Gode vinterporresorter?

Har nogle af jer erfaringer med sorter af vinterporrer der modstår porrerust nogenlunde?

Hej Lene.

Ja, der findes porresorter med forbedret resistens over for porrerust, men der er ikke en generel "resistens" som for andre sygdomme, da det er et kompleks bladsvamp. Der er især fokus på at udvikle sorter med genetisk modstandskraft for at bekæmpe porrerust, som ellers kan svække og ødelægge planterne.

Ps

Det er 7 øvrigt sjov for med den ene hånd efterlyser økologer resistente sorter, men med den anden hånd vil de ikke dyrke nye sorter, der er "genmanipuleret med" De foretrækker de gamle sorter og får dermed også problemer at slogs med .

Hej Søren.
Ja du har ret i at der er et paradoks. Gamle sorter har også den fordel at de indeholder flere "mikroting" bl.a. bitterstoffer ( hørt på DR "Vildt Naturligt" ) og andre næringsstoffer som vi har gavn af. Det, der kan skurre mod forbrugernes smagsløg er avlet ud. Prisen er så smagen af ingenting. Iceberg er et godt eksempel. Den købte - også den økologiske - smager af absolut ingenting. Den er måske også dyrket i vand - den hjemmedyrkede smager i hvert fald betydelig bedre.

Men mht porre så er jeg holdt op med at dyrke porre pga rusten. Havde tidligere altid porre i køkkenhaven uden nogen problemer. Her kan den ikke fås økologisk i butikkerne så valget er mellem - måske ( sikkert) sprøjtet porre eller forædlet/genmodificeret øko hjemmedyrket. Så må man gå på kompromis. Jeg må lede efter brugbare frø.

Kunne det tænkes at gamle sorter kan indeholde ting der gør dem mere resistente i vores klimaforandring? Bor tæt på en dansk urskov ( fredet og nu købt af Den Danske Naturfond). Her indsamles bog til dyrkningsforsøg i håb om at træerne har gener der gør dem mere modstandsdygtige i fremtidens klima. Synes svagt at kunne huske noget om at det samme sker for grøntsagerne ( vist også hørt i Vildt Naturligt :) )

Og så et sidespring. Man kan lave grise- og kyllingekød der smager virkelig godt. Men man gør det ikke. Det er nærmest ligegyldigt - og det skal dyr lide for i masseproduktionens navn. Men det er en anden diskussion.

Hej Lene.

Det bedste er, i det omfang man har mulighed for, at finde årsagen til at man får sygdomme i sine porre eller andre grøntsager. Har man mulighed for at forebygge dette er man godt stillet.

Men selv jeg oplever også gode og dårlige år mht dyrkning af mine grøntsager. I år har jeg rigtig flotte grønkål , men mine rød ser mærkelige ud og danner ikke hoveder. Kun et enkelt har dannet hoveder. Så det skal jeg lige have læst mig til kan være årsagen.

Men i øvrigt kan der være mange årsager hertil der gøre at man ikke altid er herre over sine grøntsagers udvikling. F.eks spiller vejret en meget stor betydning for hvad resultatet bliver i sidste ende.

Søren.
Nej det skal ikke være for let. Vi skal holdes til ilden!

Hej Lene.

Du spurgte på et tidspunkt om de gamle sorter var bedre med hensyn til sundhed om de havde nogle stoffer der gjorte dem mere eftertragtet at dyrke. Det er et godt spørgsmål. Jeg mener at have læst at det vistnok gjaldt for nogle grøntsager, men ikke for alle. Man kan godt forestille sig at grøntsager med masser af vand ikke havde det. Hos kål kunne det nok være aktuel.

Men jeg tror at det i sidste ende er ubetydelig for vores sundhed og at forskellen er ret begrænset på nye og gamle sorter.

Hej igen

For at vide mig sikker i mit tidligere svar til dig måtte jeg jo lige lade den kunstige intelligens svare mig. Ok det kan godt være at jeg kunne finde nogle artikler selv , men de skal jo også være lidt kritiske .

Svaret jeg fik var følgende.

Ja, gamle grøntsags sorter er ofte sundere end moderne sorter, da de indeholder højere mængder af sundhedsfremmende bitterstoffer og sekundære metabolitter, som har positive effekter på kroppen, herunder bedre blodsukkerkontrol og øget fedtforbrænding. Forædlingen af grøntsager har gjort dem mildere og sødere, men på bekostning af disse gavnlige stoffer
.
Hvorfor gamle sorter er sundere:

Højere indhold af sekundære metabolitter: Disse stoffer, som giver den bitre smag, har vist sig at fremme positive processer i kroppen.
Effekt på blodsukker og fedtforbrænding: Studier viser, at bitre, gamle grøntsagssorter kan have en mere markant effekt på at dæmpe blodsukkeret og sætte gang i fedtforbrændingen sammenlignet med søde, moderne sorter.
Gavnlig for fordøjelsen: De bitre stoffer i gamle grøntsager har stor betydning for fordøjelsen.

Hvad der er sket med moderne sorter:

Fokus på mildhed og sødme: Grøntsager er blevet forædlet til at have en mildere og sødere smag, hvilket er blevet mere populært hos forbrugerne.
På bekostning af sundhedsfremmende stoffer: Denne udvikling har ført til, at grøntsagerne indeholder færre af de sundhedsfremmende bitterstoffer og sekundære metabolitter.
Større fokus på holdbarhed: Moderne sorter fremavles også til at have en længere holdbarhed og være mere modstandsdygtige over for stød, hvilket bidrager til et mindsket udvalg.

Men det er vigtigt også at understrege at grøntsager ikke kan stå alene når vi taler sundhed og at mange faktorer også spiller ind. Bl.a motion, begrænset indtag af alkohol og ingen rygning.
Så selv om man vil satse på sin sundhed bør man også begrænse sit indtag af kød. Heriblandt rødt kød...

Så var "Vildt Naturligt" ikke helt forkert på den. Var vist også med en forsker der netop arbejdede med det felt- bl.a. også med frøgenbanker. Tror der blev sagt at forskellen mellem næringsstoffer i en gammel og ny sort kunne være helt op til 30%. Mange nye sorter er "pumpet" op med vand for at se flottere ud.

I "gamle dage" lavede jeg altid dampet spidskål med ostesovs når kålen kom på markedet. Det smagte bare så godt. Når jeg køber spidskål i dag smager den af stort set ingenting. Synes at købe agurker ofte smager dårligt - det samme med mange tomater.
Forstår godt at mange børn stejler overfor det.

Kan desværre ikke huske hvad udsendelsen hed men den findes på podcast så den kan graves frem. Den var ret interessant.

Hej Lene.

Problemet er at når vi forbruger hele tiden stiller krav at så har det en pris i sidste ende. Vi vil både have at vores grøntsager skal kunne holde sig længere og vi vil også gerne have en bedre smag, ensartet modning og gerne hvor de også bliver sødere. Nu er vi begyndt at se tilbage og tænke på hvad vi gik væk fra. Nu er det bare for sent.

Hvis vi skal kunne dyrke de gamle sorter igen skal det ske med hjemme dyrkning. Industrien vil ikke røre ved det . Så hvis der er nogle pionerer indenfor frilandsavl af grøntsager kunne der måske være en lille forretning her. Men det vil også kræve for dem at de ville være i stand til at kunne avle såsæd selv at de ikke fik krydset deres gamle sorter med nye, som så vil ødelægge det for dem med tiden. Vi som hobby dyrker kan sagtens hygge os med den form for havedyrkning, men erhvervsdrivende ville ikke kunne få det til at købe rundt. I øvrigt mener jeg at have læst, via frøsamlernes hjemmeside at EU vil forbyde salg af de gamle sorter fremover, men det kan jo ikke hindre os hjemmedyrkede at holde liv i de gamle sorter så længe vi overhovedet kan . Det er i øvrigt tankevækkende at netop EU vil det og dermed lave monopol på varer, der ikke viser sig at værer sundere.. tværtimod.

Ps.

Med hensyn til din oplevelse med spidskål så behøver det nødvendigvis ikke at hænge sammen med om det er gamle sorter du før har fået, men derimod dyrkningen.
Sidste år var jeg på en slags messe som Rema 1000 her i køge havde lavet . Selvfølgelig med det formål at promovere deres varer. Det var gratis at deltage og vi fik desuden en masse vareprøver med hjem.

Men Rema sælger jo også en masse forskellige grøntsager og havde i forbindelse med førnævnte messe inviteret de forskellige avlere med her.
På et tidspunkt kommer der en avlere hen til familien og mig og tilbyder at vi skal smage på en radise. Jeg selv bryder mig ikke meget for radiser og takker derfor nej til at smage dem.
Men han spørger mig hvorfor og jeg forklarer ham at jeg syntes at radiser normal er ret stærke i smagen og der bryder jeg mig ikke lige om. Han syntes lige at jeg alligevel skulle smage hans.
Resultatet var at disse radiser ikke havde den kraftige smag jeg kender fra de hjemmedyrkede radiser, men en mere mildere og sødere smag. Herefter fik vi en god snak omkring hvad dette skyldes og han selv selv det lå i hans dyrkning, at vanding spillede en ret stor rolle. Jo mere vand jo mildere smag. Når jeg dyrker dem lader jeg Vorherre klare min vanding og det har sikkert en stor betydning for smagen og dermed kvaliteten. Så hvis man er til kraftig smag i sine grøntsagere skal man nok holde igen med vandingen. Ok det kan godt gå hen og blive en større videnskab præcis at finde ud af disse forhold og hvordan den førnævnte avler gøre det ved jeg hellere ikke. Men måske er det også forklaringen på at hjemmelavet grøntsager ofte smager bedre end de industrielle dyrkede grøntsager som vi ofte køber .

Hej Søren,
Jeg tror du har ret i det med dyrkningen. Min mand er ikke den store grøntsagsspiser men når det kommer til hjemmedyrket salat og radiser spiser han det meget gerne. Havde i år købt forskellige salatsorter til udplantning og de smagte fantastisk -også icebergen. Kan se at Claus Meyer har gang i en kampagne for at få os til at dyrke, købe og spise grøntsager og frugt fra nærområdet. Som i gamle dage da man gik på torvet og købte de lokales høst. Det havde sin charme. Tror dog det bliver et langt sejt træk.

Jeg regner nu heller ikke med at industrilandbruget vil lægge om til gamle sorter eller andre dyrkningsmetoder - medmindre de bliver tvunget. Men jeg synes det er et problem at vigtige næringsstoffer bevidst avles ud for at give mindre smag. Vi vænner os til smagen af ingenting og stejler når vi støder på noget f.eks. bittert eller stærkt - og det går jo desværre i arv.

Hej Søren,
Jeg tror du har ret i det med dyrkningen. Min mand er ikke den store grøntsagsspiser men når det kommer til hjemmedyrket salat og radiser spiser han det meget gerne. Havde i år købt forskellige salatsorter til udplantning og de smagte fantastisk -også icebergen. Kan se at Claus Meyer har gang i en kampagne for at få os til at dyrke, købe og spise grøntsager og frugt fra nærområdet. Som i gamle dage da man gik på torvet og købte de lokales høst. Det havde sin charme. Tror dog det bliver et langt sejt træk.

Jeg regner nu heller ikke med at industrilandbruget vil lægge om til gamle sorter eller andre dyrkningsmetoder - medmindre de bliver tvunget. Men jeg synes det er et problem at vigtige næringsstoffer bevidst avles ud for at give mindre smag. Vi vænner os til smagen af ingenting og stejler når vi støder på noget f.eks. bittert eller stærkt - og det går jo desværre i arv.

Hej Lene.

Dette med at avle sig frem til det bedre er desværre noget som har præget landbruget i gennem mange år. Tænk bare på vore grise, som er avlet længere med henblik på at blive længere i ryggen således at der kunne blive mere kød på den. Den er også blevet tungere og får flere unger, hvilket den ikke fik i gamle dage. Fodret er også blevet effektiviseret således at den næsten ikke må koste noget at fede op. Dette har sikkert også stor indflydelse på kød smagen. Men hellere ikke lige det skænker vi en tanke.

Mit barnebarn på 2 fik en gammel bog fra slutningen af 1970 erne ,som handlede om en ligge pige, der besøgte en bondegård hvor de havde malkekøer og her bed jeg mærke i noget foruroligende. Nemlig at bogen dengang skrev at køerne gav ca25 liter mælk i gennemsnit om dagen pr ko. Hvilket umiddelbart lød af meget. I dag giver en ko ca imellem 35-50 liter pr dag, hvilket er noget overraskende. Jeg ved det da vi lige har været til åbent Landbrug i Haslev, hvor vi besøgte et landbrug med 156 malkekøer, der skulle malkes 2 gange daglig.

Så også køerne har man med tiden gjort mere effektive, men i mine øjne er denne fremgangsmåde lidt uhyggelig. Det kaldes vist effektivt landbrug. Ok indenfor malkekøer har man med tiden også erstattet den røde danske malkeko med andre og mere højtydende racer og så igennem avl. Jeg har læst at visse mælkeproducenter stadig holder liv i den gamle danske røde malkeko, da den har andre gode egenskaber man gerne vil have med i den fremtidige avi.

Hvis man går nogle 100 år tilbage så var den danske landhøne et meget almindeligt syn mange steder, men hellere ikke den var en effektiv æglægger , men er med tiden blevet erstattet af dem man i dag kalder hybridhøns og som lægger ca 320-340 æg om året pr høne. Så også her har man virkelig fået arbejdet med at forbedre produktionen med tiden.
Sidst men ikke glemt så har vi igennem de sidste år også avlet laks og gjort den til væremandseje og stort set alle mennesker har i dag råd til at købe den. Da min fætter for ca 50 år siden skulle konfirmeres blev der her serveret laks til forretten. Det var noget man talte længe om og som hele familien nærmest nød god af og i lang tid. I dag ville man ikke skænke det en tanke om man fik laks til en konfirmation eller bare i en sandwich fra Seven Eleven.
Så alt i alt er også vore landbrug blevet effektiviseret.andre vil måske kalde det ødelagt med tiden.

Den tid med de gamle dyder var fortid og kommer ikke mere tilbage...

Hej Søren,
Ja dyrevelfærden har trange kår (også for laskene)selvom vi praler af et landbrug der laver kvalitetsprodukter. Betyder vist blot produkter der er ufarlige at spise.

Hvis man skal bedømme kødkvalitet som smag er der ikke meget at hente for svinenes og hønsenes vedkommende. Købte engang en halv frosset gris i COOP. Den smagte helt vildt godt - alle delene af dyret. Er kun een gang siden stødt på et stykke svinekød med den smag. Det kan altså lade sig gøre!

Man kunne godt krydse smag ind i industrihønsene - hvis man ville og det var lovligt. Lidt Maranblod ville gøre underværker.

I USA blev det for nogle år siden foreslået at indkrydse andre racer i industrihønsene for at gøre dem mere modstandsdygtige overfor sygdomme - især fugleinfluenza. Ville godt nok give nedgang i produktionen, til gengæld skulle man ikke aflive så mange. Nu foreslår Kennedy så at man skal lade hønsene dø - pinefuldt - af influenzaen i håb om at nogle viser sig resistente. Dem vil man så avle videre på. Sandsynligvis er hønsene så ensrettede genmæssigt at de alle vil dø. Ren kynisme. Herhjemme er det vist forbudt at bruge andre racer end den godkendte hybrid hvis man vil sælge mere end nogle få høns til naboen.

Kunne godt drømme om at flere ville begynde at dyrke selv, så børn kunne opleve en nyplukket ært og en nyophevet gulerod.