Forum

Højbede opstart

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Sinne Simonsen, 25. marts 2018 kl. 10.03

Hej alle sammen
Jeg er igang med det helt store højbede projekt
16 højbede er sat op. Jeg er lige blevet medlem på denne side og nu vil jeg gerne høre lidt om jeres erfaringer og måske I har nogle gode råd til jorden osv.
Jeg har lagt ukrudtsdug i bunden - hvad tænker I om det?Glæder mig til at høre fra jer
Vh Sinne Simonsen

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 25. marts 2018 kl. 10.54

Fjern ukrudtdugen..........

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. marts 2018 kl. 11.46

Ja væk med den

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sinne Simonsen, 25. marts 2018 kl. 11.57

Hvorfor er det dumt med dugen??

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 25. marts 2018 kl. 12.04

@Sinne

Fordi, den stopper rødderne på dine køkkenplanter i at vokse ned i jorden. De bliver dermed uhyggelig tørkefølsomme og rodplanter som kartofler, gulerødder osv. kan ikke udvikle sig godt nok. Og endelig nedbryder dugen til mikroplast over tid - og dermed får du den i dine afgrøder. ;)

Hjertelig hilsen
Ayoe

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 25. marts 2018 kl. 12.09

Iøvrigt, så kan man hente halv- eller helomsat kompost på mange kommuners genbrugspladser. Man skal dog i såfald huske at blande det med noget vasket sand og/eller med sin egen jord (ca. 50/50), da det ellers kan svide rødderne på sine køkkenplanter pga. for mange næringsstoffer - noget der kan minde om forstoppelse efter jule- eller påskefrokosten. ;)

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 25. marts 2018 kl. 13.04

Hej Sinne.

Du kan lige så godt lære det fra starten ... ;)
HØJBEDE er en 'produktions form' / teknik. Det kan du læse meget mere om, ved at skrive 'højbed' i søgefeltet.
Det du har gjort klar, er sikkert en træramme, - hvis jeg ikke gætter helt forkert!? ;)
Trærammer er ofte gavnlige efter flere års dyrkning i HØJBEDE, da den porøse muld - pga. årlig tilførsel af kompost eller møg - vil blive højere end stien ved siden af bedet.
HVIS du er bange for, at ukrudt skal komme op nedefra, - hvis du starter på på en græsplæne, eller et sted med megen ukrudt, - så kan du evt. lægge et lag aviser i bunden i stedet for ukrudtsdugen, så vil senegræs eller andet sejlivet ukrudt dø, inden aviserne formulder i løbet af ½ år. (skvalderkål er muligvis undtagelsen)

- Du skriver 16 højbede er sat op ... Jeg kan godt være liiidt bekymret for, om du slår større brød op, end du kan bage ... Pasningen vil tage en del tid, - men det ved du jo, hvis du har haveerfaring, - omvendt hvis du ingen erfaring har, så vil det måske være lettere at overse arbejdet med det halve ... Jeg skriver det ikke for at skræmme dig, kun til overvejelse, - fordi det er lettere/hurtigere at KØBE frø end at avle gode sunde grøntsager. ;)

Held og lykke i din have. Du er kommet det rigtige sted hen, hvis du søger inspiration og råd til den økologiske have. Her kan findes i 100vis af inspirerende artikler, når du starter på bar bund.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sinne Simonsen, 25. marts 2018 kl. 13.49

Hvor fantastisk med alle disse råd og vejledninger
Som ny haveejer suger jeg til mig af alt den erfaring, som I giver ud af :))
Dugen ryger og erstattes med aviser :)
På billedet ses mine 16 højbede- der er 4 paller i hver række og 2 paller ovenpå hinanden hele vejen rundt
Så egentlig er der jo kun 4 højbede:))
Jeg har tænkt mig at bruge ideen om at rotere hvert år, så jeg sår ny slags i hvert højbed - hvert år
Er jeg helt kuk - eller er jeg på rette spor :)))

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 25. marts 2018 kl. 14.11

Nej, du er på et helt rigtig spor. Og så tror jeg, at vi andre tænkte i noget større højbede end pallekasse-størrelse. :D

Det er en rigtig fin idé, at rotere dine afgrøder hvert år - du skal bare være opmærksom på, at der helst skal være mindst 5 år imellem, at du planter det samme i samme kasse igen - dette gælder specielt for kål og kartofler (kål er en af de mest næringskrævende køkkenafgrøder, så de giver bedst når der lige er tilført næring (kompost/økogødning)). ;)

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 25. marts 2018 kl. 14.35

Hej Sinne Simonsen

Lige et metode-fif, som regnormebestanden i dine højbede er helt afhængige af, hvis de skal trives godt.
En sund regnormebestand er forudsætningen for, at du med økologisk metoder kan høste sunde, veludviklede grøntsager.

Hovedprincippet - der selvfølgelig skal tilpasses jordbunden, fugtighedsforholdene og vindudsatheden - går helt enkelt ud på at
holde jorden dækket enten med brunt eller med grønt jorddække i de periode, hvor der ikke vokser urter eller der, hvor urterne ikke fylder al pladsen ud.

Det brune jorddække kan gøre gavn mellem 20. september og 20. marts, hvis det er halvomsat kompost, tang (hvis der er brug for næringstilførsel til kålplanter/ asparges), vissent løv holdt på plads af grene.
Brunt jorddække kan i dyrkningssæsonen være helt omsat kompost, som til forskel fra den halvomsatte kompost hurtigt afgiver næringsstoffer til de urter, der har brug for det til væksten.

Det grønne jorddække kan sås mellem 20. marts og 20. september
(og sås det i august/ september kan det dække jorden hele vinteren og dermed blive til brunt jorddække, helt uden at du har arbejde med det).
Grønt jorddække kan være Havre, Honningurt eller Boghvede for nu at nævne tre, som let etablerer sig. Det kan også være etårig Lupin, Luzerne eller Blodkløver som alle tre udmærker sig ved at samle kvælstof, som kan frigives igen, hvis grøndække-planterne trækkes op og får lov at visne og omsættes på jordoverfladen, når der er brug for pladsen til urter.

Rigtig god arbejdslyst til dig og dine !

Venlig hilsen
Lone

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sinne Simonsen, 25. marts 2018 kl. 17.49

Pu ha Lone
Der kom lige bevis på hvor ny jeg er i have verdenen!!!
Jeg ved slet ikke hvad du skriver?
Og hvordan jeg kan bruge det

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 25. marts 2018 kl. 18.35

Du har i hvert tilfælde ikke udfordringer med skygge i dine højbede :)

Det skal nok blive godt!

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 26. marts 2018 kl. 8.49

Kære Sinne Simonsen

Jeg er ked af at det jeg fortalte om jorddække fik dig til at sætte fokus på det, du endnu ikke ved eller har erfaring for om urtehavedyrkning. Det var min hensigt at gøre dig opmærksom på en metode, som er let at praktisere i højbede. Og en metode, der sikrer dig en god høst hvert år....

Jeg håber, du hurtigt går videre med dine urtehaveplaner, sådan at du kan komme tættere på mål og opleve den glæde, det er at høste i haven og tilberede måltider af egen avl.

Og lige for at sætte lys på dit valg af højbedsmetoden: Det viser tydeligt, at du har sat dig ind i, at et tykt lag muld på voksestedet er vigtigt for urternes trivsel - så helt nybegynder er du ikke !

Når det er vigtigt at fortælle om jorddækning er det, fordi mange - også dem der har været igang med jord under neglene i mange år ! - undervejs kan komme til at glemme at løfte hovedet og kigge sig omkring.
I den uberørte natur er der meget forskellige livsmuligheder for planter og dyr - men i vores klima og på vores placering på jordkloden er klit, eng og skov naturlige udviklinger (hvis altså mennesker og husdyr holder sig væk).
Jorden dækker sig selv med planter så at sige... Men det sker ikke fra uge til uge eller fra år til år. Vi har at gøre med langsomme processer, som vi kan påvirke positivt eller negativt alt efter, hvad vi vælger at gøre på den plet jord, vi har "til låns" i nogen få eller i mange år.

Det at interessere sig for (eller forske i) levende væseners forhold til de ydre livsbetingelser (natur, klima, andre organismer osv) er at tænke økologisk.
Forskerne (og havedyrkere) har længe vidst, hvor det var muligt at få det bedste dyrkningsresultat, når det drejede sig om køkkenhaveurter: Der hvor muldlaget var passende tykt og hvor regnormene trivedes. Der er også forskningbaseret bevis for, at man kan få muldlaget til at blive tykkere, hvis man dyrker jorden efter økologiske principper.

Og her er det så, at jorddækkemetoden bliver vigtig.
Hvis man dyrker noget i jorden i 4 - 8 måneder (fra mart/april til oktober), høster og lader jorden ligge bar indtil næste dyrkningssæson, vil muldlaget tage skade (og regnormene trives dårligere). Over tid vil muldlaget blive tyndere og meget mindre frugtbart.

Hvis man derimod anvender jorddækning, er der hele året rundt "serveret" for regnormene og alle de mirkoorganismer, der lever i den øverste, iltrige del af mulden. Strukturen i jordoverfladen forbliver løs og let gennemtrængelig for regnormene - og der er gode forhold for rodudvikling for de urter, der skal gro på stedet i næste dyrkningsæson (på 4 - 8 måneder).
Regnormes og mikroorganismers aktivitet bidrager i høj grad til krummedannelsen i jorden. En god krummestruktur er helt afgørende for, at der ikke sker tilstopning af regnormegange og små sprækker, når regnvand siver ned gennem muldlaget.

Nok for nu!
Jeg håber så meget, at du tænker "YES - jeg er på vej og jeg skal opleve mange ting om urtehavedyrkning de næste mange år".

Venlige hilsner fra
Lone

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 26. marts 2018 kl. 22.56

@Sinne.
Det ser rigtig smart ud og som Tom skiver, får du ingen problemer med skyggende træer :)
Men der er så også et problem, at mangle træer, som Lone antyder.
Et tykt lag blade på højbedene om vinteren, gør at regnormene er aktive og "gennemgraver" bedet og trækker bladdele ned (med mindre det er meget hård frost over en længere periode. Så forsvinder de længere ned).

Bortset fra det, så er det vigtigt at du allerede nu beslutter dig får at inddele bedene så du ved, hvilke bede der får overvintrende afgrøder.
Overvintrende afgrøder er f.esk. rosenkål, grønkål, porre, gulerødder, visse salater m.f.
Alt efter vinterens strenghed, vil disse kunne overleve i jorden.
Er jorden frossen, kan rodfrugter selvfølgelig være vanskelige at få op.

JR.F. er bekymret for, om du har slået "for stort brød op".
Det kan jeg også være.
På den anden side er du i en privilegeret situation, hvis der er bede som du ikke når at tilså!

Hvis du ikke kan overskue at dyrke alle bedende i denne sæson, kan du så kløver i de resterende bede. Det er rigtig godt som jordforbedring såvel som det tilfører jorden kvælstof m.m.

Jeg har selv 13 højbede (90x180) og har hver sæson tre afgrøder i hvert bed.
Det giver en optimal udnyttelse. Men har den store svaghed, at der aldrig kan nå at vokse f.eks. kløver i dem. Det betyder så, at der skal tilføres kvælstof (Lupingødning).
De kan selvfølgelig få bladdække. Hvilket dog ikke på samme måde som f.eks. kløver forarbejder jorden i dybden og tilføre kvælstof.

Så de bede der måske kommer i "overskud", sår du kløver i som du så kan kultivere ned i jorden. Det skal gøres inden de sætter danner frø, som de smider og som spirer lystigt næste sæson.
Faktisk behøver du ikke at kultivere kløveren ned. Men kan blot klippe den og lade den ligge.
Men igen: Den kan godt ligge ovenpå jorden og danne frø hvis der er blomster på.

De bede som du ikke får tilsået, kan også bruges som kompostbunke. Det vil være fint at komme sæsonens græsafklip i bunden af dem sammen med lidt jord og andet haveaffald.

Flere bede end man har brug for eller kan nå at tilså er vild luksus og dine afgrøder vil profitere gevaldig af det :)

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 27. marts 2018 kl. 10.22

Som jeg har nævnt i en anden tilsvarende tråd, ville jeg grave bunden af højbedene og blande kompost eller grene i, inden jeg ville begynde at fylde kasserne op.

Nyt svar til emnet »Højbede opstart«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Højbede opstart

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider