Hestemøg med/uden hø/halm

Jeg har fornyligt overtaget en gård ved Gedser.

1- Jeg ønsker at omdanne en mark, hvor der i efteråret er blevet høstet byg, til en urtehave.
Jeg har mulighed for at afhente hestemøg fra naboen. Jeg er klar over, at jeg skal lade det kompostere til næste forår.
Der er både møg med hø/halm og uden. Hvad skal jeg foretrække?

2- Hvad gælder frugtræer i forhold til jorden? Den skal vel ikke jordforbedres -bearbejdes på samme måde?

Det drejer sig om
-prunussorter
-Malinae(kvæder/mispel)
-figen/morbær
-nøddetræer(valnød/spisekastanja/hassel).
Der ikke læ; endnu!

3- Der er også en stor tilgroet have med en del nåletræer. Prunus-familien foretrækker nærmere basisk. Det gælder måske i mindre grad Malinae.
Er det nok at skrabe det øverste lag for at mindske jordens surhedsgrad?

4- Hvad kan man bruge gennemkomposteret jord(ikke det øverste lag, men 15-20 cm nedrunder) fra "skovbunden" til?
Kompost der stammer fra årevis bark/bladnedfald. Om det så er "kompostgødning" fra nåletræer eller andre træer(birk, hassel, ask etc.)

5- Hvor langt ned trænger surhedsgraden fra fyrrenåle?

Jeg er klar over, at det er mange spørgsmål :)

Takker på forhånd.

Til første spørgsmål vil jeg sige, at hestemøg uden hø/halm har en højere næringsværdi, end hestemøg uden. Har du behov for gødning, er det den, du skal vælge.
Til gengæld har hestemøg med hø/halm mere organisk materiale, der kan blive til livgivende humus. Det skal du vælge, hvis gødningsniveauet er i orden, og du fremadrettet skal sørge for, at din jord forbliver levende. Dine jordbakterier, svampe og smådyr skal jo også fodres.

PS du kan overflade kompostere hestemøget på stedet.

Ad 2. Frugttræer skal også have humusholdig jord, men kun halv mængde kvælstof i forhold til urtehaven.
Ad 3. Prøv at måle pH værdien i de lag, som du finder relevante.
Ad 4. skal du ikke bruge den gode jord på blivestedet?
Ad 5. se ad 3.

Her er en artikel, fra Havenyt, hvor der spørges om brugen af hestemøg om foråret og denne beskriver det samme som Lars er inde på. Ellers kan jeg godt forstå at du kan blive noget forvirret med alle de artikler, der er om emnet på Google.

www.havenyt.dk/spoergsmaal/goedning/3701.html

Tak for svaret Lars,

Det lyder som om at hestemøg med halm/hø er fremgangsmåden; tænker marken har været dyrket i årevis, og trænger vel til organisk materiale. Det er nok ikke nok på den lange bane.

Ad 2. Ok; altså halv mængde staldgødning.

Ad 3. Ok, må finde sådan en på nettet

Ad 4. Det er ikke kompost jeg kommer til at tage fra rundkredsen rundt om træerne. Har hindbærbuske, der skal i jorden. Tænkte på drysse lidt i hullet inden jeg spagnum rundt om stilkene.

Ad 5. Fint

Ad 2. Ok; altså halv mængde staldgødning.

Ad 3. Ok, må finde sådan en på nettet

Ad 4. Det er ikke kompost jeg kommer til at tage fra rundkredsen rundt om træerne. Har hindbærbuske, der skal i jorden. Tænkte på drysse lidt i hullet inden jeg spagnum rundt om stilkene.

Ad 5. Fint

Tak søren. Fik det læst.

Jeg spurgte landmanden, der har haft jorden i mange, til jorden. Fik et kryptisk svar:

"Jorden er JB 6 i god gødningstal.
Reaktionstal på 7,5

Hilsen"

Jeg fandt ud af hvad forkortelserne står for! :)

Hvad god NPK/gødningstal så er fandt jeg ikke ud af!

Jeg ved ikke hvad JB står for, men det ved Lone Brems sikkert meget mere om end du og jeg, men jeg ved at PH 7,5 vil sige at jorden er lettere basisk og så må den endelig ikke få mere kalk. Normal er en PH værdi i en køkkenhave bedst når den ligger omkring 6 til 6,5. Andre siger 5,5 men jeg tror ikke at det spiller så stor en rolle.

En god npk gødning hedder 14 - 4 - 17, hvis det er til en køkkenhave, men som øko gartner bruger vi ikke kunstgødning, men naturgødninger og her er mængderne noget større.

@Søren
da.wikipedia.org/wiki/Jordtype

5,5 er surbund

Ok så JB er str. på lerjorden, ok det vil jeg lige notere mig.

Så JB 6 er fint sandet lerjord.

Reaktionstal og pH-værdi er ikke helt ens. Reaktionstal 7,5 svarer ca. til pH 7,0.
pH-værdien i jorden bør være mellem 5,5 og 6,5
Kilde: Tidsskriftet ”Praktisk Økologi” nr. 6/2007

Lars.

Jeg undre mig lidt over det du skriver. Jeg har altid troet at reaktions tallet og PH var lig hinanden og lært det således. At reaktionstal, i kemi ældre betegnelse for en opløsnings pH. I jordbrugskemi er reaktionstallet, Rt, defineret som pH i en opslæmning af jord i en calciumkloridopløsning. Se surhedsgrad.

Jeg har oplysningerne fra Pometet, der nu er under Københavns Universitet.
Det er meget upraktisk, at de to tal ikke passer sammen, men der er en underliggende faglig forklaring, som jeg ikke vil prøve at forstå.
Kun at reaktionstal er lidt højere, end pH. Og pH kan vi alle måle - med større eller mindre sikkerhed.
Jeg mener, at det er vigtigt at kende sin jords pH-værdi, specielt fordi den er så enkel at måle.
Andre vigtige parametre kræver mere, og kommer derfor lidt længere væk i min optik. Det betyder ikke, at de er mindre vigtige, men økonomi tæller jo også for os, der ejer en mindre jordlod, som vi dyrker det meste af årets grøntsager på.