Forum

Bruse vanding af grøntsager.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 30. juni 2018 kl. 13.06

Hej.
Mit spirebord er ca 80cm x 7m.
Det er velplaceret i delvis skygge. Men hvad hjælper det, når varmen er vedvarende og til tider ekstrem.
Spirerne/planterne skal vandes mange gange om dagen. De fleste står i potter på størrelse med éngangsbægre.
Det er nødvendigt at overbruse dem. Altså ikke drypvanding!
Er der nogen som har kendskab til produkter som er egnende?
(Det er ikke noget problem med vandingsstyringen (elektronisk).
Det er rørerne/slangerne eller lign. jeg efterlyser.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. juli 2018 kl. 19.24

Hej
Jeg har først for 10 dage siden høstet alle gamle urter fra min plantekasse. I mellemtiden er persille og dild samt purløg spiret eller groet. I denne tørke beskytter jeg kassen med en billig parasol til bordbrug fra et byggemarked. Om natten lægger jeg plastik over.
Ingeborg

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 1. juli 2018 kl. 19.25

Hej Willy hæng et ½" eller ¾" rør med et par tågedysere over dit bed og problemet er løst. Hilsen Henry G.

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. juli 2018 kl. 23.37

@Henry G.
Det er tågedyser jeg søger.
Tak for svaret :)

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juli 2018 kl. 7.24

Tak for billedet! Ups..... sådan havde jeg ikke forestillet mig arrangementet. Ville noget skygge ikke også være gavnligt? Og nysgerrigheden tvinger mig til at spørge, hvad er der sået i de mange bægre. Er der hul i bunden af bægrene? Kunne du ikke have overvejet at skære hul i bunden af bægrene og vande nedefra? Jeg bliver kun klogere af at spørge!
Ingeborg

Ps. I normalt vejr sætter jeg 2 passende transparente plastikkasser med huller over mine spirende planter i kassen.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 2. juli 2018 kl. 8.44

@Ingeborg.
Der er 3 huller i bunden af hvert bæger (smeltet med loddekolbe).
Problemet med at vande nedefra på dette bord er, at det er frø der er sat til at spire (der er dog enkelte planter. Dem er der endnu ikke plads til på "udviklingsbordet" eller i bedene).
De store mængder udgøres af bl.a. persille, kål, havrerod, basilikum, kobjælde, forskellige krydderier som estragon, timian, rosmarin osv., tomat, fennikel, salat (dog spiret indendørs på bryggersgulvet), skovjordbær, purpur solhat og så mindre mængder af alt muligt.

I år har jeg fået grå hår af vejret.
Der er alt, alt for varmt og dækker jeg det over, hvilket jeg har overvejet, bliver det til en smeltekedel.

Henry G kom med det jeg søgte, dyser.
Men heller ikke den løsning kan jeg, efter nærmere eftertanke, bruge med mindre jeg dækker vandtilførslen til.
Vandet i haveslangen er noget nær kogende, når de første mange liter kommer ud. Så den skal graves ned og skærmes, hvis systemet med over brusning skal bruges.

Et tag som danner skygge duer jo heller ikke, med mindre jeg laver det begrænset og så det kan flyttes (når først planterne spirer skal de have lys og mange profitere af sol).

Det er første år, jeg har problemer med bordet. Og der er problemer med at få forspiret 2. og 3. afgrøde iår!
Iøvrigt holder disse engangsbægre i 5- 6 år inden materialet bliver "skørt" og størrelsen passer til en løgplanter. Det gør det nemt at plante afgrøderne i bedene.

Haven skulle være rekreation. Men jeg syns nu at den er blevet noget stressende med det vejr vi har iår.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 2. juli 2018 kl. 20.00

Hej Willy

Ikea har nogle geniale hårde plastikskomåtter på 71x35 cm til 20 kroner stykket. Dem bruger jeg til mine potter - også dem med frø til spiring indendørs om foråret. Det er et spørgsmål om vandmængde, hvor våd spirejorden bliver.
Lige nu er der mange potter med stauder, der venter på udplantning. De står udendørs og vandes hver 2. dag. De får kun lidt aftensol.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 2. juli 2018 kl. 22.18

@Lone.
Tak for ideen.
Spirebordet er beklædt med kraftigt plast og med kapilærdug ovenover. Vanding nedfra er derfor ikke noget problem.
Mange frø skal sås i en dybde af få millemeter.
I dette vejr, og som det har været i over en måned, er det et problem.
Til forskel fra en almindelig Dansk sommer udtørres det øverste lag i potterne i løbet af dagen med den hede, blæst og sol vi har i år.
Og det er som bekendt hver dag!
Overdækning, som Ingeborg foreslår, duer jo heller ikke fordi der kan blive stegende hedt og som jeg skriver, skal vandingssystemet fra vandhanen og til bordet (30m) graves ned.
Når vandslangerne ligger på jorden bliver vandet varmt og kan ikke bruges til at vande frø/spirer med.
Løsningen er nok, at droppe bordet til spiring.

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juli 2018 kl. 9.15

Hej
Jeg foreslår jo ikke overdækning klods på plantebægrene. Du må kunne rejse et partytelt lignende arrangement, som giver skygge. Ikke total skygge men diffus, som hvidt stof nu gør. Hvis bægrene kunne trække vand op (hårrørsvirkningen) og soppe i vand?

Jeg kan tænke mig at du har overvejet x antal muligheder.
Da jeg for mange, mange år siden havde tilsvarende problemer af mange forskellige slags, droppede jeg køkkenhaven. Det vil jeg dog IKKE opfordre til.
Ingeborg

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 3. juli 2018 kl. 10.21

@Ingeborg.
Det er jeg heller ikke meget for og dit forslag om overdækning er den mest realistiske vej. Efter at have tænkt lidt videre, er et af problemerne også vinden. Men det er ikke umuligt at løse.

Det skal jo heller ikke se voldsomt ud og så er der reelt et problem m.h.t. den moderne vurdering af bebyggelsesprocenter hvor kommuners ansatte sidder og kigger på Internettet for se efter til- og ombygninger.
Det er nærmest ligegyldigt hvad og hvordan der er overdækket, så indtegnes det på matrikkelkortet (jeg har dog endnu ikke set eksempler på, at haveparasoller er indtegnet ;)

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 3. juli 2018 kl. 11.35

Lad matrikelnusserne bare komme an. Overdækningen skal jo kun være midlertidig, går jeg ud fra? Et par stolper banket ned i jorden og måske et billigt 3kantet solsejl?
Ingeborg

Ps. Der bliver sikkert masser af overdækningsaterisle efter Roskildefestivalen :-)

Nyt svar til emnet »Bruse vanding af grøntsager.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Bruse vanding af grøntsager.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider