Grøntsagsdyrkning på Lerjord.

Har fået et lille grund at dyrke på men finder ud af at det er lerjord. Har læst meget om de muligheder der er for at forbedre det ,men vil høre om det er muligt at dyrke i tomater og squash i det uden at bruge så meget krudt på at komme sand og kompost i. Har en masse npk gødning liggende.

Først, NPK er ikke et vidundermiddel - dine planter kan ikke nøjes med disse. De har også brug for en masse andre sporstoffer for at blive store og sunde.

Lerjord har desværre den uheldige egenskab, at det pakker sig meget tæt sammen, så planternes rødder ikke kan få ilt og vand - og det er hovedårsagen til, at man blander sand og kompost i. Det giver luft, vand og sporstoffer til rødderne. Og din NPK-gødning (som iøvrigt næppe er økologisk) vil også have problemer med at komme ned hvor den gør nogen gavn.

Så vil du have en højtydende have, så er der næppe nogen let genvej. ;)

Kunstgødning kan ikke give bedre jordstruktur.
Det er derfor du skal bruge kompost og mange regnorm til gravearbejdet.
Lerjord skal man ikke bearbejde før den er bekvem. Den må ikke klistre til spaden.
Det "krudt" du bruger på at bringe kompost ud, sparer du senere, for efter en perioden skal du ikke længere grave din have.
I min barndoms sommerhus "have" var der gul lerjord, så vi måtte bruge flere timer for at få gravet et hul, der var stort nok til at vi kunne tømme latrinspanden.
Efter en længere årrække var det ikke længere nødvendigt at træde på spaden for at grave et tilsvarende hul.

Havde bare ikke tænkt mig at skulle til at bruge så mange penge på projektet da haven ikke er min fast. Er det noget du har forsøgt dig med før uden held?

Hej S.
Det behøver ikke at koste en bondegård. I de fleste kommuner kan man hente muld gratis på deres større genbrugsstationer og spørger du pænt, så kan du sikkert også få en trailerfuld sand til små penge i den nærmeste grusgrav. Husk, brug aldrig sand fra strand, da saltet i sandet vil slå alt du sår/planter ihjel. ;)

Mvh. Ayoe

PS.) Mange er ikke så glade for den kommunale muld, da der kan være lidt plastrester og spor af kemikalier i. Men igen - der er i forvejen kemikalierester i al jord (fra udstødning og tidl. brug), så tager selv den angst med en sund skepsis. ;)

Hej.

Hvis ikke det er det rene teglværksler, kan der altid gro noget. Der er nogle forhold som det er nødvendigt at efterleve, hvis resultatet skal blive godt.
Lerjord må aldrig behandles når det er for vådt. Har man ødelagt strukturen ved for våd forårsbehandling, bliver det ikke rigtig godt den følgende sommer.
Lav faste gange så du aldrig træder for tæt på planterne.
Vand mindst muligt. Det skal blive en ekstrem tør sommer før planter på lerjord kommer til at mangle vand.
Beregn gødningsmængden ud fra de enkelte planters behov og udbring det tidligt. Gødningsstoffer udvasker ikke på lerjord hen over sommeren.
Lerjord er kold jord om foråret så gå ikke for tidligt i gang.

Vh. T&HPP

I min gamle kolonihave var jorden ret leret, men jeg dyrkede bønner og kartofler med succes.
Læs her, hvad andre brugere har skrevet om emnet:

www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/4907.html

Grunden til at jeg har gravet og vendt jorden nu i foråret er for dræbe alt ukrudtet. Men nu ligger det som store lerkugler og håber bare på at kunne hakke det lidt finere ud når det blir lidt varmere. Det er bare syndt og skulle smide så mange forkultiverede planter ud nu. Derfor ville jeg høre om nogen havde prøvet at dyrke tomater i den slags jord før og hvordan det var gået med det.

Der er længe til, at du med succes kan sætte tomater på friland. De er ikke kommet i koldhus endnu!

Hej S. Hooshyar

Jeg har prøvet at dyrke tomater og squash i tung lerjord - og haft pænt held med det ved at bruge 8 - 12 skovlfulde halvomsat hjemmelavet have kompost pr plante. Komposten blev lagt ovenpå jorden lige omkring planterne efter udplantning sidst i maj måned.
Kartofler, kål og kålrabi kan også lade sig gøre - også gerne med jorddække af hel- eller halvomsat kompost.

Læg meget mærke til de råd, der er i Tilde's indlæg (nr 5) om at lave en system af ganglinjer og bede, der ligger fast. Også til rådet om ikke at gå for tidligt i gang med at bearbejde jorden.
Så lad jordstykket være i fred 4 - 7 uger - derefter kan du rive med en grovtandet rive og evt tilføre sand inden du planter.
Derefter gælder det om at holde øje med vejrudsigten - den mindste smule nattefrost ødelægger tomat- og squashplanter og flere uger med koldt vejr får planterne til at standse væksten. Nogen gange er det juni i kalenderen før tomater og squash kan komme på friland....
Men vælger du at dyrke kartofler kan du starte i slutningen af april efter forspiring lyst og køligt indendørs.

Når du til efteråret har høstet tomater og squash (og hvad du ellers dyrker) kan jorden have stor fordel af at blive tilsået med havre eller en blanding af havre og honningurt. Denne "grøngødning" skal bare have lov at vokse hele efteråret og være i fred vinteren over. Når du skal bruge bedene næste forår er det tilstrækkeligt at rive det visne sammen og så / plante det, du nu vil dyrke.
Bruger du den metode skal du ikke grave bedene - det ordner regnormene for dig og det er langt bedre for jordstrukturen !

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone. Hvor ligger du det ovenpå jorden ved plantning og ikke graver det i selve jorden?

Hej S. Hooshyar

Det er der tre grunde til:

For at give udplantningsplantens rødder ro til omstilling og udvikling uden at der er et højt næringsindhold i jorden lige der, hvor de skal gro videre ud fra potteklumpen.
Ved et højt næringsindhold (med rigelige vandopløselige forbindelser) kan ses svidning af rødderne - hvis det sker, svækkes planten.
Ved at udlægge kompost på jordoverfalden sker nedsivning af næringsstoffer langsommere.

Den anden grund er at dæmpe fordampningen, som på varme sommerdage kan udtørre jorden ca 0,5 cm ned for hver dag uden nedbør (dvs en uge uden nedbør & med sol og vind kan betyde tør jord 3,5 cm ned). Med jorddække sker der naturligvis også fordampning - men det går ikke nær så hurtigt (og hvis kompostmaterialet er halvomsat går det endnu langsommere).

Den tredje grund er at give gode levevilkår for mikrolivet og ormene ved jordoverfladen. Disse svampe, bakterier og orme trives bedst og henter deres føde under iltrige forhold på jordens overflade. Ved at bruge metoden med jorddækning (med halv- eller helomsat kompost eller med grøngødning) fremmes mulddannelsen og der etableres en sund, vand- og luftgennemtrængelig, løs jordstruktur.

Venlig hilsen fra
Lone

Interessant. Jeg troede problemet her var at tomat rødderne havde svært ved at trænge igennem lerjord. Så kunne ikke forstå hvorfor det skulle hjælpe at smide det ovenpå jorden. Rødder vil jo nedaf og der er jo kun ler. Du mener at jeg vil kunne nå at jordforbedre på bare en sommer med denne metode? Altså at komposten vil kunne løsne lerjorden dybere ned så hurtigt?

Man skal passe på ikke at overdrive problemet. Som Tilde siger kan der "altid" vokse noget. Nogle afgrøder som f.eks. gulerødder sætter stor pris på en løs og stenfri jord, men masser af ting er slet ikke så kræsne.

Jeg har gode erfaringer med at dække jorden med græsafklip om sommeren. Det holder på fugtigheden i overfladen og stimulerer regnormene, som jo løsner jorden. Planterne skal dog først have lidt størrelse så de kan tåle at fuglene kommer og roder i græsafklippet.

Lyt også til de gode råd om ikke at bearbejde jorden for tidligt og undgå at træde for tæt på planterne.

Du kan også overveje at varme jorden lidt op med klar plastic. Det er en velkendt teknik til at få tidlige kartofler, men metoden kan selvfølgelig også bruges til andre formål.

Min jord er ler. Og den bliver som beton, hvis vejret er tørt. Ellers er den bare leret. (men bedre)

Jeg har forsøgsvis udbragt 10 cm i grus (i højden) pr kvm. Det hjælper lidt. Det er 1 kubikmeter pr 10 kvm. Men, det skal stikkes godt ned.

Andre steder, har vi ½ m muld- bare ikke, hvor køkkenhaven skal være.

Mvh
Tine

Hej S. Hooshyar

Svar på indlæg nr 14:
Alle planters rødder vil have svært ved at udvikle sig i udtørret lerholdig jord. Brunt / grønt jorddække er en barrierer for fordampning, så korte tørre perioder ikke får negativ virkning på planternes udvikling.

Rødder fra tomater kan gå udvikle sig dybt i jorden ( op til et par meter), men tomatplanten udvikler også et rodnet tæt ved jordoverfladen.

Jeg kan godt forstå, du undrer dig over hvis der skulle være en afgørende positiv jordforbedrende virkning på blot en vækstsæson.
Sådan kan mine indlæg (nr 9 og nr 11) nok godt læses ....
Men jeg - og masser af andre ! - har gentagne gange oplevet store forbedringer i planternes trivsel allerede første vækstsæson, hvor jorddækningsmetoden blev taget i brug.

Jeg beklager, at jeg ikke har fået tilføjet og beskrevet, at mulddannelse er en langsom og kompliceret proces. Mulddannelse er indblanding af organisk materiale i mere eller mindre omsat form i de øverste jordlag der bestående af mineralsk jord (dvs partikler af forskellig størrelse lige fra det fineste ler , over finere og grovere sand, små og store sten). Omsætningen er afhængig af mangfoldige mikroorganismer, insekter og orme - og det er kun, hvis alle disse organismer trives godt, at der sker mulddannelse.

Derfor må metoden med at holde jorden dækket med kompost (halv- og helomsat) og grønt jorddække bruges kontinuerligt i 4 - 6 år før der er opnået er forbedring, der både er synlig i de øverste jordlag og som giver en stabil forbedring, der gavner planternes udvikling både over (stængler og blade) og under jorden (rødder).
På en stærkt lerholdig jord som den du beskriver er der indenfor det nævnte tidsrum en sikker forbedring, som kan styrkes ved indblanding af groft, vasket grus (grus, hvor lerpartiklerne er skyllet ud med vand) eller knust brændt ler (teglsten, mursten, lerurtepotter.

Hvis den opnåede forbedring ønskes bevaret, skal jorddækkemetoden fortsættes - i princippet uendeligt længe.

Mere omfattende viden om processerne i mulddannelse kan du finde i bogen "Økologisk Planteavl" skrevet af G. Preuschen m.fl - udgivet på Skarv Naturforlag 1983.
ISBN 87-7545-090-9 - vigtigt nummer at kende, hvis du vil have biblioteket til at skaffe den.

Venlig hilsen fra
Lone

Mange tak for hjælpen. Jeg prøver at komme en smule grus i. Sådan som jeg forstår det så handler det om at sørge for leret ikke tørrer ud og det kan gøres ved at dække jordens overflade. Jeg gir det et prøv og krydser fingre:-)