Skrevet af: Mette Lund, 28. maj 2025 kl. 17.47
Kære forum. Efter at have været på lavt blus i haven i et par år af forskellige årsager, er jeg nu ved at komme op i omdrejninger igen. Jeg har plantet og sået og fået store mængder planter af en kollega. Jeg har bl.a. plantet blegselleri, porrer og tomater ud i min nedlagte hønsegård og planlægger at plante squash og agurk. Blegsellerien og tomaterne ser ud til at trives, men porrerne ser lidt mistrøstige ud. De fleste har lagt sig. Jeg har købt porrerne for et par uger siden. Har jeg været for længe om at plante porrerne ud, så deres rødder er blevet skadet ved opdeling? Er jorden for kraftig? Eller kan jeg regne med, at de kommer sig?
Skrevet af: Søren Duun, 28. maj 2025 kl. 18.20
Hej Mette.
For megen gødning til porrer kan have negative konsekvenser, selvom porrer har brug for en god mængde næring. For meget gødning kan føre til misvækst og øge risikoen for sygdomme. Porrer er også lidt udsat for saltskader ved stærk gødskning lige før plantning.
Detaljer:
For meget kvælstof: Kan få bladskederne til at sprække og bladpladerne til at dele sig.
Ubærende gødning: Kan hindre planten i at optage vigtige mikronæringsstoffer.
Saltskader: Ved stærk gødskning lige før plantning.
Dårlig fremspiring: Hvis gødningsniveauet bliver for højt, kan frø spirer dårligt eller slet ikke.
Ubærende gødning: Kan skabe ubalance og hindre planternes optag af vigtige mikro-næringsstoffer.
Anbefalinger:
Gød jorden med en langsomt frigivende gødning før plantning.
Gentag gødningen under vækstsesonen.
Hold ukrudtet væk, da det konkurrerer om næringsstofferne.
Hyppe porrerne for at få dem til at blive hvide nederst.
Vent med at gøde, indtil porrerne har nået juni.
Skrevet af: Mette Lund, 28. maj 2025 kl. 22.15
Tak Søren. Jeg valgte porrer for at få brugt den gødning der var i jorden, så den ikke sivede ned. Men det er måske lige lovlig kraftig kost for porrer. Jeg må prøve med kål, palmekålen ser ud til at kunne lide jorden og det samme gør blegsellerien som sagt, men der er trods alt grænser for hvor meget blegselleri man kan spise.
Skrevet af: Jakob B., 29. maj 2025 kl. 2.45
Mette Lund
Når porrerne har mistet mange rødder ved udplantningen, og de hænger, så gætter jeg på, at det delvist skyldes, at jorden ikke hele tiden har været tilstrækkelig sjask våd.
Det er nok for sent nu at bytte noget jord fra andre bede, men det kunne måske være godt med lidt mild jord til topdressing og til lidt hypnig, så de faldne porrer får noget at rette sig op ved.
Holder mit gæt stadig, så må det handle om at vande hyppigt og minimere fordampningen.
Hvis du har en parasol, så må du gerne holde den over dem og give dem skygge i de varme middagstimer, i de første par uger. ;-)
Det kan måske også være en idé at "dusche" dem.
Jeg tror ellers, at porrer er et godt valg. De tåler en del, og det er måske en af de køkkenhaveplanter, hvor man bedst kan reducere planteafstanden, og på den måde få mere ud af den stærke jord. :-)
Skrevet af: Mette Lund, 29. maj 2025 kl. 8.16
Tak for svar. Jeg tror, at jeg prøver med en ny omgang porrer, det kan vel nås endnu. Vi kan godt lide porrer
Skrevet af: Jakob B., 29. maj 2025 kl. 13.18
Så oplever I måske også, at de små porrer er de lækreste, og derfor er der ikke noget med at rykke de første op, bare fordi de ser lidt pyslede ud. :-)
De nye kan måske sættes ind imellem de første og rækken gøres lidt bredere. Lidt mild plantejord bør måske hentes fra andre bede.
Jeg funderer lidt over det med planteafstand. Der venter måske endnu en større og interessant forumdiskussion. Men er frø eller planter ikke for kostbare, så vil jeg uanset om jorden er stærk eller svag nok typisk tale for at reducere den betydeligt i forhold til nutidens gængse normer.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Porrer