Skrevet af: Sabine Karstensen, 13. september 2016 kl. 10.51
Hej havefolk. Jeg sidder og planlægger på næste års køkkenhave og i mit forsøg på at få presset så mange afgrøder ind som muligt spekulerer jeg på hvad man kunne dyrke når man har høstet sine løg og hvidløg. I år har jeg sået spinat efter løg og hvidløg hvilket er gået rigtig fint men næste år kunne jeg godt tænke mig at prøve noget andet. Nogen gode ideer ?
Skrevet af: Tom Andersen, 13. september 2016 kl. 16.32
Alt andet end løg vel?
Skrevet af: Anja Egeriis, 13. september 2016 kl. 18.00
Prøv at søge på Sædskifte her på siden og/eller læs her: www.growcamp.dk/den-lille-havekalender-for-selvforsynere/ og her: www.growcamp.dk/peter-norris-intensiv-dyrkning/
Skrevet af: Sabine Karstensen, 13. september 2016 kl. 19.59
Altså mit spørgsmål gik nok mere i retning af hvad kan jeg nå at så der hvor jeg har høstet løg, altså noget der kan nå at blive sået og modne til høst
Skrevet af: Sabine Karstensen, 13. september 2016 kl. 20.04
@anja. Tak for links. Kan se at Peter Norris sætter majs (forspirede) efter løgene. Har majsen virkelig tid nok til at udvikle sig når den først sættes midt i juli ?? Nogen andre der har erfaringer med dette ?
Skrevet af: Tom Andersen, 13. september 2016 kl. 20.31
Hm, midt i juli, er det ikke en noget sen høst af kepaløg?
Har du f.eks. dyrket nogle af de asiatiske kåltyper? Majroe?
Du skal naturligvis bruge forkultiverede udplantningsplanter og ofte kan der findes plads imellem løgrækkerne, så der i en kort periode er begge afgrøder i bedet. Det behøves ikke at tages bogstaveligt det der med "efter løg" :)
Skrevet af: Anja Egeriis, 14. september 2016 kl. 4.54
Hvis det passer i dit sædskifte, kan du så rodfrugter mellem løgrækkerne et stykke tid inden løghøsten
Skrevet af: Tom Andersen, 14. september 2016 kl. 7.55
Ja. Det er også nødvendigt at så mellem eksisterende afgrøder, hvis man vil dyrke intensivt. Forkultivering og blandingskultur :-)
Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2016 kl. 13.15
Jeg blander tidlige og sene afgrøder i samme bed, med skiftevis en række af hver kategori. De sås/plantes når forholdene er til det, og altså ikke samtidig.
Jeg planter selleri, porrer og sår gulerødder mellem løg og hvidløg. Vi dyrker mange løg.
Der er 20 cm mellem rækkerne, men når løg og hvidløg er høstet, er der 40 cm mellem rækkerne.
Skrevet af: Sabine Karstensen, 15. september 2016 kl. 18.39
Tak for dine erfaringer Lars. Dem vil jeg tage med i planlægningen. Jeg skeler også en del til Peter Norris haveplanter som Anja linkede til
Skrevet af: Lars Holt, 15. september 2016 kl. 20.21
Det er også Peter Norris, der har inspireret mig, men jeg havde en paveplan i forvejen.
Men den blev tilpasset, da vi skulle til at dyrke flere afgrøder om året.
Skrevet af: Tine Horsum, 15. september 2016 kl. 23.46
Jeg har med held dyrket løg mellem nye jordbærplanter.
Min regel er: "Noget over jorden, så noget under".
Eller omvendt! ;-)
Mvh
Tine
Skrevet af: Inger Kaagaard, 16. september 2016 kl. 18.08
Jeg forspirer hestebønner og fennikel og planter ud eller sår rødbeder og ærter efter hvidløg.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvad kan man dyrke efter løg og hvidløg