08
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. april 2016 kl. 14.12
Jeg sætter altid kartofler som det første når jeg udvider køkkenhaven. Har aldrig oplevet problemer.
Det har dog mest været i gamle staudebede, men også lidt i græs.
Men det er da god ide at holde øjnene åbne når bedet graves. Smælderlaver er jo til at få øje på.
Skrevet af: Maria B., 12. april 2016 kl. 21.15
Tak for de gode svar.... Er nok ikke den tålmodige type, så tror jeg gør forsøget... Men jeg vil lige være opmærksom på de smælderlarver når jeg gør jorden klar, dem kendte jeg ikke noget til, men håber at det går alligevel.
Skrevet af: Charlotte Christiansen, 30. juni 2016 kl. 6.30
Er sent ude ( ny i gruppen ) men vil alligevel fortælle at jeg med held har sat kartofler under sort plast på nyopgravet jord , det var overkommeligt og ser ud til at virke -
Men den med smælderlarverne siger jeg tak for, den står ikke nogen steder.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Anlæggelse af kartoffelbed