Skrevet af: Ayoe B. P., 25. november 2017 kl. 21.27
Her til foråret vil jeg forsøge mig med dyrkning af quinoa, for første gang. Jeg regner med, at forsøge mig med ca. 10 m2 af køkkenhaven, som skal tilsås med denne. Bladene kan spises rå som salat og frøene kan (i moden tør tilstand) bruges som ris eller laves til mel (50/50 quinoamel og hvede/rugmel).
Jeg har været lidt rundt på nettet, for at finde ud af hvordan det bedst dyrkes og om man overhovedet kunne dyrke det her i Danmark. Det har heldigvis vist sig, at der er fremavlet et par sorter til danske forhold. ;)
Men her er det bedste bud på dyrkningsmetode jeg har kunnet finde, hvis også andre kunne tænke sig at forsøge sig med quinoa. ;)
Og er der nogen herinde, der allerede har erfaring med dyrkning af dette, så må I da gerne smide et par ord om det.
www.ecoadvice.dk/wp-content/uploads/Quinoa_rapport2.pdf
Skrevet af: Henry G., 26. november 2017 kl. 12.07
For en del år siden var vi på en rundrejse i Rumænien, ved et hus i en lille landsby var der en lukket indhegning med rødbladede planter i en højde af ca 160 cm, vi spurgte vores guide hvad det var og hun oplyste os så om at det var et forsøg på at få Quinoa til at gro i landet, derfor var det afskærmet så godt, men det var et lille hul i det småmaskede hegn hvor jeg kunne få en arm ind og "låne" lidt frø. Da foråret kom blev frøene sået i drivhuset og seners udplantet, og de groede fint i en muldrig og velgødet jord, højden blev ca. 1 m men kun en lille del af frøene blev modne, dog nok til et par planter året efter + de selvsåede. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Lars Holt, 26. november 2017 kl. 12.30
Der er blevet dyrket quinoa på Lolland i større skala de seneste to år.
Det er mit indtryk, at det er en succes, men jeg har ikke fulgt op på det, da jeg ikke kan se, hvordan jeg selv skal kunne afskalle frøene.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Dyrkning af quinoa