Frostvejr og højbede

Hej, er der nogen måde, man kan isolere eller sikre et højbed, så det ikke fryser om vinteren? Højbedet er ca. 25 cm. højt med støbte betonkanter.

Kun ved at tilføre varme udefra og det er dyrt.............

Hej Bente Røsling

Hvis bedet iøvrigt har dimensioner til en god mængde muldjord - dvs ca 1 meter bredt og mindst 1 meter langt har jeg et forslag:
Prøv med et 20 cm tykt lag udenom bedkanterne + ovenpå bedjorden af efterårets tørre løvfaldsblade - holdt på plads af grangrene.

Det bliver ganske vist et "robust" indslag i haven / på terrassen / hvor bedet nu er placeret - men det er næsten omkostningsfrit
(og et fænomen som er velkendt fra skovbunden i en løvskov med læ).

Venlig hilsen fra
Lone

Du kan ligge lige som mange blade eller vintermåtter omkring dit højbed som du vil , frosten vil på den lange bane fryse bedet til før eller senere , den akkumuleret solvarme der er i jorden vil hurtigt være brugt , det samme er med jorden inde i drivhuse......

Hvis det er garanteret frostfrit i en fimbulvinter, så er der ingen vej uden om tilført varme.
Den metode, som Lone beskriver, vil klare dig igennem en standard vinter.

Lidt det samme som dækning af rodfrugter i rækken. Det gør det også muligt at trække gulerødder i milde frostperioder om vinteren.

PS
Solceller giver spændende muligheder, som jeg ser frem til at lege med engang.

Gør som Lone skriver.
Jorden fryser oppefra og ikke nedefra.
Ved at isolere jorden holder du den frostfri, og tykkelsen af isoleringen afgør, hvor megen frost, der kan holdes ude.
Husk at der også skal isoleres godt ud til siderne

Hvis vi har en periode med isdøgn (frost døgnet rundt) så vil vintermåtter og lign , bare udsætte frosten i jorden , men den kommer , måttterne bare forsinker processen , og hvis man ikke fjerner dem , så holder de på kulden , så der er frost i højbedet , og tø i jorden uden om , især solen og lun udeluft varmer jorden oppe fra .
Kort sagt , hvis du vil holde et højbed frostfrit i en normal vinter , så skal der tilføres ekstern varme til at erstatte det varme der forsvinder ved afkølingen.

@ Svend.
Nu blander du jo tingene lidt sammen.
Isolering af jorden i frostvejr nedsætter varmetabet fra jorden. Dermed holder den sig frostfri i længere tid, end den ikke isolerede jord.
Isolering af jorden om foråret hindrer jordens opvarmning vha solindstråling og højere lufttemperatur. Da skal isoleringen naturligvis fjernes, hvis planterne kan tåle den evt. efterfølgende nattefrost.
Der kan være planter, der klarer sig bedst, hvis jorden er kold til faren for hård nattefrost er overstået, fordi de forbliver i vintertilstand længere.

Hej med jer,

Hvis man nu både isolerer og laver en form for hügelbed (nærmest en nedgravet langtids-kompost med bl.a. store stykker træ), kan det så ikke hjælpe lidt ved at tilføre varme?

Har ikke prøvet at isolere et bed og er pt. i gang med mit første hügelbed, så det var bare en tanke, idet jeg har læst flere steder, at sådan et bed har en højere temperatur om foråret pga. varmen fra komposteringen.

Vh Søren

Hej Søren

Der vil ved en passende blanding af træstykker, grene, urter med rødder mm plus en passende fugtighed godt skabes gode vilkår for de mikrobiologiske organismer, der genererer varme i et hügelbed.
Men temperaturkurven kommer næppe over 30 grader og vil flade ud efter nogen uger. Efter et halvt år er der næppe nogen forskel mellem jordtemperatur ved hügelbedet's overflade og i jordoverfalden udenfor bedet.
Så det er ikke muligt at holde et hævet bed frostfrit ved at anlægge det som hügelbed.

Men der findes en interessant og brugbar metode til at hæve jordtemperaturen en kort periode - den er også kendt i europæisk landbrugskultur gennem flere hundrede år.
Man anlægger en mistbænk ("Mist" er det tyske ord for møg).
I den kan man styre processen ved at anvende husdyrgødning og halm i et passende blandingsforhold.Der skal tilsættes en passende mængde vand.
Man kan opnå den høj spiretemperatur i det glasoverdækkede område ved at grave ud til ca 1 kubikmeter møg&halm i januar / februar, dække møget med et lag jord på ca 15 cm og så afvente at jordtemperaturen i dette jordlag stiger til 15 - 25 grader. (Nede i møgbunken kan temperaturen komme op på mere end 50 grader)

Når temperaturen er passende kan man så tidlige urter, som har krav til høj spiretemperatur, men som kan klare lavere temperatur i vækstperioden, der falder sammen med at møgbunken ikke længere afgiver ret meget varme (= at de mikrobiologiske processer aftager i styrke).
Der er så over 4 - 8 uger sket så meget omsætning i bunken, at der frigives næringsstoffer som er til rådighed for det voksende rodnet fra urterne.

Der er nogen følgeopgaver forbundet med mistbænk-metoden, fordi det organiske materiale kan ikke omsættes helt, da der på grund af jordlaget er begrænset lufttilførsel.
Man må derfor grave hele molevitten op igen efter vækstsæsonen og kompostere videre eller bruge materialet som jorddække andre steder i haven. Eller alternativt flytte mistbænken til at andet sted og plante fx selleri eller kål på stykket og sørge for god lufttilførsel til omsætningen ved dyb løsning med greb i en eller to vækstsæsoner efterfølgende.
Gør man ingen af delene vil regnvand tage næringsstoffer med ned til grundvandet ... og der har ingen glæde af det!

Der findes en poetisk (+ fagligt velfunderet !) BBC TV-serie fra 1987 "Victorian kitchen garden" som illustrerer mist-bænkmetoden.
Den kan stadigvæk købes - eller måske lånes via biblioteket ?

Venlig hilsen
Lone