Forum

Opstammede Stikkelsbær

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 1. maj 2019 kl. 14.37

Jeg har indkøbt flere opstammede stikkelsbær, de fleste tornfri eller med få torne, da de gamle stikkelsbærbuske er invaderede af snerler. (Det er ikke nogen fornøjelse at håndluge snerler i stærkt tornede stikkelsbær..)

Plantede sorter, der skulle have ingen eller få torne er:
Tatjana
Spinefree
Captivator
Xenia

En enkelt tornet sort kom grundet beskrivelse og anprisning også med nemlig "Mucurines".

Jeg søger derudover efter den ligeledes tornfri sort "Pax", der er nævnt i denne artikel: www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/79.html

Umiddelbart har jeg ikke kunnet finde Pax nogen steder udover i en oversigt hos Pometet.
Er der nogen, der kender sorten og evt. ved, hvor den kan købes?

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. maj 2019 kl. 16.38

Jeg har kun set Pax hos udenlandske planteskoler. Der kan du få den fra som barrodsplante i sæsonen. Som opstammet bliver nu nok svært.

De tornfrie er generelt meget resistente overfor stikkelsbærdræber, så der er også et plus. Største minus er nok at mange af dem ikke holder så godt på bærene når de er ved at være modne.

Mucurines er en interessant sort som smager enormt meget af kiwi.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 1. maj 2019 kl. 21.27

Nemmeste måde at luge snerler er, at finde roden og rive den op. Så visner resten ;-)

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 3. maj 2019 kl. 22.24

@Claus K Madsen

Jeg har fundet Pax i et par udenlandske planteskoler nu, men det kunne jo være, at den også fandtes i DK.

Med hensyn til Mucurines var det netop beskrivelsen af en kiwi-lignende smag, som du også nævner, der fik mig til at bestille den. Det bliver lidt spændende, når der kommer frugt på den.

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 3. maj 2019 kl. 23.25

Ja, det vil jo nok dele vandene om stikkelsbær skal smage sådan men jeg synes den er sjov og god. Så vidt jeg husker slog kiwismagen først igennem i anden sæson, men det er ikke sikkert det altid er sådan. Bærene var også meget små første år, så den havde nok ikke rigtigt fået fat.

Hvor har du fundet beskrivelsen af Mucurines?

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 4. maj 2019 kl. 1.14

En af beskrivelserne af Mucurines har jeg fundet på en norsk hjemmeside, hvor den kiwiagtige smag er nævnt:
www.efferus.no/Ribes%20uva-crispa.html

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 4. maj 2019 kl. 8.28

Man kan også dyrke stikkelsbærkiwi - de er uden torne og smager af kiwi.

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 4. maj 2019 kl. 14.47

Tak for linket. Hvis du er mest til de tornfrie kan du også overveje Lady Sun. Det er vist den eneste gule tornfrie.

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 4. maj 2019 kl. 16.30

Ja, tak for oplysninger om Mucurines stikkelsbær - elsker smagen af kiwi og købte straks en Mucurines i dag :)

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 5. maj 2019 kl. 1.20

@Claus
Tak for tippet om Lady Sun, har set den, men må nok begynde at begrænse mig lidt, da jeg har købt en ti-tolv opstammede frugtbuske i alt..

Det har ikke været et absolut krav, at planterne er tornløse, så ville jeg ikke have købt Mucurines. Det er dog rart at undgå alt for mange rifter under plukningen, så jeg har mest søgt efter planter med få torne.

Glemte forøvrigt at medtage sorten Redeva, der også skulle have få torne, i mit første indlæg. Den skulle være sund, have et stabilt udbytte af søde aromatiske middelstore bær.

@Tom
Det er rart, at andre kan lade sig inspirere, forhåbentlig bliver vi tilfredse med investeringen:-)

Nyt svar til emnet »Opstammede Stikkelsbær«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Opstammede Stikkelsbær

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider