Skrevet af: Lars Holt, 15. november 2016 kl. 21.27
I Havenyt for uge 45
www.havenyt.dk/2016/uge45/
er der et billede af to Yacón knolde, som forfatteren håber kan blive til nye planter til næste år.
Der mangler desværre hjerteskuddet, så de knolde der er vist, er kun til at spise.
Hjerteskuddet sidder i toppen af rodklumpen, og det er derfra de nye skud skal komme.
Skrevet af: Tine Horsum, 15. november 2016 kl. 22.14
Hvad er det så for en plante?
Og hvorfor skal alle have den? Er den en modeplante?
Mvh
Tine- jeg kan ikke vinteropbevare, så jeg har ikke vinteropbevarede planter.
Skrevet af: Lars Holt, 16. november 2016 kl. 8.16
Det er Yacón, der er på billedet i Havenyt, men det er næringsknoldene, og de kan ikke spire. Det er dem, man spiser.
Når du har smagt den, ved du, hvorfor alle skal have den. Vi (PØ´s lokalgruppe) har smagsprøver med, når vi sælger planter på forårets lokale plantemarked. Så vi har nogle års erfaring i folks reaktion, når de smager den.
Samtidig er den utrolig holdbar og anvendelig.
Det er ikke en modeplante - det er en ny plante her i landet. Og den er kommet for at blive.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 16. november 2016 kl. 8.25
@ lars holt - hvorfor svarer du ikke på private beskeder ?
Skrevet af: Lars Holt, 16. november 2016 kl. 8.53
Nu har jeg vist fået svaret på alle henvendelser. Undskyld travlheden.
Skrevet af: Claus K Madsen, 16. november 2016 kl. 10.01
Vi har haft den et par år. Knoldene smager som en mellemting af pære, melon og jordskok hvis man kan forestille sig det. Sødmen er tiltagende ved lagring.
Jeg kunne godt lide dem, men fruen brød sig ikke om dem. Hun kan heller ikke lide melon og pære, så det er måske ikke så mærkeligt. Efter at jeg fik taget livet af dem ved vinteropbevaring har jeg nu ikke haft travlt med at skaffe nye. Måske engang i fremtiden når de bliver nemmere at skaffe.
Hvis man har salg af grøntsager, skal man være opmærksom på at Yacon ikke anerkendt som fødevare i EU og man må derfor ikke sælge den som sådan.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 16. november 2016 kl. 16.56
Claus, ved du hvorfor de ikke må sælges som fødevare i EU?
Angiveligt skulle de jo have en masse sundhedsfremmende egenskaber.
De sælges forøvrigt i DK som spiselige planter.
Jeg fandt denne video med Rick Larson (Meget dedikeret mand, som har lagt mange videoer ud på YouTube om havebrug -bla mange gode om kompost)
Her viser han, sidst i videoen, sit forsøg med at opbevare rhizomerne.(hjerteskuddene).
www.youtube.com/watch?v=R0OM6-yQOc4
Skrevet af: Claus K Madsen, 16. november 2016 kl. 17.10
Alt hvad der ikke blev spist i EU før en eller anden dato i 1990'erne skal i gennem en godkendelse. Det var den samme historie med stevia.
Det er jo en følge af forsigtighedsprincippet, men det medfører det problem at planter som ikke har den store erhvervsinteresse aldrig bliver godkendt (hvem skulle søge).
Jeg har forsøgt at undersøge litteraturen på egen hånd da jeg dyrkede dem for et par år siden. Jeg fandt ikke noget der indikerede at knoldene kunne være farlige, men bladene kan måske være et problem.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 16. november 2016 kl. 17.56
Der må da være en vis økonomi i at få en sådan plante (rødder)godkendt til eksport. Tilsyneladende nem at dyrke og stort udbytte.
Jeg ville nu heller ikke spise bladene, men jeg har læst at de skulle have antibakteriel og svampedræbende indhold, så det kunne måske være interessant at lave et udtræk fra planten, og undersøge om det kunne være anvendeligt i havebruget.
Bare en tanke :)
Skrevet af: Lars Holt, 16. november 2016 kl. 17.56
Interessant video, men hverken udbyttet eller holdbarheden på knolde og hjerteskud imponerede mig. Jeg kan se, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med at få knoldene op i hel tilstand.
Jeg lægger dem blot i grus i en spand i kælderen, så holder de sig til næste høst, hvis jeg ikke kommer til at spise dem.
Jeg levner en eller flere små rodknolde ved hjerteskuddet, så det har næring gennem vinteren. Og jeg deler ikke før til foråret.
Det med forsigtighedsprincippet er lidt mærkeligt (bureaukratisk) for vi europæere kan vel tåle (efter en evt. tilvænning) de samme fødevarer, som de kan i Sydamerika eller i østen?
Der er jo flere europæere, der er døde efter at have spist kartofler, end der er døde efter at have spist Yacón (hvis der overhovedet er nogen endnu) :o)
Skrevet af: Claus K Madsen, 16. november 2016 kl. 20.46
Ja, det kan da godt være at nogen ser en forretningsmulighed i yacon, så den kan blive godkendt. Det er jo sket med stevia og chia.
Lars, det er nok ikke så meget fordi EFSA tror folk i Sydamerika kan tåle andre ting end os. Det er nærmere et spørgsmål om at bevise de ikke tager skade. Hvis nogen skulle finde på at søge godkendelse vil EFSA givetvis se på de befolkninger som traditionelt spiser yacon. Så vidt jeg husker gav bladene leverskader i rotter, så det er oplagt at se om noget tilsvarende optræder mere hyppigt hvor mennesker spiser yacon.
Forsigtighedsprincippet kan måske virke lidt hysterisk, men du går vel ind for det til "kunstige" ting, eller hvordan?
Den magiske dato er for resten 15 maj 1997.
Skrevet af: Karna Maj, 17. november 2016 kl. 17.37
Jeg har for første år dyrket en yaconplante og fået et godt udbytte. De nyhøstede knolde er dejligt sprøde, og nu glæder jeg mig til at smage dem, når de bliver søde.
Er du sikker på, at den ikke er godkendtsom fødevare i E?. Flere af de store helsekost- og netbutikker sælger yaconsirup.
www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=yaconsirup&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=sdstWJbvF4eMsAGuvZrICw
Skrevet af: Lars Holt, 17. november 2016 kl. 19.50
Min bror Søren har for længe siden fortalt mig, at den ikke er godkendt til salg som fødevare. (Det er ham jeg har den fra).
Men den er god, nem og sund, så jeg fortsætter dyrkningen og udbredelse af oplysninger om den.
Men jeg har ingen økonomisk interesse i den (udover, at den nedbringer vores husholdningsbudget, når vi dyrker den selv).
Det er lidt mærkeligt med EU´s forsigtighedsprincip.
Man skelner i EU ikke mellem naturligt forekommende fødevarer, der har været brugt i andre verdensdel i årtusinder og de kunstige fødevarer mennesker kan finde på at fremstille for at tjene penge.
Det er jo sådan noget, der skaber bureaukrati og unødig spild af gode penge.
Skrevet af: Tom Andersen, 17. november 2016 kl. 20.16
Lars, det er kun "forbudt" fordi økonomien skal ledes over til de store spillere på markedet - på samme måde, som det sker med reguleringen af frøsalg og enda "ulovlig" patentering af planter i EU.
Noget tilsvarende gælder også for Goji - den kinesiske variant o.m.a. planter.
Du har jo selv netop pointeret, at planten i andre verdensdele er en kendt fødevare.
Det er den sædvanlige vestlige arrogance - kender du ikke det, når man hører, at forskere nu har fundet en ny art et eller andet sted på jorden og når man så nærlæser historien, kan det dreje sig om et større pattedyr,som de lokale har kendt i årtusinder :=/
Eller kinesisk plantemedicin, akupunktur o.s.v, o.s.v.
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. november 2016 kl. 21.01
@Karna. Jeg læste det som sagt for nogle år siden. Jeg har lige checket igen og det ser faktisk ud til at yacon knolde har været tilladt siden 2014. Det er vist nok et firma som laver yaconsirup mv. som har kunnet dokumentere at yacon var kendt i EU før 1997.
Hvis man vil sælge sine yacon vil jeg nu stadig anbefale at spørge fødevarestyrelsen direkte for at være helt sikker på juraen.
Skrevet af: Lars Holt, 17. november 2016 kl. 21.25
@Tom.
Jeg forstår mig ikke på politik!
Men det at begrænse udenlandske fødevarer fra vore butikker kan jeg kun se som et forsøg på at beskytte de lokale bønder. Men når de lokale bønder ikke må finde nye afgrøder uden for EU kommer de derfor i lommen på monopolvirksomheder.
Mht. Yacón kan det dog tyde på, at der trods alt er forskelle i godkendelserne - ellers ville den ikke allerede være godkendt.
Skrevet af: Tom Andersen, 17. november 2016 kl. 22.09
@Lars
Det lyder det da ellers til :)
Har aldrig hverken smagt eller dyrket planten. Det kommer måske engang når der bliver mere tid. Den eneste "ulovlige" afgrøde jeg har er Goji (L. chinensis), som jeg prøver at få til at trives og give bær. Lykkes det, er det dog ikke med salg for øje, men til eget forbrug.
Skrevet af: Claus K Madsen, 17. november 2016 kl. 23.15
Tom, hvor har du fra at goji er forbudt? L. barbarum står som tilladt på EU's liste. L. chinensis er dog ikke nævnt.
Skrevet af: Tom Andersen, 18. november 2016 kl. 7.19
Claus, det er chinensis og jeg er ikke sikker, men mener det var drogelisten, jeg havde alligevel ikke tænkt mig at følge forbuddet i dette tilfælde, så det var ikke en oplysning jeg hæftede mig ved ud over, at plantevarianten, som Yacon, har været dyrket og spist af andre folkeslag i århundreder.
Skrevet af: Claus K Madsen, 18. november 2016 kl. 16.09
Man kan vist trygt blæse på de der EU regler så længe man ikke er handlende i grøntsager. Man skal selvfølgelig passe på sig selv og søge information om "nye" afgrøder man eksperimenterer med, men retsforfølgelse behøver man ikke tænke på i hobby regi.
Skrevet af: Lars Holt, 19. november 2016 kl. 19.03
Her er billede af den første Yacón, jeg gravede op forleden. Hjerteskuddet sidder i centrum - der, hvor stænglerne går ud fra.
Bemærk, at mindst én knold er knækket under optagningen. Den er også meget holdbar, men jeg spiser alligevel de knækkede knolde først.
De store knolde knækker man af, toppen klippes bort, og hjerteskuddet med de små knolde gemmes til man starter forkultivering af næste års planter.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 19. november 2016 kl. 19.25
Jeg bestilte i onsdags en Yacon fra en af Havenyts annoncører. Det skulle angiveligt være Yacon Morado, som er rød, men ved at pille i jorden, kan jeg se en lille knold(ikke hjerteskud) som er lys i farven.Fotoet på hjemmesiden er også af en lys en af slagsen)
Den står i en potte med jord, og jeg kan se, der er mange rødder. På annoncørens hjemmeside står der, at den skal i en større potte, og stå køligt og passes med vand indtil foråret.
Jeg kan ikke umiddelbart se noget hjerteskud på planten.
Nu er jeg i tvivl, om jeg bare skal følge annoncørens pasningsvejledning, eller om jeg forsigtigt skal prøve at skylle planten fri for jord, for at se om der er hjerteskud tilstede.
Det er jo en noget anderledes pasningsvejledning end den du Lars, og andre foreskriver. Jeg gav 75 kr for den, + 70 kr i porto, så det vil være rigtigt ærgerligt, hvis ikke jeg får den levende igennem vinteren.
Der er virkelig mange rødder, og jeg er selvfølgelig bange for at komme til at ødelægge noget.
Skrevet af: Lars Holt, 19. november 2016 kl. 19.41
Hjerteskuddet er den knop, der skal bryde og starte en ny plante næste år.
Lad roligt din nye plante være til foråret. Du skal være opmærksom på, at den starter langsomt, så vær tålmodig.
Den klump, jeg har gravet op (se billede), vil kunne deles til 10-20 nye planter. Sidste år lavede vi 90 nye planter af 5 hjerteskud.
"Hjerteskuddet" er plantens centrum, hvorfra de nye skud bryder.
Det er Yacón Morado jeg dyrker.
Håndbogen på Havelyst er lige blevet opdateret mht. Yacón.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 19. november 2016 kl. 23.20
Tak for svar Lars. Jeg prøver at give den en lidt større potte, og håber så at den ikke rådner for mig i løbet af vinteren. Skal den stå mørkt, eller må den gerne få lidt lys? (lille kældervindue NØ)
Jeg kan ikke finde ud af hvilken sort min Yacon er. Der findes flere af de lyse sorter - og for øvrigt også af de røde.
Måske skulle jeg lige skrive til fru Plum, og fortælle at hun har forkert sortsnavn på :-)
Skrevet af: Karna Maj, 20. november 2016 kl. 9.26
Jeg fik en lille plante i jord sidste år af Lars. Den stod på et helt uopvarmet, men frostfrit værelse sidste vinter. Den blev vandet meget minimalt, så jorden var meget lidt fugtig hen over vinteren. Den visnede ned, men skød fint i foråret. I en kommentar ovenfor kan du se resultatet.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 20. november 2016 kl. 10.50
Tak for svar Karna. Jeg krydser fingre for at det lykkes.
Imponerende udbytte på èn plante :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Yacón