Forum

Højbede – bundplade eller ej

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 23. april 2021 kl. 8.21

Kære havemennesker,

Jeg er ny herinde, dog ikke helt ny i køkkenhaven. Jeg står og skal flytte fra terrasse med en masse krukker til at få otte højbede, YES ;)

Jeg er dog i tvivl om hvordan jeg bedst gør det. Højbedene er i fiberbeton, 120x120x60. Nu har sælger spurgt om jeg vil have bundplader med, så højden indvendigt reelt kun bliver 40 cm. Det vil jo spare rigtig meget jord, men jeg kan være bekymret for manglende dræn, men er det en reel bekymring?

Alternativet er at sætte dem direkte på græsset, men jeg synes ikke jeg kan Google mig frem til om det er en god ide eller ej.

Så hvad gør en klog? :)

Mange hilsner herfra

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. april 2021 kl. 9.59

Du skal ikke bruge bundplade. Den vil jo forhindre, at planterne kan få rødderne ned i jorden.
Jorden under plantekasserne bør desuden graves, så der kan blandes kompost ned i den. Det giver så samtidig lidt jord til overs til at fylde kasserne med.
Hvad vil du plante?

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. april 2021 kl. 9.59

Det er jo nærmere plantekasser du har. Min plantekasse er ca. 80 cm høj og den har trådnet og vandgennemtrængelig dug i bunden . Trådnet så muldvarpe/mosegrise ikke kan grave sig op i kassen og nettet for at holde på jord og vand.
Ingeborg

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 23. april 2021 kl. 10.39

Tak for svar begge to.

Det var måske lige relevant at nævne hvad jeg påtænker st plante.

Aspargesbed
Jordbærbed
Kartoffelbed (hvis der er noget der hedder det)
Rabarber
Resten er til diverse andre grøntsager, salat, krydderurter, osv.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. april 2021 kl. 10.55

Det var også det jeg håbede, da jeg svarede.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 23. april 2021 kl. 11.22

Lars, gælder dit svar stadig med den nye information? Umiddelbart tænker jeg ikke at noget af det skal have rødder der kan nå helt ned i jorden, men det er kun en tanke.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. april 2021 kl. 11.40

Specielt de flerårige planter sender rødderne ned under plantekassen.
Generelt er det vanskeligere at dyrke i en kasse, end direkte i jorden, så de vil, hvis de har de rette forhold, få dybere rødder i en kasse, end på friland.
Specielt i kanten af kasserne tørrer jorden mere ud.
Ja, mit svar bliver ikke ændret efter at jeg hører, at du vil dyrke, hvad jeg forestillede mig (håbede på).

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 23. april 2021 kl. 12.09

Hej Karina A

Hvis du også venter på lune i jorden og i luften kan du være nysgerrig på, hvad videnskaben har at bidrage / supplere med omkring rodsystemer udvikling:

"Roddybder i grøntsager"
www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/2057/87-7944-402-4__Milj__projekt_nr._588__2001_.pdf

og

"Plantens liv under jorden"
aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4_2013planterod.pdf

Og en kommentar til Lars holt's indlæg nr 6: Vær opmærksom på, at det kan være en rigtig god idé at kombinere og veksle mellem forskellige plantefamilier. Det gælder både de, der kan høstes til spisebordet og de som holder på næringsstofferne hen gennem den mørke årstid (og som går under samlebetegnelsen grønt jorddække).

Rigtig god fornøjelse med dine plantekasser !

Venlig hilsen
Lone

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karina A., 23. april 2021 kl. 12.56

Lars: Tusind tak for dit svar. Så bliver det uden bundplade i dem.

Den eneste grund til jeg har valgt højbede er grundet dårlig ryg, det havde været markant billigere og nemmere med en “rigtig” køkkenhave.

Lone: tak for dit svar, vil du evt. uddybe det punkt omkring de forskellige plantefamilier?
Jeg har tænkt at skulle have forskellige krydderurter i samme kasse, men kombinere f.eks. Majs og spinat (blot et tænkt eksempel) i samme.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 23. april 2021 kl. 15.24

Hej Karina A

Jeg prøver med nogen eksempler på løsninger med forskellige plantefamilier:

Det eksempel, du selv nævner i dit indlæg nr 8, nemlig at kombinere krydderurter med majs og spinat er jo netop kombination af to forskellige plantefamilier (græsfamilien og amaranthfamilien). De er begge næringskrævende - majs mest.
Det er bare ikke helt godt at kombinere de to med krydderurter, selv om majs og spinat opfylder ønsket om at dyrke planter med store og dybtgående rodsystemer. Årsagen er at de fleste krydderurter ikke fordrer ret meget næringstilførsel.

Så lige forhold til gode kombinationer med krydderurter kan du i stedet for kigge efter nogen af de flerårige krydderurter, som over tid udvikler dybtgående rødder - og som også over jorden får stor volumen.
Forslag her kunne være løvstikke, skotsk lostilk, esdragon, havesyre, sødskærm, rosmarin (fordrer lidt vinterdækning).

I plantekassen med rabarber kunne der sagtens også vokse fx blodkløver - en meget brugt grøngødningsplante. Den vil kunne udvikle sig i sensommeren, når rabarber går lidt i stå i væksten, stå grøn og efterhånden vissen gennem vinteren, og sætte nye grønne skud inden rabarben igen tager fat på væksten om foråret. I den kombination opnår du to forskellige plantefamilier og en dyrkningsjord, der hele året er dækket af grønne blade i hele bedet (du slipper også for at luge, det er også værd at skele til !)

Efter høst af de første kartofler kan du plante grønkål eller palmekål. Hvis du vælger en vinterhårdfør grønkål får du en efterafgrøde, der etablerer et meget dybtgående rodnet. Noget helt fantastisk (men det ser måske lidt rodet ud ...) er at lade kålplanterne (det gælder både grønkål og palmekål) blomstre i det forår, som følger efter at de blev plantet i juni / juli.
Planterne bliver så op mod 1,5 meter høje og får en megastor mængde gule blomster til stor glæde for vilde bier og for honningbier). Når de er afblomstrede kan kålstokkene klippes lige jordoverfalden og man kan lade roddelen af planten blive hvor den er og dyrke noget andet i bedet - kunne være spinat fx.

Håber dette kan være hjælpsomt & jeg ønsker dig mange haveglæder !

Venlig hilsen
Lone

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. april 2021 kl. 14.13

Nu er det jo ikke kun rødder fra det man vil avle, der søger op i kassen. Tværtimod er der nabobudke og træer som vil elske at sende deres rødder op i en lækker plantekasse.
strikingeshave.blogspot.com/2016/05/en-ny-plantekasse-et-andet-sted-i-haven.html
Ingeborg

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 24. april 2021 kl. 14.14

Burde vist have skrevet “rødder NED” i kassen.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Højbede – bundplade eller ej«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Højbede – bundplade eller ej

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider