Forum

Nedfaldsæbler

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Inge T., 4. september 2017 kl. 16.23

Hej.
Jeg har gravet nogle af mine nedfaldsæbler ned for ikke at samle snegle og hvepse.
Jeg har et ananas æbletræ, hvor æblerne er små og fyldt med kurv, og de drysser ned i stor mængde hver dag!

Hvor længe vil der gå, før de " forsvinder"? Jeg ville lige grave noget andet ned ( en død snegl) og fik uforvarende gravet der, hvor jeg havde gravet æbler ned, og de var i samme stand, som da jeg gravede dem ned!
Inge

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge T., 4. september 2017 kl. 16.24

der skulle stå skurv!

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 4. september 2017 kl. 18.40

Som salige Helge Pedersen ville have sagt: "Så smiit dem på komposten!"

Hvis du graver, så kan sneglene sagtens komme ned og lægge æg. Og hvepse, tja, medmindre du er allergisk, så kan jeg ikke se nogen grund til, at hvepsene ikke må æde moden frugt. Hvepse er rovdyr, så de æder også mange skadedyr.

En god stor og varm (1 kubikmeter) kompostbunke vil nok være en bedre løsning. Måske!

Mvh
Tine

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 4. september 2017 kl. 19.06

Og jeg tænker - trist, at du ikke har en saftpresse til al den dejlige nedfaldsfrugt. Man kan sagtens lave friskpresset æblejuice af nedfaldsfrugten, eftersom man lige kan varme det op til pasturisering, inden det kommes på flasker. ;)

4 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 4. september 2017 kl. 23.05

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inge T., 6. september 2017 kl. 9.24

Hej.
Tak for svarene.Mit spørgsmål gik faktisk på, hvor længe det varer, før æblerne " forsvinder" , når jeg har gravet dem ned.
Jeg har efterfølgende tænkt på, at det måske virker ligesom en " kartoffel kule" i stedet, så de er opbevaret i lang tid!!
Som tidligere nævnt, er det nogle små dårlige æbler, mange med råd, som falder ned i store mængder.
Mine kompostkasser er to sammenhængende kasser med et skillerum lavet af godt solidt træ, som ikke lige lader sig flytte!
Min kompost udvikler ingen form for varme!

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 6. september 2017 kl. 10.43

Jeg lader da bare æblerne ligge på jorden under træet , det har jeg gjort i mange år , det giver en god krummemuld.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 6. september 2017 kl. 11.04

Hej Inge T.

Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål om, hvor længe det vil vare før de nedgravede æbler forsvinder.

Men hvis problemet er, at æblerne har skurv og råd, så ville jeg sørge for at fjerne dem helt fra haven. Det er jo vigtigt, at du begrænser begge dele, så du til næste år kan få gode æbler. Der er stor sandsynlighed for, at det rådne stammer fra svampen gul monilia. Jeg kan ikke forestille mig, at rød ananas ellers ville rådne allerede.

Gul monilia kan du læse om her:

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/102.html

Skurv kan du læse om her:

www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/39.html

Jeg har selv arvet et lille rød ananas-træ, da jeg overtog min have for seks år siden. Jeg var lige ved at opgive træet og fælde det, selv om jeg elsker rød ananas, for træet var ramt hårdt af skurv og desuden også gul monilia. Derudover så træet ud til at have det dårligt generelt.

Men en målrettet indsats over et par år har betydet, at træet har det meget bedre, og det bærer nu pænt store æbler med kun lidt skurv.

Først beskar jeg træet, så der nu kommer mere lys og luft ind til grenene og frugterne. Dernæst gravede jeg græsplænen væk under træet i en cirkel med ca. en meter i diameter. I den tørre periode om foråret, som kommer med usvigelig sikkerhed hvert år, lægger jeg et tykt lag afklippet græs under træet, så fordampningen mindskes, og træet ikke kommer til at mangle vand.

Derudover plukker jeg æbler af om foråret – først og fremmest dem, der er angrebet af skurv. Det handler om at få flere store æbler og mindske mængden af syge æbler.
Æbler med store pletter af skurv og æbler, der rådner, bliver fjernet fra haven straks!

Til at begynde med fjernede jeg også mange af de blade, der var angrebet af skurv, og om efteråret river jeg alle æbleblade sammen og fjerner dem helt fra haven.

Sidst men ikke mindst: Jeg har overtalt min nye havenabo til at fjerne frugter, der er angrebet af gul monilia. Min tidligere havenabo sparkede dem over i vores fælles hæk!

Du vil måske syntes, at det er en farlig masse arbejde. Men jeg kan forsikre dig for, at det kan betale sig. Jeg er glad for, at jeg ikke fældede mit rød ananastræ.

Med venlig hilsen

Doris Møller

8 af 14 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 6. september 2017 kl. 12.59

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 6. september 2017 kl. 13.32

Jeg gemmer de gode æbler til solsorten , de kan godt spise 10 -15 æbler om dagen i januar måned...........

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Jørgensen, 11. september 2019 kl. 19.13

Jeg samler mine æbler op med Gardenas æbleopsamler. Perfekt.

Jeg har dog det problem, at jeg i år har haft fine æbler og pærer, men jeg fik desværre ikke nogen selv, da hvepsene har taget dem alle sammen. Kan man forebygge hvepse i æble og pæretræer?
VH Annette

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 11. september 2019 kl. 23.03

Ja, man kan opsætte hvepsefælder, og man kan lave dem selv.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. september 2019 kl. 23.14

Når jeg har gravet Filippa æbler ned var de væk året efter så jeg kunne grave nye ned. Jeg gravede ned langs en gammel ligusterhæk. Måske er der forskel på æbler og også på den jord man graver dem ned i.
Ingeborg

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Degnbol, 30. juli 2021 kl. 11.51

Vi har sommetider kørt forbi et mosteri med vores nedfaldsæbler. Så tager man der fra med lækker æblemost. Det er måske lidt dovent, men jeg synes det er ærgerligt at de mange æbler skal forgå.

Redigeret af administrator 2. august 2021 kl. 13.35.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. juli 2021 kl. 12.46

Nu bestemmer man desværre ikke selv om det er til fugle eller rotter man lader æblerne ligge, hvor de faldt.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Nedfaldsæbler«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Nedfaldsæbler

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider