Skrevet af: Lene Skelmose, 5. juni 2016 kl. 10.53
Er der mon andre end mig der savner en kategori om flerårige grøntsager - et sted hvor vi kan udveksle erfaringer?
Skrevet af: Tom Andersen, 5. juni 2016 kl. 11.20
Ja, det gør jeg - facebook interesserer mig ikke i den sammenhæng, det er for rodet til det store overblik.
En blog måske?
Skrevet af: Lene Skelmose, 5. juni 2016 kl. 14.38
Jeg tænkte nu mest på en kategori her på forum- det jeg bruger mest - er ikke så blog-orienteret. Men det kan jeg måske blive :).
Kunne godt tænke mig at høre om andres erfaringer med plantevalg, såning, gødskning, høst osv. Det ville være rart hvis det var samlet et sted så man kunne 'læse løs'.
Skrevet af: Tom Andersen, 5. juni 2016 kl. 15.34
Enig, måske skulle du skrive til redaktør Fanny og foreslå en kategori?
Jeg mener, at der er et par brugere af forum, som har beskæftiget sig intensivt med permakultur og de må have en del viden at øse af.
Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2016 kl. 16.01
Der findes nogle målrettede Facebookgrupper, men der er lidt vel meget reklame i dem og ikke så meget praktik...
Det er et spændende emne, så jeg er helt med på, at det kunne være fint med en særskilt kategori til det her :)
Jeg er ved at oprette et enkelt permabed og har overvejet et inddrage et højbed mere til det.
Skrevet af: Tom Andersen, 7. juni 2016 kl. 21.44
Redaktøren er med på at oprette en gruppe - måske skulle vi bidrage til definitionen af permakultur i tråden?
Permakultur er jo et omfattende begreb og kan omhandle byudvikling m.m.
For mit eget vedkommende er interessen begrænset til egen have :) I virkeligheden er nok mere det med at kunne høste "permanent" fra planter, der interesserer mig.
Hvad siger du ?
Skrevet af: Fanny Møller, 8. juni 2016 kl. 1.40
Kære alle
Det lyder som en rigtig god ide, jeg skal lige se på det tekviske- og jeg har selv ingen erfaring med det, så der har jeg brug for jeres input !
mfh Fanny
Redaktør
Skrevet af: Lene Skelmose, 8. juni 2016 kl. 7.16
Jeg har nu kun tænkt så snævert som min egen have. Netop at kunne have afgrøder året rundt. Kategorien kunne blot hedde flerårige grøntsager.
Jeg er også ved at ændre et par bede og går og overvejer om jeg kan flette de flerårige ind andre steder end i køkkenhaven.
Lyder godt med en kategori!!!
Skrevet af: Lene Skelmose, 8. juni 2016 kl. 7.39
- eller - tænker lige højt - mange stauder/vilde planter er spiselige uden at vi kalder dem grøntsager - men de kan bruges som grøntsager - hvordan definerer man det? Jeg tænker 'perma' som at dyrke/bruge alle flerårige planter der kan spises - vilde som forædlede - men det er måske forkert at definere ordet sådan. Ved ikke præcist hvad ordet dækker.
Flerårige grøntsager er måske for snævert.
Skrevet af: Anja Egeriis, 9. juni 2016 kl. 0.30
Min interesse går også kun på haven :) Vi er jo også på havenyt, så det er vel oplagt at holde det lidt snævert?
Skrevet af: Fanny Møller, 21. juni 2016 kl. 12.52
Kære alle, så er der oprettet en katagori der heder Skovhave, flerårige grønsager og permakultur.... så nu giver i den bare gas så vi alle kan lærer noget nyt!
mfh Fanny Redaktør
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Underkategori om permahaven?