Forum

Er det svamp på mine bærplanter?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Falkenberg, 12. september 2020 kl. 9.19

Jeg har to blåbærplanter der er godt tre år gamle. De har endnu ikke givet bær. Her tænker jeg, at jeg skal have endnu en plante af en anden sort, for at der kan komme nogle bær?

Men lige nu er der kommet er masse nye skud, som er ramt af noget der minder om svamp. Hvad gør jeg ved det? Skal de nye skud klippes væk? Eller er det de gamle grene der skal skæres væk, ligesom med hindbær?

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Falkenberg, 12. september 2020 kl. 9.20

Her er et billede lidt tættere på.

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 12. september 2020 kl. 10.36

Det ligner meldug. Dine planter har haft det for tørt i en periode.

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 12. september 2020 kl. 11.08

Du skal ikke begynde at skære de angrebet grene væk. Du kan evt sprøjte dem med skummetmælk eller svampefri, som også er godkendt til økologisk Havebrug og så plejer de at skyde igen.

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. september 2020 kl. 18.01

Hej Rasmus Falkenberg

Blåbær trives med sur jord og hverken for meget eller for lidt vand - og hvis der skal vandes - brug helst regnvand.

Blåbær har udviklet et samarbejde med nogen svampe, der trives omkring rodnettet og er i forhold til mange andre planter, der har fundet ud af samme "fidus" i særlig høj grad afhængig af at dette samspil har gode vilkår. Et af dem er uforstyrrethed - der skal med andre ord helst ikke pilles (= luges, hakkes eller kultiveres) i jorden i rodzonen - størrelsen af rodzonen er en cirkel med diameter ca 2 meter (regnet fra planten i midten).
Så det jorddække af træflis der ses på dit billede er med til at sikre dette samspil, fordi det betinger, at lugning er sjælden.
Du kan med fordel supplere træflis'et med gran- eller fyrrenåle eller med barkflis af grantræer og på den måde vedligeholde et fordampningshæmmende brunt jorddække.

jeg håber, dine blåbær kommer til at trives i næste vækstsæson - det er jo et rigtigt dejligt bær at hente ind fra haven !

Venlig hilsen
Lone

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Falkenberg, 12. september 2020 kl. 19.48

Hej Lone,
Tak for svar.

Vi vander sjældent men lader i stedet naturen klare den sag. Dækflis har vi masser af, også af Gran. Og vi har ikke luget på noget tidspunkt. Kan det tænkes at jeg skal anskaffe en plante af en anden sort, så de kan supplere hinanden. Det mindes jeg at have hørt nogen sige engang.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 12. september 2020 kl. 21.25

Hej Rasmus

Du husker rigtigt - det er en god idé at have flere sorter !

For mere info: Kig evt i Havenyt's arkiv - søg på ordene "Storfrugtet blåbær" (i søgefeltet øverst på Havenyt's side. der dukker en god oversigtsartikel frem skrevet af Thomas Dahl Olejarz.

Venlig hilsen
Lone
Lone

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. september 2020 kl. 0.42

Nu er billedet ikke super skarpt, men jeg undrer mig over plantens ranglede vækst. Det kan vi være mistrivsel men jeg kommer lidt i tvivl om det overhovedet er blåbær. På det øverste foto tv. Kan jeg se nogle røde blade som passer godt med efterårsfarverne på blåbær. Kommer de inficerede grene fra samme plante?

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Falkenberg, 13. september 2020 kl. 10.40

De inficerede grene skyder op tær fra blåbærplantens rod, så jeg tænker at de er blåbær skud? Men jeg synes også, at de skud ser noget anderledes ud end resten af planten. Da de kom første gang klippede jeg dem af.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 13. september 2020 kl. 10.53

Prøv at sammenligne bladene nøje.

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 13. september 2020 kl. 13.29

@Lone

Mener du også at overfladisk håndlugning med hånd-graveske udgør en trussel for mykorrhiza?

Nyt svar til emnet »Er det svamp på mine bærplanter?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Er det svamp på mine bærplanter?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider