Skrevet af: Heidi Svendsen, 31. maj 2017 kl. 6.40
Jeg har en fransk estragon, der står i en stor lerkrukke, sammen med en rosmarin. De har overvintret, tildækket, i drivhus. Estragon er begyndt at få gule bladspidser. Jeg har gødet med de der små gødningspinde og vandet jævnligt.
Har den fået for meget vand og gødning eller trænger den til at flytte for sig selv?
Skrevet af: Lone Brems, 31. maj 2017 kl. 8.10
Heidi Svendsen
Det ku' tyde på, at din antagelse er rigtig.Din Esdragonplante vil trives bedre ved at blive plantet direkte i jorden.
Esdragon kan trives på mager (men også i mere muldholdig) jord hvor den udvikler et rodnet, som kan forsyne den - under gode forhold - store plante med både vand og næring, uden at man behøver at tilføre nogen af delene. Hvis plantes trives godt vil den sætte mange og lange rodskud - så begynder "foræringsfesten" til venner, naboer og bekendte.
Hvis du planter den ud nu skal du nok regne med at give lidt vanding (1/2 liter pr dag) indtil den lige får reetableret rodsystemet).
Hvis du planter den i en krukke for sig selv, så vælg en stor krukke (15 - 20 liter) og vand mere sparsomt, end du har gjort indtil nu.
Venlig hilsen
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Estragon med gule bladspidser