Forum

Belægning i køkkenhave

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jens Jensen, 28. marts 2020 kl. 11.11

Hvilken belægning har I i jeres køkkenhave?

Vi skal have lavet ny belægning i vores køkkenhave, hvor vi har to krav til belægningen:

1. Det skal minimere ukrudt.
2. Det skal være muligt at gå på i bare fødder.

Jeg tænker at betonfliser måske er det bedste bud?

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. marts 2020 kl. 12.04

Personligt har jeg ingen belægninger i min køkkenhave, da jeg har erfaret at der alligevel kommer ukrudt op i mellem fliserne, i gennem tiden, men dog i begrænset omfang.

Hvis i vælger at ligge fliser kan i evt lægge en fiber/ukrudtsdug under belægningen så den hindre det værste ukrudt i at vokse der og så bruge fugesand hertil.

Hvis køkkenhaven og jeres belægning ligger direkte i solen skal i for alt i verden vælge lyse beton sten, da mørke fliser bliver utroligt varme at gå på.

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 28. marts 2020 kl. 12.22

Vi har almindelige betonfliser i køkkenhaven. De fleste fandt vi på genbrugspladsen.
Der kommer ukrudt op i fugerne, så de skal være så store, som det er muligt, når de skal lægges.
Ukrudtsdug under fliser er spild af kræfter. Det er ikke ukrudtet nedefra, der vokser op. Det er frøukrudt, der etablerer sig i fugerne, men er man efter det mere, end jeg er, bliver det ikke noget problem.

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 28. marts 2020 kl. 13.22

Hej Jens Jensen

Ud over at der ikke er nogen grund til at anvende ukrudtsdug for at begrænse gennemvoksning (hvis der lægges genbrugsfliser) så er der andre vigtige grund til at afstå fra at rulle ukrudtsdug ud i haven.

Ukrudtsdug er fremstillet af et plastmateriale, som er udvundet af råolie. Når ukrudtsdugen er i jordkontakt, vil der ske mekanisk og kemisk nedbrydning - dvs der smuldrer mikroplast og nanoplast ud i den omgivende jord.
Regnorm og andre mikroorganismer tager skade af at optage disse
smuldrende plastdele - de trives dårligere & vokser mindre.
Og hvis de er noget, der er brug for i urtehaven og alle andre steder i naturen er det et sundt mikroliv og sunde forhold for ormene.
Og det er desværre en så at sige endeløs proces - plastnedbrydningsstofferne forbliver i jorden gennem hundreder af år - og der er på nuværende tidspunkt ikke forsket ret meget i, hvilke skadevirkninger de forårsager.

Så drop ukrudtsdug ! Og ha' god fornøjelse i urtehaven !

Venlig hilsen
Lone

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. marts 2020 kl. 14.09

Nu behøves man jo ikke at anvende skadelige fiber duge, da der findes duge til gavn for miljøet www.bgflux.com/da/hus-og-have/bioweedstop-p212949-1265#product-details-tabs
Bevares hellere ikke disse holder evigt men er dog bedre end ingenting.

Desuden skrev jeg også at man "evt kunne bruge en fiber dug" Hvilket ikke var et must. Men det må man så gøre op med sig selv.
En fiber dug stabilisere belægningen så den ikke ligger og arbejder med tiden...
Og så vil jeg give Lars ret i at jo større fliser i lægger jo mindre ukrudt.

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 28. marts 2020 kl. 16.22

Hej Søren Duun

OK - en (meget lille) tand bedre end fiberdug .... men gavnlig for miljøet er det ikke !

PLA-fibre (som er anvendt i den form for fiberdug, du anpriser) er fremstillet af sukkerroer og majs - som kunne have været anvendt til menneskeføde. Det kan ikke siges at tre gavnligt for miljøet at anvende fødemidler til fremstilling af plantebaseret plastmateriale.
Hvad angår nedbrydeligheden i miljøet - tja her er hvad producenten skriver:
"Infact, PLA does not readily degrade unless it is exposed to high humidity and elevated temperatures (≥ 60°C) which results in rapid decomposition of the fiber "
Også denne form for plastmateriale nedbrydes altså ganske langsomt - men jeg medgiver, at vi ikke er oppe på flere hundrede år...

Så også til dig: Drop Fiberdug uanset om det er fremstillet af råolie eller fremstillet af planter.

Venlig hilsen
Lone

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 28. marts 2020 kl. 17.16

Jeg bruger ikke selv fiber dug af den simple årsag at det er død irriterende at fjerne igen. Jeg gøre mest i naturmaterialer og har f. eks ikke fiber dug under mine fliser i drivhuset, men jeg kender mange, der bruger det...

Mht til at bruge planter til fremstilling af eksempelvis fiber dug er problemet bare at den mad som det ville kunne give i f. eks tredielandene aldrig kommer dem til gode, tænk bare på soya produktionen, der kunne brødføde rigtig mange mennesker. Men det er alt sammen politik, der for det meste er styret af de rige lande..

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Helle M., 29. marts 2020 kl. 19.20

Jeg har bare kompost fra genbrugsstationen på mine gange i køkkenhaven. Et godt lag detgiver godt dræn, og stierne bliver ikke mudrede. Det holder det værste ukrudt væk - det er desuden nemt at luge for det ukrudt der alligevel kommer (det gør det også mellem fliser). Og man kan fint gå på det med bare tæer - men de bliver lidt snavsede ;-)

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 30. marts 2020 kl. 8.59

@Jens Jensen

Fliser 50X50 imellem bedene fungerer fint hos mig - og de gav en del mindre lugearbejde og dermed mere tid til det sjove!

PS
Hos mig må der gerne kigge en mælkebøtte, purløg eller andet op i fugerne - en gang om året bruger jeg en skovl som kniv/ hakkejern og fjerner det værste i fugerne.

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 31. marts 2020 kl. 18.59

@Jens.
Jeg bruger halm i gangene.
Et tykt lag halm og i løbet af en enkelt sæson er det dejligt at gå på.
Efter tre- fire år river jeg gangene og har en dejligt jordforbedrings materiale, som enten kommes på bedene eller i komposten.
Herefter et nyt lag.
Egentlig startede det med, at jeg manglede jordforbedring. Problemet er at få halmen nedbrudt. Halm er temmelig grådig m.h.t. kvælstofforbrug til nedbrydning. Men giver en god jordstruktur i tung lerjord.

1) Halmen skal rives godt løs fra halmballerne så det er luftigt og jeg ligger så et lag på 30- 40 cm. som trædes ned og i løbet af kort tid og et par regnbyer, er laget ganske få cm. og bliver stadig tyndere.
2) Halmen hindre effektivt ukrudt.
3) Men når halmen er våd, kan den være noget smattet at gå på med bare fødder.

10 af 12 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 1. april 2020 kl. 0.02

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 1. april 2020 kl. 8.11

Jeg bruger træflis på stierne. Jeg har en grenhakker – eller kompostkværn, som det hedder. Jeg synes, at det er en god måde at udnytte grene og visne staudestængler på.

Jeg er selvfølgelig klar over, at min grenhakker larmer og bruger en del strøm og af den grund ikke er særlig miljøvenlig. Men når jeg aldrig transporterer afklip væk fra haven, sådan som mange gør, tænker jeg, at det kan accepteres. Jeg kværner kun grene to gange om året.

Når jeg ikke tidligere er kommet med min løsning her i denne tråd, er det, fordi mine stier nok ikke er behagelige at gå på med bare fødder.

M.v.h.

Doris Møller

12 af 12 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 1. april 2020 kl. 11.41

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nyt svar til emnet »Belægning i køkkenhave«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Belægning i køkkenhave

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider