Skrevet af: Willy N, 2. marts 2018 kl. 22.40
Der er i annoncer to indpakninger med Ferramol.
Den ene har noget hvid tekst på en rød baggrund mens den anden pakke er grøn/gul.
Endvidere betegnes den ene som: Ferramol N mens den anden blot Ferramol.
Er der tale om parallel import eller hvorfor ellers denne forskel?
Skrevet af: Tom Andersen, 3. marts 2018 kl. 9.00
Måske er det gamle billeder reklamebureauet anvender?
Ferramol og Ferramol N må ikke længere sælges så vidt jeg ved.
Du kan se mere her:
middeldatabasen.dk/Middelvalg.asp
Skrevet af: Tom Andersen, 3. marts 2018 kl. 9.05
Søg på ferrifosfat under feltet aktivstof, så får du alle sneglemidler baseret på ferrifosfat, som er det, der var i Ferramol
Skrevet af: Willy N, 3. marts 2018 kl. 10.24
@Tom
UPS!!
Det ser ud som du ihvertfald har ret i, at det ikke længere markedsføres.
Det fremgår ikke lige, om det er fordi det er forbudt.
Det overrasker. Hvad pokker bruger øko-bønderne så?
Ofte er det helt umuligt at klare sig med saks el. lign.
Skrevet af: Willy N, 3. marts 2018 kl. 11.37
@Tom
Det ser ud til, at det ikke er forbudt. Men blot at EcoStyle ikke længere producere det. Der er tilsvarende produkter som Sluxx HP som Ecostyle forsat markedsføre i.h.t. middeldatabasen (dog kun for professionelle).
Tak for linket iøvrigt. Jeg kendte den ikke. Men umiddelbart forekommer den u-undværlig.
Slog forskellige midler op og f.eks. Slugs på manillo.dk/ findes ikke i middeldatabasen.
Om det så ikke er tilladt ved jeg ikke. Men det er bemærkelsesværdigt at der ikke er anført indhold, aktivstof og "bærestof" på hjemmesiden.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 3. marts 2018 kl. 19.45
Ferramol er godkendt til brug indtil 1, juli 2018, derefter er der brugs- og opbevaringsforbud. Ferramol N er godkendt til år 2031.
Jeg har sendt mail til Manillo.dk og bedt om produktdatablad til deres produkt. Det er jo rigtigt billigt ift Ecostyles produkt, men hvis indholdsstoffet er Formaldehyd er det et no go.
Skrevet af: Tom Andersen, 3. marts 2018 kl. 20.17
Tak Anne-Grethe
Kan ikke tro at formaldehyd er godkendt til plantebeskyttelse - det er iøvrigt kræftfremkaldende.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 3. marts 2018 kl. 20.58
Tom, der skulle have stået Metaldehyd :)
- og nej, det er ikke godkendt i DK, men kan stadig købes i f.eks. Tyskland. På denne engelsksprogede side med produktdatablade er der på side 59 fjorten forskellige midler mod snegle. I syv af dem er det aktive indholdsstof Metaldehyd, som er giftigt for havens dyr og fugle (og kæledyr).
Skrevet af: Willy N, 3. marts 2018 kl. 22.58
@Anne-Grethe.
Ved du så hvad forskellen er på Ferramol og Ferramol N.
Irriterende at det skal være vanskeligt at gennemskue hvad det er man anvender/køber.
Det er ikke raketvidenskab at skrive nogen ord på emballagen om det. Med mindre det skal være en hemmelighed.
Og lige nu er der masser af andet at gøre med haven end "forske" i hvad pokker det er man køber.
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 4. marts 2018 kl. 11.26
Willy, indholdet af jernfosfat er det samme i de to produkter. Den eneste forskel, som man kan læse sig til, er nogle tal under miljøeffekt, som er forskellig.
Der står også, at produktet ikke indeholder oplysningspligtige stoffer, og det må man vel gå ud fra, at det er fordi det ikke er skadelige stoffer. Man kan jo tydeligt se, det indeholder et farvestof, og duftstof må der også være tilsat for at få sneglene til at blive tiltrukket af det og æde det.
Og så har jeg lige fundet ud af, at produktet fra Manillo.dk slet ikke er sneglegift som Ferramol, men noget man strør rundt om planterne for at lave en barriere som sneglene ikke har lyst til at kravle ind over. Jeg lod mig også snyde af billedet af pakken, som til forveksling ligner Ferramols emballage. :-D
Pestshield has formulated a solution that provides an instant and effective barrier to stop slugs and snails but being harmless to children and pets. It is used to protect plants and wildlife
Skrevet af: Willy N, 4. marts 2018 kl. 21.34
@Anne-Grethe.
Det fik jeg så ikke læst.
Tak for detektiv arbejdet :)
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 8. marts 2018 kl. 19.55
Jeg har fået følgende svar fra Manillo.dk :
"Beklager jeg ikke var kommet tilbage før. Jeg har undersøgt det og der står ikke andet på pakken end det er velegnet til økologiske haver. Det undrer mig meget der ikke er en deklaration. Men vi handler ikke med leverandøren mere så kan ikke fremskaffe mere.
Beklager mit ikke så fyldestgørende svar."
Jeg har fundet andre produkter, som jeg tror, er det samme som produktet fra Manillo. Det består af komprimeret fåreuld i pilleform. Det skal så ifølge brugsanvisningen strøs omkring planterne og vandes, så ulden udvider sig.
Udtalelser fra brugere af produktet : det virker, det virker ikke, det lugter, det stjæler kvælstof fra planterne.
Der er lavet forsøg med (ikke komprimeret) fåreuld. Konklusion: Virker kun så længe ulden er tør.
Min egen konklusion: jeg holder mig til saks og ferramol ;-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ferramol