Forum

Afgrøders vandforbrug

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 18. juli 2018 kl. 17.41

Kender nogen til information om hvor meget vand de enkelte afgrøder kræver?
Selvfølgelig afhænger det af vejr og vind.
Vinden skifter lidt. Men vejret har været - og ser unægtelig ud til forsat blive - varmt.
Og gode råd om bunddække, kompost osv. er et overstået kapitel ;)
Der er tale om forbrug/krav på almindelig havejord.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 19. juli 2018 kl. 6.40

Det jeg ved er at der fordamper mellem 6&8mm om dagen fra græs så det er vel det samme fra en køkken have.
Kommer nok an på hvor meget læ der er og hvor store afgrøden er.
Mvh

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 19. juli 2018 kl. 9.17

Er enig med H.C. - men vil dog sige, at planter med stor top nok øger afdampningen. Løvtræer er nogle af dem med aller mest afdampning. Her snakker vi om flere 100 liters afdampning pr. kg. tilvækst i tørstof. Læste et sted, at kun mellem 1% og 3% af det vand vi giver vores urtehave rent faktisk bliver til grøntsager, resten fordamper gennem bladene.

/Ayoe ;)

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 19. juli 2018 kl. 9.50

@Ayoe
Fordampningen gennem bladene er netop det som giver grøntsager ;)
Træer er ikke et problem og mange buske har det også udmærket i tørken. Rødderne når så langt ned, at overflade vand er mindre vigtigt.
Men grøntsagerne!!

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 19. juli 2018 kl. 10.47

Uha Willy
Det kræver noget udstyr at finde ud af og en viden om rødderne på grøntsagerne.
Men det jeg ved er at jord fugtigheden ikke må komme under 12% og helst ikke over 20%. dwr hvor rødderne er.
Det er plante tilgængeligt vand.
Mvh

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 19. juli 2018 kl. 11.34

@Willy
Det er jeg skam udmærket klar over. I fagsprog kaldes det perspiration.

Iøvrigt er tørken faktisk også ved at være et problem for mange træer. Jeg ser flere og flere gule blade på træerne, så selv om de fleste af dem har et stort og dybt rodnet, så er de altså også ved at få problemer rundt om i landet. Mit kirsebærtræ smider bladene og mine mirabeller har alvorlige problemer og er ½ størrelse af normalen (plus smider frugterne) - og det er til trods for, at der normalt kun er 4 meter ned til top-grundvandet her i området.

Men rent vandmæssigt, så plejer jeg at sige, at for hver 10 l. vand man spreder pr. m2, så vil de 5 fordampe direkte fra jorden og yderligere 4½ l. fra planterne og den sidste maximale ½ liter vil gå til vækst - og det er vel pr. dag, her for tiden. Har dog ikke regnet på det, så det er blot min egen tommelfingerregel.

/Ayoe ;)

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. juli 2018 kl. 10.04

Jeg målte i en årrække hvor meget vand, der fordampede fra vores havedam.
Det var 3 mm om dagen.
Jeg har derfor suppleret køkkenhaven op til 21 mm (inkl. regn) pr uge.
I år har jeg ikke målt vandforbruget, men det er større, end normalt.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. juli 2018 kl. 12.49

@Ayoe og Lars.
Tak for erfaringerne.
Jeg har ikke haft køkkenhave i mere end 5- 6 år, så situationen med tørke har jeg oplevet før.
Så vidt jeg har kunne læse mig til, ramme I fordampningen fra jorden meget godt. Flere steder angives 4- 5 mm.
Men der er mange faktorer som spiller ind.
Bl.a. planterne og hvor udviklede de er og hvor godt de dækker jorden. Men det ved I selvfølgelig.
Og så er planternes behov for vand meget forskelligt og ligesom fordampningen er det.
Jeg regner med, at der i mine højbede vil være brug for 25l pr. m2 pr. uge som grundvanding og så overbrusning nogle dage.

Højbede er lidt specielle. Afgrøderne som står langs siderne mod syd og tildels vest begynder at hænge langt tid før de øvrige. Ret irriterende. Men sådan er det, når solen hensynsløst opvarmer siderne (og dermed jorden).

Men nu må jeg se, om 25l pr. m2 rækker.

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. juli 2018 kl. 13.06

Ja, de nymodens højbede, der er plantekasser uden bund, kræver naturligvis meget mere vand. Der fordamper jo også vand fra de lodrette sider - ofte (afhængig af bedbredden) mere end fra overfladen.
Mine højbede startede i jordniveau, men er med årene blevet 10-14 cm højere, så derfor er der nu sat en kant omkring.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 20. juli 2018 kl. 14.47

@Lars
Det er kun de lodrette sider der adskiller højbedene fra dyrkning i jordniveau m.h.t. vand.
Mine har en højde på 50cm.
Men hvilke cm.!!
Temperaturen i jorden mod syd bliver højere mere end lufttemperaturen.
Det betyder ikke bare voldsomt meget mere fordampning på disse sider. Men også dårlige vækst fordi temperaturen omkring planternes rodnet bliver for høj.
Alternativet vil være, at skippe højbedene eller klistre dem til med isoleringsmåtter. Ingen af delene virker attraktive.
Isoleringsmåtter af æstetiske grunde og skippe højbedene gør jeg ikke. De bidrager til rationel og effektiv dyrkning. Skulle den samme volume dyrkes traditionelt skulle der anvendes 3- 4 gange så meget areal.

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 20. juli 2018 kl. 17.05

"Skulle den samme volume dyrkes traditionelt skulle der anvendes 3- 4 gange så meget areal"

Jeg ved ikke, hvad du forstår ved traditionelt, men ved traditionel højbedsdyrkning (hvor jorden udenfor og inde i bedet er i niveau) giver det de høje udbytter, du med rette efterstræber.
Om nogle år kan det godt være, at jeg ville ønske at mine bede er højere, men det kan de jo blive.

Et traditionelt højbed er dybdegravet i tre spadestiks dybde (kulegravet) og der trædes aldrig i bedet.

Nyt svar til emnet »Afgrøders vandforbrug«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Afgrøders vandforbrug

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider