Forum

Dild sammen med…? Forslag ønskes!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: James F., 3. maj 2016 kl. 13.47

Under en nærstudering af et af mine 'lave højbede med ramme' ;) - hvor der sidste år bl.a. groede dild, har jeg set i 100vis af små selvsåede dildplanter myldre frem. Jeg tænker nu på at lade dilden stå og så/plante en anden afgrøde sammen med den 'vilde' dild. Er det skørt? Og hvis ikke, hvad vil så gå i sådan en vildmark? Jeg overvejer hokkaidoer. Er det bedre med bønner? Eller...

Tak for tip

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 3. maj 2016 kl. 14.53

Jeg har et skema (fundet online og kopieret) der siger, at dild passer sammen med fx. koriander, div. beder, kål, gulerødder, agurk, fennikel og tomater. Om så vintersquash (Hokkaido) passer ind i en af disse kategorier er jeg lidt i tvivl om. ;)

Uanset, så bliver din dild nok kvalt til sidst, når dine Hokkaidoer vokser til, da de jo har forholdsvis store blade. :)

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 3. maj 2016 kl. 18.01

Hvor meget dild skal du bruge? Jeg ville nok tynde ud så der kun er en håndfuld dildplanter samlet. Så er der fri leg i resten af bedet.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 3. maj 2016 kl. 20.25

Hvilke planter, der er gode naboplanter, er der nogle gange uenighed om, når man besøger diverse online-sider. F.eks står der ét sted, at gulerødder og dild er gode naboplanter, mens der et andet sted står det stik modsatte.
Men mon ikke også det er med dild som med andre planter i køkkenhaven, at man skal huske sædskiftet, og ikke have samme ting samme sted flere år i træk.
Nu ved jeg ikke, om du har prøvet Hokkaido før, men prøv lige at tjekke Karnas have, og se hvor meget 3 planter kan komme til at fylde. Der er 4 fotos på siden :-)

havelyst.dk/haver/karnas_have/dagbog/29_hokkaido_paa_3_planter.html

Denne side bruger jeg selv, når jeg skal vælge gode naboplanter:

www.slottet-i-smoermosen.com/okologi/okologi_02.html

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 4. maj 2016 kl. 13.38

Tak for tanker og link!
Ja, de fylder godt hokkaidoerne - hvis, sneglene ikke når at spise dem først... 2-3 gange rundt i mit 1x2.4m. bed :P - Så de vil da skygge lidt for dilden. Pyt.
Og til Claus: Jeg skal bruge meget mere end sidste år, for NU har jeg lært at lave dild pesto! :D Meget sundere på rugbrødet end smør. OG så står den SÅ godt til dildsild og dildbjesk! :D
Skål.

Nyt svar til emnet »Dild sammen med…? Forslag ønskes!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Dild sammen med…? Forslag ønskes!

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider