Forum

Cement mellem bede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 5. august 2018 kl. 14.08

For mange år siden så jeg et program i fjernsynet, hvor der blev lagt sten og en slags cement omkring et træ. Cementen skulle være gennemtrængelig for vand, men ikke for ukrudt. Ved I hvad det er for noget grus/cement? Det skulle ikke blandes op, bare lægges mellem stenene og så vandes. Er der nogen problemer med at anvende det omkring en stenkant jeg har lavet omkring mine bede (så græsklipperen kan få det hele med).

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. august 2018 kl. 14.41

Det lyder som tørbeton.
Det er ikke noget jeg kan forestille mig at lægge i haven.

Der er i øvrigt ikke noget beton eller cement, der er uigennemtrængelig for ukrudt. Der vil altid opstå en sprække/sætningsskade, og en lille bitte rod kan trænge ind, vokse og sprænge betonen.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. august 2018 kl. 15.22

Kaldte de det for cement eller synes du bare det lignede cement?

Umiddelbart har jeg svært ved at hvordan et produkt der hærder op som cement kan være ordentligt gennemtrængeligt for vand.

Jeg tænker nærmere det kunne være stenmel.

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 5. august 2018 kl. 15.48

Kan det være sådan noget?

www.capillaryconcrete.com

Mvh

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 5. august 2018 kl. 16.26

Hej Mette Lund

Er det meget nødvendigt at bruge cement eller f.eks Capillary Concrete (en blanding af Portland-cement og flyveaske) ?
Måske kan det betyde noget for dit materialevalg at vide, at cementfremstilling er en af de store kilder til udledning af CO2 ?

Følgende er citat fra biolog Ole Terney's artikel "CO2 udledning og CO2 kilder" i tidssktiftet "BIONYT - Videnskabens Verden":

""Cementfremstilling sker ved at brænde kalksten (calciumcarbonat) ved ca. 1450-1500°C med silicium-materiale: 5CaCO3 + 2SiO2 ?(3CaO,SiO2) + (2CaO,SiO2) + 5CO2. Man kan nedsætte denne CO2-udledning med 10-15% ved at tilsætte flyveaske til cementen, men yderligere nedsættelse af CO2-dannelsen kan ikke foretages.

Cementfremstilling er ansvarlig for 7% af al drivhusgasudledning af CO2 og kan snart, på grund af udviklingen i Kina, Indien og det øvrige SØ-asien, blive årsag til 10%.
Med 5% årlig forøgelse i cementproduktionen vil verdens CO2-frigivelse fra cementfremstilling i år 2015 svare til de 3,5 Gigaton, som EU-landene nu udsender, eller 65% af USA's nuværende totale CO2-udledning.

Der er derfor brug for ny teknologi, især når u-landene vil bygge i fremtiden. Dette er teknisk ikke umuligt. Såkaldt "geopolymer" cement bygger ikke på calcinering af kalk, og frigiver ikke bundet CO2. Dette cement kan produceres med kun 10-20% af den CO2-frigivelse, som sker ved Portlandcement-fremstillingen.""

Venlig hilsen
Lone

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. august 2018 kl. 16.59

@Lone, netto CO2 udledningen fra cementfremstilling kommer primært fra det brændstof som bruges til brændingen.

Der frigives selvfølgelig også CO2 fra selve kalken, men cementen optager på den anden side CO2 igen når den hærder og i mange år efter.

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 5. august 2018 kl. 17.08

Jeg kan godt huske det program, og det var nok mere en slags fugemasse end beton. Fidusen var, at man undgik ukrudt ved sit nyplantede træ, men at der stadig kunne komme vand ned.

Men hvad var det dog?!

Mvh
Tine- der godt kan huske visuelt, men hvilken kanal var det, og hvad hed det?

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 5. august 2018 kl. 17.42

Nu tænker jeg blot lidt i muligheder - kan nemlig ikke huske, at have hørt om et sådant materiale... ikke engang indenfor byggebranchen.

Men jeg ved, at et tykt lag stenmel kan have lignende egenskaber som vandgennemtrængelig cement, som dog er til at fjerne igen og ikke skader helt så meget på CO2-regnskabet. Men om det er godt for et nyplantet træ, når man også skal give det en god halvomsat kompost eller anden gødning om foråret, kan jeg så have min tvivl om. ;)

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 5. august 2018 kl. 20.44

Jeg er sket ikke sikker på at det var cement. Det var lidt gullig/brunt, så vidt jeg husker. Nej, det er vel ikke strengt nødvendigt, men jeg er bare lidt træt af, at der kommer mælkebøtter, guldjordbær og alt mulig andet op mellem fliserne mellem bedene. Og så har jeg fået ondt i mine håndled og har lidt svært ved at luge mellem fliserne. Men det skal vel bare arbejdes væk :)

Nyt svar til emnet »Cement mellem bede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Cement mellem bede

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider