Skrevet af: Mathias Michael Jensen, 13. maj 2016 kl. 8.51
Hej
Jeg er nybegynder, men i år vil jeg dyrke mine egne bønner, gerne forskellig slags. Jeg har tænkt mig at lave et højbed, 25-30 cm. Jeg fræser jorden først og sætter beddet op på den fræsede jord. Herefter har jeg tænkt at efterfylde med kompost fra den lokale genbrugsstation, hvor komposten kan hentes på trailer. Jeg venter med at plante, til jorden er over 14 grader døgnet rundt (Det har jeg læst mig til).
Er jeg helt galt på den? Højbede? Masser af sol, kompostjord? mm.
Håber I kan give mig lidt råd.
Skrevet af: Mathias Michael Jensen, 13. maj 2016 kl. 9.34
Det skal måske nævnes, at jeg tænker på typerne: lilla brydbønner, grønne brydbønner, voksbønner, snitbønner
Skrevet af: Sabine Karstensen, 13. maj 2016 kl. 9.36
Eftersom som bønner er kvælstoffixerende, og dermed må være selvforsynende med kvælstof, er det nok lidt overkill at sætte dem i ren kompost fra genbrugspladsen. Jeg ved ikke om de lige frem vil tage skade af det, men det er ihvertfald unødvendigt vil jeg mene. Men du kan jo blande lidt kompost i noget af din egen jord.
Skrevet af: Mathias Michael Jensen, 13. maj 2016 kl. 9.39
Komposten er mest forbi det er nemt og jeg mangler løst jord til højbedene. Men hvis det ikke skader!! Tak for respons
Skrevet af: Lone Brems, 13. maj 2016 kl. 10.36
Hej Mathias Michael Jensen
Det vil med ret stor sandsynlighed give skader på bønneplanterne hvis du går efter den plan, du har lagt....
Der vil komme rodskader (kaldet rodbrand) og bønneplanterne vil ikke kunne udvikle sig til sunde planter med god blomstring.
På genbrugsstationer kan man alle steder bede om at få udleveret det nyeste kompostdeklaration, som bl.a. fortæller om kompostens indhold af de tre vigtigste næringsstoffer og dens indhold af tungmetaller (Bly, cadmium og kviksølv).
Mange genbrugsstationer udleverer brugsvejledning... Det vigtigste råd i forhold til anvendelse af komposten til urtehave er, at
den udlægges i et lag på ikke over 4 cm og at den indarbejdes i jordens øverste lag.
Urtehaven er ikke en statisk størrelse som for eksempel et staudebed kan være det med et udvalg af planter fra græssteppe-områder / skovområder / bjergområder / andre biotoper.
Urtehavens planter kommer fra meget forskellige biotoper - og derfor har de meget forskellige krav til vækstforholdene.
Eksempler:
Kålplanter har stort behov for næringstilførsel gennem hele deres lange vækstsæson - bønner er ( som Sabine Karstensen er inde på) selvforsynende med det ene af de tre vigtigste næringsstoffer, nemlig kvælstof - spiseløg skal ikke have mere næring, end at de kan indstille væksten og modne / tørre allerede i juli måned.
Hvis du vil dyrke bønner med god udsigt til at kunne høste, kan du i stedet for kompost fylde dit højbed op med grus og så give et kvælstoffattigt jorddække (havekompost + skovmuld (hvis du har mulighed for at skaffe det) eller en blanding af græsafklip, vissent løv og lidt hø eller affald fra rebproduktion (hamp - kan købes i foderstofforretninger anvendes som strøelse ved heste, høns og andre hobbydyr).
Jorddækket skal holdes vedlige gennem hele bønnernes vækstperiode. I næste dyrkningssæson kan du tilpasse næringstilførslen til andre slags grøntsager (og det er en plante-sygdomshæmmende metode at skifte mellem forskellige afgrøder).
Du kan læse mere om dyrkning i sand ved at skrive spørgsmålet : Hvilke planter kan dyrkes i sand og grus ? i søgefeltet øverst på Havenyts side. Du får så en artikel under emnet "Spørg eksperterne" som udførligt henviser til vigtige kilder til viden om denne metode.
Jeg håber, at du til efteråret vil give en fortælling tilbage her på Havenyt om, hvordan det nu gik med bønne-højbedet ;-)
Venlig hilsner fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Dyrkning af bønner