Skrevet af: James F., 11. oktober 2017 kl. 7.38
Som 1. gangs bladbede avler blev jeg nysgerrig, da jeg læser i Ugebrevet:
I milde vintre kan du høste af bladbeder hele året. Hvis der kommer hård frost ødelægger det toppen og de yderste blade, men planten overvintrer som regel alligevel, uden problemer og skyder igen i det tidlige forår, hvor friske grønsager er savnet.
Vil det sige, at bladbeder reelt er flerårige?
Flere af mine beder er gået i stok, kan jeg tage frø af dem, - eller bør jeg bare klippe toppen af?
På forhånd tak for Jeres erfaringer.
Mvh. James
Skrevet af: Doris Møller, 11. oktober 2017 kl. 8.57
Hej JR.F.
Bladbeder er to-årige, ligesom mange andre planter i køkkenhaven, f.eks. persille, porre og grønkål. Det andet år går de i blomst (eller i stok, som man siger). Ligesom ved persille er det fint at have planter, der har overvintret, for så kan man plukke af dem i forårsmånederne. Men derefter er det slut, fordi de går i stok.
Nogle gange er man så uheldig, at disse to-årige går i stok allerede det første år. Jeg kan forstå, at det faktisk er gået sådan med nogle af dine bladbeder. Jeg har ikke prøvet at spise bladbeder, der er gået i stok, men jeg ved fra porrer og persille, der er gået i stok, at kvaliteten forringes.
Med venlig hilsen
Doris Møller
Skrevet af: HP P., 11. oktober 2017 kl. 9.04
Hej.
Bladbeden er toårig ligesom de andre former for beder. Bederoer med forskellige farver og rødder som bl. a. rødbede, sukker og foderroer.
Den oprindelige vilde form er Strandbede som især træffes langs Storebælt.
Vh. HP.
Skrevet af: Lars Holt, 11. oktober 2017 kl. 11.33
Ja, de er toårige, men de skal beskyttes med god isolering om vinteren af f.eks. blade og fiberdug (så bladene ikke flyver væk).
Og du kan netop høste af dem i det tidlige forår, inden de for alvor går i stok.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Er bladbeder flerårige?