Skrevet af: John Pedersen, 19. januar 2017 kl. 16.27
med mere må ikke bruges til gødning af planter.
Står i bogen :
Økologisk have
Selvforsyning til husbehov.
Og hvad er så grunden til det ikke må bruges ?
jeg har stort set ikke brugt andet de sidste flere år.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 19. januar 2017 kl. 18.42
Det lyder da mystisk :)
På denne side fra Økologisk Have er der da en opskrift på brændenældegødning.
www.okologienshave.dk/havens-jord5
Skrevet af: Lone Brems, 19. januar 2017 kl. 22.26
Hej John Pedersen
"Brændenældevand" fremkommer ved at lade nælderne stå i vand i en åben beholder under åben himmel i sommerhalvåret. Det betyder, at der ud over de gavnlige stoffer som udtrækkes af plantedelene også er rig mulighed for vækst af forskellige bakterier og andre mikroorganismer hen over de døgn, som er anbefalet trækketid for at få flest mulige gavnlige stoffer fra nælderne udtrukket til vandet.
Det gælder også selv om man anvender kogende vand eller koger nælderne i vandet og derefter venter nogen døgn med at bruge nældevandet. Når vandet er kølet af vil der i en åben beholder under åben himmel være mulighed for at der lander både harmløse og uønskede bakterier og andre mikroorganismer i vandet. Der er efterfølgende mulighed for opformering over nogen døgn i lunkent vand.
Og det er ikke muligt, hverken med lugtesans eller synssans at afgøre, om der er uønskede bakterier / andre mikroorganismer tilstede i brændenældevandet.
Der kan derfor være god grund til at undgå at anvende brændenældevand på og ved de afgrøder som spises i rå tilstand - og af dem, du har set omtalt gælder det jo da hvidløg og salat - men også spinat, spæde rødbedetoppe og andre lækkerier.
Bønner - tjah... måske anvender nogen dem som rå & fintsnittede....
Venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Tine Horsum, 23. januar 2017 kl. 19.17
Jeg har da lavet nældevand flere gange, og udover det stinker til himlen af "rådne tænder"/virkelig ulækkert råddent, så har jeg ikke haft problemer med det.
Men jeg har også primært brugt det til roser og urter, der skal tilberedes. Ikke til noget man spiser råt, så skal det ihvertfald skylles godt!
Men jeg har også katte i haven, så selvom jeg sikkert er inficeret med toxoplasmose, vil jeg helst undgå andre får det. Min søn fik forresten som lille spolorm- fra svin. Og aldeles smertefuld ringorm i håret (fra kvæg). Så, der kan man jo bare se.
Mvh
Tine
Skrevet af: Svend Høst, 26. januar 2017 kl. 10.54
Det er nok en god ide at overhælde brændnælderne med kogende vand , ellers er der masser af brændnældefrø som villigt spirer der hvor man har brugt brændnældevandet , bortset fra at det stinker så virker det fint.....
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Brændnældevand og hvidløg, salat, bønner