Forum

Flytning af kompost?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 10. oktober 2021 kl. 16.30

Vi flytter og kompostbeholderne skal med. Jeg er begyndt at tømme og der er en del mere omsat kompost end jeg havde regnet med. Det er vel næppe en ide at udbringe det nu? Kan jeg bare genfylde beholderne med en blanding af uomsat/halv- og helomsat kompost og så lade det småomsætte til foråret? Har noget snittet halm. En ide at tilsætte noget for at lette konsistensen?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 10. oktober 2021 kl. 19.03

Hvis du blander din færdig kompost med halm, grene og andet kulstof , ca 50 procent, risikere du ikke at miste ret meget kvælstof ,men kan udlægge din kompost her i efteråret .

Det er for mig at se den eneste mulighed du har for at tømme din kompost og stadig få glæde af næring værdien til foråret . Når du står og skal tømme dem.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 10. oktober 2021 kl. 19.48

Hej Lene Skelmose

Med den jordtemperatur vi har nu, er de fleste planter enten gået i vintertilstand eller på vej til det, så det giver ikke så meget mening at lægge omsat kompost ud nu. Når komposten er omsat er der en større andel af vandopløselige næringsstoffer - og hvis der ikke er planter, som kan optage næringsstofferne, tja, så siver de jo bare ned i de lidt dybere jordlag.

Så din idé om at blande omsat og ikke-så-omsat kompost springer vel ud af, at du har vurderet at der er partier, som er for fugtige.
Så at tilsætte noget snittet halm til blandingen og så genopfylde kompostbeholderne er da konstruktiv ! Og skulle det ikke lykkes for dig at skaffe noget snittet halm kan vissent tørt løv eller fx hampestrøelse være lethåndterlige alternativer.

Men det lyder som om der er mange kilo, der skal håndteres - men måske kan opgaven løses fordelt over nogen dage, sådan at der også er energi til at få flyttet ?

Jeg ønsker dig held med det hele.

Venlig hilsen
Lone

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 10. oktober 2021 kl. 21.22

Hej Lene

Hvis du flytter din kompost (rimeligt stort arbejde) og placerer den i kompostbeholder på din nye adresse, kan du vælge blot at overdække den med plast/ regntæt materiale og bunken vil hurtigt gå i biologisk dvale pga udtørring og lave temperaturer.
Spred den på beden når tiden er til det i foråret :)

Held og lykke med den nye have!

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 11. oktober 2021 kl. 8.52

Tak for svar. Det er rigtigt at komposten er lidt kompakt og tung, så fint at snittet halm er en mulighed. Kompost er jo guld, så skulle nødig blive ødelagt eller gå til spilde.
Får nogle kommentarer med på vejen om mit "flytten jord" og planter. Een af de nye naboer har nævnt at haven ligner en hel planteskole! Et hav af baljer og spande med planter, så det er ikke helt forkert.
Flytter til en mindre, rimelig gold og særdeles velpasset pyntepussenussehave , så jeg har taget eksemplarer med af alle de bedste insektvenlige planter. Tanken er med tiden at få fjernet de planter, der ikke har anden mission end at pynte og få plantet flere hjemmehørende og fugle/insektvenlige planter ind, så der kan komme noget liv. Og de pussenussede bede skal vi nok få ødelagt :)

Nyt svar til emnet »Flytning af kompost?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Flytning af kompost?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider