Skrevet af: Siri Grinde, 30. september 2016 kl. 0.37
Jeg troede jeg såede grønkål i foråret, men det viste sig at frøene jeg havde fået var fra glaskål. For at få grønkål til vinter såede jeg for nogle uger siden en ny omgang, der nu er klare til udplantning. Mit spørgsmål er så bare, om de kan plantes i det samme bed jeg havde andre kålsorter i løbet af sommeren? For så at lave et nyt kålbed til foråret et andet sted. Tvivlen er vel især i forhold til kålbrok, hvor hurtigt den kan nå at udvikle sig. Venter spændt på jeres svar - på forhånd tak! Mvh Siri
Skrevet af: Lars Holt, 30. september 2016 kl. 20.18
Jeg sår gentagne gange kål i samme bed i løbet af en sæson. Til foråret flytter jeg til et nyt bed (langt væk), selv om de planter fra efteråret endnu står i det gamle bed.
Skrevet af: Siri Grinde, 1. oktober 2016 kl. 11.30
Tak for svar, Lars! Mine bed ligger dog samlet ét sted, hvis jeg skal lykkes med en rotationsordning bliver jeg nødt til at bruge nabobedet næste år - jeg troede det var i orden? Mvh Siri
Skrevet af: Tom Andersen, 1. oktober 2016 kl. 11.58
Hvis du kun har ét år imellem dyrkningen af korsblomstrede (hvis du f.eks. kun har to små bede), kan det i praksis være ligegyldigt med sædskiftet. Hvis du har fire eller flere bede giver sædskiftet mening - også selv om bedene ligger tæt.
Hvis du kun har to små bede, så dyrker du sikkert mange forskellige arter tæt samtidigt og ikke blot én art (monokultur) og så går det sikkert også fint uden de større katastrofer.
Skrevet af: Lars Holt, 1. oktober 2016 kl. 13.58
Jeg har mine 18 højbede liggende med 40 cm imellem. Jeg flytter 4 bede om året, altså 6,40 m. Det er det, jeg mener med langt. Jeg erfarede, at 40 cm flytning ikke var nok pga. sygdom i hvidløg.
Skrevet af: Siri Grinde, 1. oktober 2016 kl. 15.32
Wow, 18 bede! Jeg har 7, også med 40 cm imellem. Måske udvides det til 8 næste år. Vil det sige at det er bedre at springe et bed over i rotationen, i stedet for at tage nabobedet? Lidt mere kompliceret logistik, men burde kunne lade sig gøre... Har bare aldrig hørt tale om den nødvendighed før. Men tak igen, for at dele jeres erfaringer! Bedste hilsener, Siri
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Efterårssået grønkål i sædskiftet