Forum

Mine højbede er fulde af rødder

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anne Haarmark Møllmann, 26. oktober 2016 kl. 10.02

Hvert forår, når jeg skal til at så eller udplante i mine højbede, der er 1.5 x 4-7 m og ca. 25 cm i højden, er de fulde af rødder og rodnet fra de næste 100 år gamle træer, der omgiver haven. Jeg har været optaget af "no dig" metoden og forsøgte metoden et par år , men den virker ikke. Faktisk bliver grøntsagerne mindre og rodfrugter er næsten umulige at få held med. Jeg topper hvert efterår højbedene op med halvomsat kompost, bunker af visne blade og tang, men lige meget hjælper det. Om foråret er der igen rodnet fra træerne i højbene.

Jeg har nu overvejet over et par år at tage al jorden ud af bedene og lægge en form for membran i jordhøjde, dvs. 25 cm nede i højbedene. Membranen kunne være fibernet, bionet eller?

Er der nogen, der har erfaring med tilsvarende "rod"problem, og hvis ja, hvordan har de så løst det?

Er der nogen, der vil anbefale enten fibernet eller bionet eller andet? Problemet er, at grønsagerne skal kunne have mulighed for at udvikle rodnet, mens træerne omkring ikke skal have den mulighed.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. oktober 2016 kl. 10.24

Jeg r rødder fra den nærliggende hæk, der trænger ind i højbedene.
Jeg rodstikker på ydersiden af bedene, og graver så rødderne op inde i bedene, når jeg graver rodfrugter op.

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 26. oktober 2016 kl. 11.33

Ja, jeg vidste faktisk ikke, hvorfor urterne i min plantekasse ikke blev til noget de sidste år. Nu var den dog så gammel, at den gik fra hinanden, hvorved jeg opdagede at rønnebærtræet ved siden af havde sendt sine rødder op i kassen.
Se i min nye blog, hvordan den nye kasse er uden jordforbindelse.
strikingeshave.blogspot.dk/2016/05/en-ny-plantekasse-et-andet-sted-i-haven.html
Ingeborg

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. oktober 2016 kl. 13.44

PS Jeg rodstikker hele vejen langs hækken på en gang.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 28. oktober 2016 kl. 10.12

I alle bede, som står i nærheden af træer og buske, stikker jeg spaden helt ned i kanten hvert forår, så grønsagerne i hvert fald i sæsonens start ikke har konkurrence fra trærødder i de øverste 30 cm.

Vi har lige fældet en 10 m høj thuja. Dens rodnet har været enormt. Dels store rødder, som har været under græsplænen, men også et finmasket net af små fine trævlerødder, som breder sig meget længere ud end trækronen. Det kaldes en hjerterod, har jeg læst mig til. Jeg har godt kunnet se, at den tog rigtig meget vand, men er alligevel overrasket over arealet nu, hvor jeg graver arealet på til nye grønsagsbede og ny drivtunnel.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Haarmark Møllmann, 28. oktober 2016 kl. 10.30

Tak for interessante og gode svar. At rodstikke i kanten vil ikke løse problemet i mine højbede fuldt ud, da rødderne er så dybtliggende, så de altid vil komme op, om ikke andet så i midten af bedene.

Mit spørgsmål er nu, hvordan jeg giver de bedste betingelser for mine grøntsager:
1) dybdegraver højbedene hvert år - efterår og forår (så forsvinder intentionen med højbede)
2) graver højbedene ud og lægger en form for plantex, der giver mulighed for gennemsivning af vand.

Hvad siger Karna Maj?

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 29. oktober 2016 kl. 10.07

Det viser bare, at højbede ikke er løsningen, hvor der er store træer med rodaktivitet. Jeg har også problemet på min kompostplads under et stort kastanjetræ, hvis kompostbunkerne ligger for længe et sted. Her kommer jeg tit plast under bunkerne, når de er ved at være omsatte. Men det dur jo ikke i bunden af højbede, hvor rødderne skal kunne komme nedad.

Jeg har ikke løsningen. Kender ikke Plantex, men jeg ved fra undersøgelser i forbindelser med anlæg af højbede på forurenet grund, at ingen af de undersøgte duge helt kunne holde de fine rødder fra at komme ned i dybden. Om der er duge, der kan holde trærødder ude, ved jeg ikke. Du bliver nok nødt til at afprøve det i praksis.

Det er i hvert fald besværligt at skulle dybdegrave et højbed.

Jeg håber du finder en løsning.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 29. oktober 2016 kl. 13.50

Tror ikke på, at der findes en løsning, hvis der skal dyrkes i jorden og ikke i plantekasser uden jordkkontakt.

Har selv problemet i mit drivhus, hvor to birketræer ved siden af mit drivhus er meget glade for min jord i drivhuset :(

Den eneste løsning er at fælde træerne, men dem har jeg selv sået og plantet for mange år siden og er ret glade for dem og den skygge de giver og når solsorten går amok i toppen af træerne i maj. Min kompostbeholdere er lige imellem de to træer og hvert forår, når beholderne tømmes, kan jeg fjerne træernes nye forsøg på at okkupere mine kompostbeholdere - men det er nu ikke så meget, at det gør noget.

Jeg graver derfor bedene i drivhuset hvert forår og fjerner rødderne i de øverste 30 cm.

I et bed tættest på træerne (2 meter fra disse) dyrker jeg i store nedgravede potter, hvor der er luft under potten, - den står på nogle flisestykker - og så gror rødderne ikke op i potten.

I disse potter eksperimenterer jeg med forskellige jordblandinger, så her er der ikke tale om ekstra arbejde p.g.a. birketræerne men p.g.a. sjov :)

Så pottekultur under en eller anden form er det eneste bud jeg kan give dig. Finder du en uigennemtrængelig tekstildug eller lignende, vil der jo oså være tale om pottekultur i en vis forstand :)

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. oktober 2016 kl. 20.52

Når du rodstikker på ydersiden af rammen, når du ned til rødderne.
Ellers må der graves en rende og etableres en rodspærre.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Haarmark Møllmann, 29. oktober 2016 kl. 21.33

Tak igen for gode indlæg.

Lars Holt, hvor dybt foreslår du - i givet fald - at rodstikke/grave rende? Og hvis det er en rende, hvor bred tænker du så, at den skal være?

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 30. oktober 2016 kl. 8.51

Når jeg rodstikker, trykker jeg spaden helt i bund.
Hvis du skal grave en rodspærre ned, vil jeg foreslå 40-50 cm - så langt drænspaden kan nå ned. Renden skal ikke være bredere, end du kan få anbragt folien.

Nyt svar til emnet »Mine højbede er fulde af rødder«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Mine højbede er fulde af rødder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider