Forum

Så kepa løg

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 3. marts 2021 kl. 8.02

I forhippelsen på vise børnebørnene noget om afgrøder såede jeg for 14 dage siden en bakke med kepa løg som nu har spiret lystigt.
Problemet er, at de står i et vindue i arbejdsværelset der næppe kommer under 20- 22 grader og der er lang tid til midten af april hvor det er meningen de plantes ud.

Spørgsmålet er:
Vil de kunne tåle den varme temperatur i 1½ måned mere?
Kan jeg akklimatisere spirene over nogle dage og derefter stille dem ud i drivhuset uden de registrerer det som årstidsændring og senere går i blomst?

Det eneste alternativ er et koldt drivhus ( der kommer dog ikke frost ).

Problemet er også, at jeg har børnebørn et par huse væk og jeg kan ikke "snyde" og smide løgspirene ud og så nogle nye som passer til cyklus uden det opdages.
Nu har de fulgt disse og det vil være ærgerligt.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. marts 2021 kl. 11.51

Det er min erfaring, at risikoen for at gå i stok efter en kold periode er størst, jo større løgene er.
Men det er når de er sat for tidligt på friland.

Jeg har prøvet at sætte løg på friland om efteråret, og de kom gennem vinteren uden de store problemer, men de var stort set ikke tidligere, end dem jeg satte i marts, så det gør jeg ikke mere.

Bliver de på arbejdsværelset, skal de have meget lys, og en større potte undervejs.

Jeg er så heldig, at have mange muligheder for at finde den rette temperatur i huset, men også i drivhuset, hvor jeg også har en mistbænk.

Jeg glæder mig også til at jeg igen snart kan være sammen med mine børnebørn i køkkenhaven.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 3. marts 2021 kl. 12.36

@Lars

Sætter du sætteløg i marts - rutinemæssigt og uden væsentlig stokløbning?

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 3. marts 2021 kl. 12.43

Jeg sætter halvdelen i sidste halvdel af marts, og den anden halvdel en måned senere. Holder dækket med bionet, og i starten også fiberdug.
Stokløbningen svinger fra år til år, men det er mest de store kepaløg, der går i stok. Hverken de små kepaløg, salatløg eller rødløg er slemme til det.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 3. marts 2021 kl. 21.59

@Lars
De kan få alt det lys ( tilskudslys ) de har brug for.
Godt du nævnte dét med større potte. Det havde jeg ikke lige overvejet. De kommer til at blive store inden de kan sættes ud engang i april.
Det er et højbed og de bliver noget senere lune om foråret end bede i jordplan, med mindre solen skinner vedholdende over en længere periode. Så bliver de hurtigt varme ( men holder så ikke varmen hvis der kommer en kølig periode ).

Det er lidt underligt, at der ikke er en kategori der hedder noget i retning af "børn i haven".
Men sådan er der så meget.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. marts 2021 kl. 8.05

Ja, men der er en bog, der hedder "Børn i Køkkenhaven"

Nyt svar til emnet »Så kepa løg«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Så kepa løg

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider