Hvad gik der galt

Hvorfor går næsten alt hvad jeg har plantet i min nye køkkenhave i stok med det samme, nogen er knap udviklet før de kom med en stor stok og blomstrede

Stokløbning er knyttet til forskellige faktorer som lys, temperatur og stressfaktorer som planteafstand (fx manglende udtynding) og tørke. Plantetidspunkt har således også betydning. Der er variationer fra art til art, så der kan ikke generaliseres helt. Kom derfor med nogle af de forskellige afgrøder, så er det lidt nemmere at indkredse. Tiltrækningsforhold (hjemmespiring) og de forskellige udplantningstidspunkter er også af betydning, så angiv planternes "historie".

Spinat, kinakål, radisser, salat, alle sammen plantet i starten a maj og fx.radisserne dannet bare en tynd rod og en 120cm høj stok med blomst, og spinaten ligner alt andet end spinat og kinakålen har blade der stritter ud til højre og venstre og stok med blomst

OK. Jeg foretager lige med en lille opdeling i plantefamilier. Overordnet er stokløbning udtryk for plantens redningsmanøvre for at sikre frøsætning efter ugunstige klimaforhold.

SPINAT tilhører salturtfamilien. Her er stokløbning ret almindelig, idet både temperatur og daglængde kan inducere stokdannelse. Jo længere dagene er, des hurtigere udvikles der blomsterstængler. Det betyder i praksis, der ikke skal sås mens dagene er lange, i perioden 15-maj til 20 juli. Men stokløbning kan også fremkaldes, hvis planterne enten står for tæt i rækken, eller der 2–4 uger efter såning (når blomsteranlægget dannes) forekommer lave temperaturer (3–5 gr C). Men også moderat lave temperaturer mellem 5- 10 gr. C i denne planternes ungdomsfase kan inducere stokløbning. Det samme kan en tørkeperiode.

KINAKÅL hører som radis til kålfamilien, og plantefamiliens medlemmer betegnes normalt som korsblomstrede. Især kinakål er meget vanskelig at tiltrække selv, da temperaturen også her spiller afgørende ind. Netop fordi den er så temperaturfølsom, ses ofte for tidlig blomstring. Processen er temmelig kompliceret for kinakåls vedkommende, men her kort et omrids: Lave temperaturer efter fremspiring fremkalder dannelse af blomsterstand, så det gælder om, at sikre, at planten udsættes for lave temperaturer så sent som muligt. Lange dage (over 12–14 timer) kan desuden fremskynde blomsterdannelse efter en kuldepåvirkning, hvilket for kinakål vil sige gennemsnitstemperaturer under 18–20 grader C under spiring og småplantevækst. Senere falder varmegrænsen for blomsterstandsinduktion en smule, men daggennemsnittet bør holdes på 15–16 grader. Med andre ord, kinakål tåler hverken kulde eller kølige nætter tidligt i sit liv, og i praksis vil det være noget nær umuligt at sikre, at afgrøden på friland ikke løber i stok.

Udplantning af kinakål på friland, (kål tiltrukket i klimareguleret væksthus) bør ikke ske uden overdækning med fiberdug før tidligst 15 maj, og ikke i koldt vejr. Først så sent som fra 10 juli frem til starten af august bør kinakål altså sås direkte i køkkenhaven, da det først er her, at temperaturerne er høje nok (set som døgngennemsnit), medmindre altså, at der pludselig forekommer kølige perioder eller kolde nætter. (Blomkål er også ret vanskelig og afgrøder kan mislykkes helt pga klimaet)
RADIS er lidt nemmere og kan normalt sås så snart jorden er bekvem (normalt sidst i marts). Men også her kan lave temperaturer inducere dannelse af blomsterstængel, især er temperaturer mellem 5–8 grader i ungdomsfasen kritiske. Men da daglængden også her spiller ind, vil korte dage tidligt og sent på sæsonen modvirke blomstringen. Med andre ord fremmes stokløbningen altså af lange og varme dage efter en kold periode.

Klimaforandringer kan ikke undgås under normale forhold, så det gælder i praksis blot om at så radis løbende sæsonen igennem, så enkelte afgrøder med ugunstige betingelser afløses af senere afgrøder. Men som det gælder for spinat og mange andre afgrøder giver en tæt plantebestand (manglende udtynding) større tendens til stokløbning.

SALAT Moderne salatsorter er ikke så kuldefølsomme som deres vilde forfædre. Normalt vil blomsterstanden først dannes sent, efter at det høstbare hoved er dannet. Men der er dog forskelle: Issalat og romainesalater har mindre tendens til at blomstre inden hoveddannelse end almindelig hovedsalat (Hjerter Es etc.), der typisk begynder blomstring, når hovedet er dannet. Men varme dage, hård jord og eller tørke kan fremkalde tidligere stokløbning. Hedebølge og vandmangel er måske synderen her.

KINAKÅL Ud over vanskelighederne med stokløbning, er kinakål mere sårbar overfor skadedyr end andre kålarter. Derfor er der ikke mange havejere, der har succes med kinakål, medmindre de dyrkes under fiberdug hele sæsonen. Omvendt kan kinakål bruges som "fangplanter" for skadedyr i andre kålafgrøder.