Forum

Etablering af gravefri køkkenhave

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Starup, 24. oktober 2019 kl. 20.02

Hej kloge og kyndige havemennesker.

Min kone og jeg vil forsøge os med at etablere en køkkenhave. Vi har læst en del om den gravefri metode, og vil nu igang med at forberede jorden. Er der nogle der har gode forslag til at komme igang? Og hvordan fungerer det med jorddække/grøngødning/efterafgrøde? Skal der bare kompost/møg på når det bliver forår?

På forhånd mange tak :)

Mvh Bjørn og Signe

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 24. oktober 2019 kl. 20.28

Hej Bjørn og Signe

Mit forslag er, at I sætter lidt tid af til at læse om jordforbedring af forskellige jordtyper og om de grundlæggende retningslinjer for forberedelse af jord til dyrkning.

Et godt overblik får I ved at starte med Økologisk have -Selvforsyning til husbehov skrevet af Jens Juhl og Sølva Falgren. Den er kommet i 2. udgave i 2018 på Koustrup & Co forlag.
(Det er især de første 50 sider fra side 11 - 61 som er interessante i denne sammenhæng)
Jeres lokale bibliotek skaffer den sikkert gerne hjem til Jer.

Hvis I vil have mere præcise råd her i Forum skal i lige give lidt flere oplysninger:
Hvordan er jordbunden (leret / sandet / dækket af græs / udkrudt osv)?
Er jordstykket plant ?
Hvordan er det med sol og skygge.
Har I havekompost til rådighed ?

Venlig hilsen
Lone

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 25. oktober 2019 kl. 8.49

@Bjørn.
Det lyder rigtig fint med gravefri have.
Alt er dog relativt og hvordan vil du f.eks. få kartoflerne op ;)
Men ikke mindst er det ikke muligt at få komposten bearbejdet ned i jorden uden at grave.
Ligger du et tykt lag af blade på jorden, vil regnorme i løbet af vinteren trækker en del af dem ned.
Der bliver en stor aktivitet og resultatet kan i det tilfælde være, at det bliver unødvendigt at grave i dét bed i dén sæson.
Men en god køkkenhavejord opnås ikke, uden at skulle grave. Jeg har det sådan, med min jord, at så længe ukrudtet er let at trække ud af jorden, så er den ok (strukturen).

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 25. oktober 2019 kl. 9.26

Jamen Willy da ... ;) Kartofler kræver da IKKE nødvendigvis gravning! Mine er lagt oven på græsplænen og dækket med blade og halm. Hvorfor grave, når det kan undgås.? :) - Men vi er selvfølgelig ikke alle lige dovne, - jeg springer dog over, hvor gærdet er lavest.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Iben H., 25. oktober 2019 kl. 9.46

Man kan sagtens dyrke køkkenhave uden at grave jorden igennem - jeg går ud fra, at det er det Bjørn og Signe spørger til. En spade i jorden i ny og næ til at grave grøntsagerne op, er ikke det samme som at grave jorden igennem.

Jeg etablerede køkkenhave i 2016, og jeg har ikke gravet den igennem siden. Om efteråret dækker jeg med blade, smågrene osv. Om foråret lægger jeg kompost fra genbrugspladsen på (har desværre ikke fået etableret min egen gode kompost endnu). Jeg graver ikke komposten ned i jorden.
Nogle grøntsager får måske lidt hønsemøg, eller hvad jeg ellers bliver tilbud i løbet af sæsonen, alt efter deres behov. Det lægger jeg rundt om planterne. Stadig ovenpå jorden.

Jeg kan ikke anbefale at dække med græsafklip om foråret. Det tiltrækker rigtig mange snegle, og når de er færdige med at spise græsset går de i gang med de små spirer af grøntsagsplanterne. Så græsafklip lader jeg ligger på græsplænen og formulde, eller bruger til at kvæle ukrudt under hækken.

Læs evt. denne artikel, hvor den gravefri metode bliver forklaret:

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/1444.html

God fornøjelse med havearbejdet:-)

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Andersen, 25. oktober 2019 kl. 12.16

Der vil nok komme mange forskellige forslag ,men jeg dækker med et lag omsat kompost om efteråret og ikke andet. og som Iben skriver ingen grøn jorddække da det tiltrækker snegle m.m.
søg evt på youtube efter "Charles Dowding" .

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 25. oktober 2019 kl. 15.35

Grønt jorddække er levende planter, der dækker jorden mellem det, man dyrker.
Brunt jorddække er døde planter, også selv om de er grønne, der formulder på overfladen.

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. oktober 2019 kl. 20.33

Der findes flere gode artikler på Havenyt, som er værd at kigge på.. Søg/Google havenyt og jordbehandling og så får i mange forskellige artikler. Her er et eksempel. :

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/782.html

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. oktober 2019 kl. 21.01

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. oktober 2019 kl. 21.07

En anden ting, som er blevet meget populært er No Dig hvor der hellere ikke graves i jorden og på nettet findes der mange artikler og et emne som findes i bogform er permakulturhaven, der beskriver også en masse om jord behandling og dyrkning af jorden. På denne hjemmeside står der om No dig dyrkning... bo-egelund.dk/?page_id=6

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 25. oktober 2019 kl. 23.26

Hvis man er til det engelske litteratur er der bl. a denne bog om No dig www.saxo.com/dk/no-dig-organic-home-garden_paperback_9781856233019

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 26. oktober 2019 kl. 15.51

Der er en engelsk "guru" inden for gravefri have - eller no-dig som de kalder det han har en hel youtubekanal www.youtube.com/channel/UCB1J6siDdmhwah7q0O2WJBg
hvor man kan se rigtig mange ting, lige fra hvordan man starter til hvordan man kan dyrke kartofler uden at grave. Han anbefaler at man bruger kompost, enten kopmmune kompost, hjemmelavet kompost og/eller komposteret ko eller hestemøg, til at dække jrden, så ukrudt ikke spirer til næste år. Hestemøg kan man finde på gratisgødning.dk/, hvor stalde der vil forære hestemøg væk kan søges på postnummer. Hvis I har meget flerårigt ukrudt der hvor I vil lave bed, skal I overveje at fjerne det først - det gælder f.x. skræpper, mælkebøtter og kvikgræs, da de har kræfter til at vokse igennem jeres dække. Derefter kan I f.x dække jorden med pap, og lægge hestemøg og kompost ovenpå, så er bedet klar til næste forår. Der er dog en del diskussion om hvorvidt det er ok at bruge pap som ressource, da der måske kan være lim i.
Men prøv at kigge på Charles Dowdings videoer, så bliver I meget klogere. Han anbefaler f.x. ikke at benytte havlt omsat kompost, da det typisk tiltrækker mange snegle, hvorimod helt omsat kompost ikke skulle tiltrække dem.
Mvh Helle

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bjørn Starup, 26. oktober 2019 kl. 19.16

Tusind, tusind tak for alle jeres gode bidrag. Skønt med idéer og henvisninger til Youtube og andet litteratur. Vi kaster os frådende over det.

Vores plan er at bruge et jordstykke som lige nu er dækket af ukrudt, desværre også en masse flerårigt. Så vi tænker at en reolgravning i første omgang nok er et godt sted at starte. Derfra en masse kompost og møg.

I er bare gode. Igen, tusind tak for svar!

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 27. oktober 2019 kl. 0.21

jeg glemte helt at Stephanie også har en rigtig god blog omkring no-dig - og hun har et indlæg omkring hvordfn man starter sin no-dig køkkenhave. Det er rigtig gode råd, og der er også meget at hente i spørgsmål/svardelen under bloggen
nodighome.com/2017/12/06/top-10-faq-how-to-start-your-no-dig-garden/
/Helle

Nyt svar til emnet »Etablering af gravefri køkkenhave«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Etablering af gravefri køkkenhave

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider