Forum

Kartofler som »gødning«

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Svend Erik Larsen, 20. februar 2018 kl. 17.46

Hejsa.

Jeg har fået adgang til en masse "affald" fra en fabrik der forarbejder kartofler og de har en del kartofler som bliver smidt ud, der er både skræl, hele rå med pletter, og der er kartoffel skiver der er blevet blancheret.

Mit spørgsmål er nu.

Er det en go ide at tage en læs af de skiver der er blevet skrællet og balanceret og smide i sin have og køre over med en havefræser?

Min tanke er jo lidt at når de er blancheret og i skiver så er de nemme at omsætte i jorden og at de vil give en go gang "kompost" til jorden i løbet af sommeren, eller evt vente med at smide det på til efteråret og fræse det og lade det arbejde til næste forår.

Er det en skidt idé at gøde med kartofler?

Håber i kan hjælpe mig.

Svend Erik Larsen

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. februar 2018 kl. 9.11

Hej Svend Erik Larsen

De kasserede ikke blancherede kartofler skal du nok ikke bringe ud i urtehaven - der kan afhængigt af dyrkningsmetode og opbevaring være uønskede kartoffelsygdomme i dem. Hvis du så ønsker at dyrke natskyggefamilien (kartofler og tomat mm) kan du få rigtig meget bøvl og en ringe høst.

De blancherede kan vel anvendes - men regn ikke med den store næringstilførsel. 80% af en kartoffel består af vand - og 17 - 19 % af kulhydrater. Så er der et meget lille indhold af mineraler og aminosyrer - men afhængigt af blancheringsmetoden kan der være udvasket en pæn del af disse....
Men overordnet set er der jo kulhydraterne at gå igang med for de mikroorganismer i jorden, der lever af dem. Det kan kun være positivt at stille "foder" til rådighed for orme og mikroorganismer.

Mit forslag er, at du prøver dig frem med mindst tre metoder:

1. Vælg et område i urtehaven og læg et 2 - 3 cm lag ud over jorden og bland det let ind, når jorden er bekvem, dvs smuldrende. Indbalndingen sker bedst med greb (fordi en fræsning er et "hårdt" indgreb i jordstrukturen)

2. Vælg et andet område i urtehaven, hvor du efter såning (dvs hen i april / maj) kan anvende et lignende tyndt lag mellem rækker som overfladekompost. Her kan du - fordi orme og mikroorganismer er mere aktive pga højere temperatur i jorden - undlade indblandingen i de øverste jordlag.
Omsætningen vil ske i løbet af et par måneder.

3. Start en kompost med en portion af de blancherede kartofler - og skaf noget groft organisk materiale til indblanding f.eks husdyrgødning fra øko-brug eller tang. Dyngen skal helst have minimumsmålene 1 x 1 x 1 meter. For at sætte gang i sådan en kompost nu i den kolde årstid kan du eventuelt drysse noget kvælstofholdigt ud mellem lagene; det kunne være luzernemel. Endelig kan du fremme omsætningen i komposten ved at overdække den med et lag halm eller nogen jute- eller hampesække.
Hold øje med om rotter søger ind i kompostdyngen for at yngle! Sker det kan du (måske) fange og aflive banditterne - og vælge at gå fra dynge til "mile" - dvs at du lægger hele dyngen ud på jordoverfladen i en 50 cm bred og max 25 cm høj dynge. Rotter vil ikke opsøge milen som ynglested - men omsætningshastigheden reduceres ganske drastisk.

Jeg håber at du kan bruge lidt af, hvad jeg har skitseret.

Venlig hilsen
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 22. februar 2018 kl. 22.56

Jeg synes du skal varmkompostere det inden du bringer det ud. Har du andet haveaffald så bland det endelig i ved samme lejlighed. Jeg vil tro du kan få temperaturen pænt højt op.

Vær obs på at nok ikke lugter af lagkage de første dage hvor læsset tager varme.

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 23. februar 2018 kl. 21.50

Rådnende kartofler lugter altså rigtigt grimt, ligesom menneske fæces, bare til advarsel... Det er sikkert udmærket gødning, men det lugter ulækkert.
Mvh
Tine

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Erik Larsen, 24. februar 2018 kl. 9.32

1000 tak for svarene.

tror jeg måske skal prøve mig lidt frem med et mindre læs, inden jeg får leveret 4 tons ;)

har også adgang til ko møg og heste møg, måske jeg skal overvej det i stedet for, troede bare jeg ville mindske lugtgenerne for naboerne ved at bruge kartofler, men måske jeg skulle lave en blandet bunke nu som kan lægge og hygge sig.

mener at have læst at når man tager hestemøg så skal det gerne ligge et års tid inden der er formuldet nok til at blive vendt i jorden.

er der noget om snakken eller kan jeg her når frosten er væk fra jorden godt vende et læs i jorden inden jeg begynder at plante ud?

Svend

Nyt svar til emnet »Kartofler som »gødning««

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kartofler som »gødning«

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider