Spirejord. Genbrug.

I princippet er spirejord uden næringsstoffer.
Spirer har selv dem som der er brug for.
Derfor er spørgsmålet om spirejord kan genbruges så længe strukturen er velegnet.
Nogen der har erfaring med det?
/willy

I princippet er der vel ikke nogle problemer med at genbruge spirejord. Man skal dog være opmærksom på, at spirene (rødderne på disse) indeholder bl.a. sukkerstoffer, som trænger ud i jorden. Mycelier (svampe) elsket dog disse sukkerstoffer, så der kan, i anden omgang, langt lettere opstå problemer med fx. svampe/jordråd.

En måde at modarbejde det på, er måske at "bage" spirejorden ved ca. 60-70 grader en lille times tid, inden man genbruger den. Jeg har dog ingen erfaring med dette - så måske du kan lave et lille eksperiment og dele din oplevelse med os andre? ;)

Mvh. Ayoe

Hej Willy N.

I de sidste par år har jeg haft problemer med såkaldt så- og priklemuld – altså det meget dyre købejord, som man kan få.

I massevis af år gik det ellers fint. Jeg såede kun det antal frø, jeg skulle bruge, og alle frø kom op. Men så for nogle år siden spirede mine squashfrø slet ikke op og kun to tomatfrø spirede. Og sådan blev det ved.

Jeg ved, at problemet har været diskuteret før her i Havenyt, og at jeg ikke er alene om det problem. Min teori er, at dette så- og priklemuld ganske vist har været velegnet til at så i, da det blev puttet i poserne, men så har organisk materiale i mulden efterfølgende omdannet sig til gødningsstoffer, der forhindrer, at en spiring kan ske.

Jeg må da også indrømme, at jeg ofte har købt dette så- og priklemuld, når det var på tilbud (var noget gammelt noget, som forretningen meget gerne ville af med?)

Nu har jeg jo have, så i år vil jeg bare tage noget almindeligt havejord, som jeg tager ind i varmen, et par dage før jeg skal så tomater sidst i februar. Så må vi se, hvordan det går.

Jeg forstår det sådan, Willy N., at du vil genbruge den jord, som du sidste år brugte til at så frø i. Hvorfor det? Er det ikke bedre at tage noget almindeligt havejord, frem for f.eks. at skulle bage den gamle jord i ovnen?

Med venlig hilsen

Doris Møller

Hvis man vil sikre sig mod svampeangreb i sin så og prikle jord , så er en tur i mikrobølgeovnen en hurtig løsning , jeg fylder potterne (plast) op med jorden , og så får de 5 min ved 700 W , og så skal de bare køle af , så er de klar til såning............

Doris... jeg blander så og prikle jorden med grus , det gør den mere luftlig og så vander jeg den godt ud før jeg bruger den , vandet bliver nærmest sort , men så er man sikker på at hvis der var næringstoffer i jorden så er de stort set blevet vasket ud .

@Svend Høst.
Det er utvivlsomt rigtigt, at en mikrobølgeovn kan klare det. Også damp er en anvendt metode til desinficere jorden.
Men bæredygtigt er det ikke.

@Svend Høst.
Det er utvivlsomt rigtigt, at en mikrobølgeovn kan klare det. Også damp er en anvendt metode til desinficere jorden.
Men bæredygtigt er det ikke.

Willy....Hvad mener du med bæredygtig...

I forhold til nyt spagnumbaseret såkorn er det da netop bæredygtigt. Hvis vi taler om el-forbruget er det jo mikroskopisk og naturligvis vindbaseret :-)

Såjord !

@Svend.
Det bør være overflødigt at bruge energi på desinficere jorden. Der er mængder af svampesporer i luften.
@Tom
Selvfølgelig er det ikke meget el som bruges på 5 min. ved 700w og med mindre man selv er indehaver af vindmøllen, er det ikke til at sige, om strømmen kommer fra fosilt brændstof eller vind ;)
Under alle omstændigheder er mængden i det enkelte behov, ikke en målestok som kan bruges i den principelle afklaring om noget er bæredygtigt eller ej.
Jeg kan ud fra det jo påstå, at en mængde på 10cl RoundUp ikke er et problem. Mængden for dække mit behov i løbet af et år er ubetydlig. Men ganger vi det op med antallet af dyrkede arealer og tid/år bliver mængden jo ganske anderledes voldsom.
Ganger vi 700w/l jord op med mængden af spirejord der anvendes årligt bliver det ligeledes til en betragtelig miljøbelastning.

Bortset fra det så undre det, at der er så store problemer med købt spirejord. Uanset hvilket fabrikat jeg har købt, har jeg været ude for der er opstået skimmel.
I modsætning til havejord. A.M. Lønbæk Planteskole skriver et sted, at hun bruger sand i det øverste lag. Det fungere med et passende tykt lag. Men jorden bliver efterhånden for sandet når den genbruges.
Det er også underligt, at når jeg sår direkte i køkkenhaven, er der ingen problemer med skimmel.

Når man sår kaktus , så skal de stå i et meget fugtigt og lunt miljø i et lukket system i 4- 8 uger , hvis man ikke sterileserer vækstmediet Dvs så jorden , så vil der hurtigt komme svampe .
El prisen for de 5 minuter i mikroovnen er 1,2 øre så det overlever vi nok.

@ Ayoe
Jeg forstår ikke din bekymring om svampe i jorden. Svampene (myocorsia - svampe mycelium) er livsvigtige for de fleste planter.
Det er vel gråskimmel og lignende, der lever på overfladen, der kan være en udfordring ved forkultivering.
Jeg oplever kun problemer, hvis jeg pakker plantebakken ind i plast, så der bliver for fugtigt. Husk derfor udluftning selv i en potte, hvor der skal være relativ høj fugtighed.

@Svend.
Det er ikke prisen det handler om.
Aldrig prisen, når det handler om bæredygtighed. Ellers bliver der en skæv balance hvis "man" kan betale sig fra et uhensigtsmæssigt forbrug.
Bortset fra det, så er der altså forskel på nogle kaktus og så 2- 3 poser spirejord i løbet af sæsonen ;)

Jeg forspire stor set alt jeg planter i køkkenhaven. Både for have afgrøderne parat (i en stor del af køkkenhaven har jeg tre afgrøder i løbet af sæsonen), men også fordi jeg mener at det er lettere at hold styr på dem og f.eks. ukrudtet. Herforuden er der en hvis vækstgaranti som gør, at når jeg planter 5 spidskål, ræddiker eller andet er der også 5 til rådighed når de skal høstes.

Men det irritere mig med den spirejord og har nu gjort det i flere år.

Jeg bruger et rotations system. Om efteråret graver jeg øverste lag af jorden i drivhuset (faste bede). Dette jord ligger jeg i en bunke. Så regner jeg med at næringen bliver udvandet i løbet af vinteren. Dette jord bruger jeg så om foråret til såjord. Gammel så jord kommer i komposten. Komposten kommer i bedene i drivhuset. Genbrug !

Jeg gør stort set so Sabine

@Sabine.
Jeg går ud fra, at du så anvender alm. havejord/kompost i dit drivhus når du "fylder op".
Nu har jeg kun agurk og tomat i drivhus.
Men netop disse gør mig bekymret. Det er sjældent jeg har oplevet kartoffel skimmel. Men jeg oplever regelmæssig gråskimmel i slutningen af sæsonen.
Så spørgsmålet er, om kartoffelskimmel og gråskimmel kan overleve vinteren ude.
Hvis ikke, kan jeg selvfølgelig nøjes med at så tomat- og agurke frø i spirejord.
Men det må komme an på en prøve i næste sæson eller som Lars skriver komme jorden til disse planter i mikrobølgeovnen. Det vil være en lille mængde der vil være tale om.

Ups. " ... eller som Lars skriver ... "
... eller som Svend skriver ... skulle der stå

Efter min viden så kan gråskimmel sagtens overleve en alm dansk vinter i jorden. Af den grund smider jeg aldrig hverken gamle tomatplanter eller kartoffeltoppe på komposten. De ryger på den kommunale genbrugsplads. Jeg har heldigvis aldrig oplevet en stort angreb af skimmel, men den dag kommer jo nok desværre, og i så tilfælde ville jeg måske lige sørge for at bruge frisk jord det år. Men så længe smitten begrænser til til få planter som med det samme bliver fjernet, så tror jeg ikke risikoen er så stor for at skimlen overvintrer i jorden.

Jeg har altid brugt de gamle tomatplanter ca 30+ lagt til at kompostere i tomatbedet (friland), tomatplanter trives bedst i deres egen kompost , og det har virket i mere end 40 år , og aldrig noge form af skimmel .

@Svend.
?? Har du så heller aldrig haft kartoffelskimmel?

Nej , af den gode grund at jeg ikke dyrker kartofler............

Skimmel handler mere om vækstbetingelserne end om indholdet af sporer i luft og jord. Personligt komposterer jeg alt med skimmel uden at føle mig mere ramt af skimmel end andre.

Skimmel er overalt og angriber svækkede planter eller planter, der ikke har optimale vækstbetingelser. Kartofler vil aldrig få optimale vækstbetingelser i DK og er da også en af de mest sprøjtede afgrøder.

@Tom.
Det kan du have ret i.
Jeg havde lige sprunget breddegraden over.
For mine kartofler (og tomater) har ideelle vækstbetingelser.
Altså lige bortset fra de gror i Danmark og ikke Sydamerika.
Så spørgsmålet er naturligvis om kartofler rammes af skimmel i Sydamerika eller om det vitterlig er breddegraden der afgør det.

Jeg dyrker mange kartofler hvert år, men det er mange år siden, jeg har haft kartoffelskimmel. Jeg fjerner ikke toppen, når den visner ned.
Jeg er lidt overrasket over, at selv et vådt år som 2017 ikke gav skimmel.
Jeg hælder mest til, at jeg efterhånden har fået økologisk balance i haven, så der ikke sker de store ulykker mere.

@Lars.
Det holder ikke kartoffelskimmel væk.
Økologisk balance. Med det ville være dejligt :)
Har du også kartofler i august/sep/okt?