Køkkenhavefilosofi og inspiration

Først et kærligt skulderklap herfra til alle dem, der dyrker køkkenhaver.
Gøres det rigtigt, så vil det i høj grad være gavnligt for samfundets omstilling til bæredygtig økologi.

Hvordan, det gøres rigtigt, vil mange gerne vise og fortælle deres mening om, så enhver nybegynder kan blive helt stresset af alle de ting, der skal gøres.

Men når vi taler hobbykøkkenhave på friland, så er det i teorien faktisk helt enkelt og logisk, at det eneste, der ikke er rigtigt, er det forkerte.

Skær det forkerte fra, og du vil altid stå med et rigtigt resultat.

Undgå købestoffer, sprøjtemidler, gødning og andre kemikalier.
Minimer barjordsarealet.
Spar på drikkevandet.

Er der meget mere grundlæggende at huske for at kunne få 4-5 stjerner for sin køkkenhave af mig.?
Nej, det tror jeg såmænd ikke.

Alt, hvad derefter kommer til, vil typisk kun være motiveret af et ønske om at øge udbyttet, og i det spil vil mange gode engle hurtigt i forskellig grad falde for noget forkert.

Jamen køkkenhavejorden bliver jo udpint, hvis den ikke gødes, vil du nok høre flere erfarne køkkenhavefolk fortælle.
Men nej, mig bekendt har jord ikke nerver og kan derfor heller ikke pines.
Jord kan derimod være og gøres mere eller mindre mager, mere eller mindre fed, mere eller mindre sandet osv..
Og hvad der ikke er egnet til den ene slags planter er nok egnet til andre slags planter.
Tænker og bruger man det sådan, så bliver det pludseligt meget vanskeligt at forstå, hvori en "pine" eller eller en skade på naturen skulle bestå.
Nogle mennesker køber værdifulde råstoffer i form af sand og betaler dyr transport for at få det hjem i haven, så de kan bygge et magert bed, hvor danske hjemmehørende arter kan trives og blomstre "helt naturligt".
Men burde det ikke være muligt at finde en god variant af en økologisk køkkenhavepraksis, som af sig selv igennem nogle år kan afmagre jorden, så den helt automatisk forberedes og balanceres til sådan et blomsterbed.?
Der er flere måder at give stjerner på, men med sådan et økologisk køkkenhaveprojekt for øje bliver det nok tydeligt, hvorfor man ikke nødvendigvis må forvente flere, men måske nærmere færre bæredygtighedsstjerner for frilandsporrer med ekstra stor diameter.
Der skal måles på helt andre ting.

--

Man må gå ud fra, at ingen i Danmark er så fattige, at de behøver at dyrke grøntsager for at tjene penge og få føden.
Men når det er sagt, så vil jeg alligevel glæde mig over, at grøntsager er blevet så dyre, at arbejdet kan tillægges en større værdi.
I solidaritet med køkkenhavefolket vil jeg derfor gerne anbefale, at man stemmer imod en afgiftslettelse på grøntsager og andre fødevarer.

--

Kan dette mon give stof til en frugtbar køkkenhavediskussion, eller er det for varmt i disse dage.?

Pøj pøj med det.

Filosofi om planteafstand

Spørgsmål til AI:
-------------------
Hvad er den anbefalede sætteafstand imellem porrer i køkkenhaven, hvis jorden er henholdsvis fed og rig på gødning eller meget mager.?
-------------------

Svar fra AI:
-------------------
Den anbefalede sætteafstand for porrer afhænger direkte af jordens kvalitet, da næring og vand bestemmer, hvor tæt planterne kan stå uden at udkonkurrere hinanden.
Fed og næringsrig jord
Når jorden er optimal, kan porrerne stå tættere, da der er rigeligt med næring til alle.

Afstand mellem planter: 10–12 cm.
Afstand mellem rækker: 25–30 cm.
Fordel: Du får et højt udbytte på et mindre areal, og planterne støtter hinanden.

Meget mager jord
I næringsfattig jord skal planterne have mere plads til at søge efter de begrænsede næringsstoffer og vand.

Afstand mellem planter: 15–20 cm.
Afstand mellem rækker: 40–45 cm.
Fordel: Planterne får den nødvendige plads til at udvikle sig uden for hård konkurrence.
-------------------

Så langt er det vist meget gængs.
Porrer er her blot et eksempel.
Man kan generelt vælge at holde normerne for planteafstand, og de er med al respekt skrevet af fagfolk.
Men jeg skønner, at vi her er i et felt, hvor vi kan hjemmefilosofere og stort set tillade os at eksperimentere frit ligeså tosset, vi har lyst til.
Ret mig, hvis jeg tager fejl.
Jeg tror også på, at der stadig ligger nogle store nye muligheder i planteafstande og plantekombinationer, som bare venter på at blive opdaget.
Jeg håber, at PØ-køkkenhavefolket i stigende grad vil dele resultater af deres haveeksperimenter i deres eget forum, så de til ære og styrkelse af en sund forening medvirker til god inspiration for alle andre til endnu flere gode eksperimenter.

Når jeg eksperimenterer, så står der sjældent mere på spil, end at jeg kan tænke pyt. Lærdommen i eksperimentet kan måske blive langt mere værdifuld end en ekstra pose grøntsager.

Angående planteafstand, så har jeg udviklet et par forsøgslæresætninger, som jeg har lyst til at eksperimentere med:

1) Hvis næringen i jorden skal udnyttes maksimalt til afgrødevækst, så skal den indeholde et maksimum af rødder fra afgrøder.

2) Jo flere rødder afgrøderne har pr. arealenhed, jo mere næring fra jorden og nedfald fra himlen vil blive optaget og omsat til afgrødevækst.

Jamen, hvis man planter så tæt i mager jord, så bliver planterne jo bitte små.
Ja sikkert, og langt fra alle planter vil være egnede til det, og pasningen vil blandt andet nok fordre mere hyppig vanding. Men min hjemmefilosofi vil da mene, at selvom planterne er små, så kan man opleve, at høsten målt kg pr. arealenhed vil blive større, end hvis man havde valgt en større planteafstand, og små afgrøder er ofte de lækreste på spisebordet.

Kan disse tanker mon bruges til andet end karotter i praksis.?

Kan vi finde nye geniale plantekombinationer.?

Jeg mener f.eks. at have erfaret, at kartofler er tørstige, men kan nøjes med meget lidt lys og andet.
I hvor høj grad, det er sandt, afhænger af flere ting, men hvis der er noget om snakken, så burde det måske kunne bruges til noget nyttigt i en økologisk bæredygtig frilandskøkkenhave.?

Nu vil jeg gå ud i min have og se, om jeg kan finde en lækker moden opal som opvarmning til begyndende brombærhøst.

God weekend.

Nogle hjemmefilosofier om frugttræer

Hvis man ønsker sig en køkkenhave, men ikke kan finde tid til den, så er der nok ikke noget bedre end frugttræer.

Hvornår er et frugttræ i krise.?
Altid.!
Hvornår skal det hjælpes.?
Når det tørster, så der er risiko for død eller alvorligt tilbageslag, så bør der vandes grundigt især ved de yderste rodspidser.

Man kan gøre meget mere, hvis man har tid og lyst, men i det store hele mener jeg, at resten kan være naturlige eksperimenter.

Eller sagt på en anden måde, hvis man undlader at plante et frugttræ, fordi man ikke har tid til at passe det, så må det nok være pasningsfilosofien, der er noget riv ruskende galt med.

Omvendt igen, hvis man vil fordybe sig, så er det forbløffende så meget tid, man kan bruge på at studere og eksperimentere med blot et enkelt frugttræ eller to.

Se f.eks. nedenstående billede af nogle opal blommer, som er angrebet af svamp.
Uha da, hvad skal jeg dog gøre ved det.?
Det findes der flere besværlige råd imod, men mit er simpelt:
Ikke en disse.!
Min filosofi vil (indtil det modsatte er bevist) påstå, at et indgreb sandsynligt vil skade træets arbejde med at opbygge resistens.
Og smittefarligheden fra frugt til frugt er sandsynligt begrænset af opbygget resistens.
Det mener jeg i nogen grad kan ses på nedenstående billede med opal, og endnu tydeligere på et ældre æbletræ.
Æble angrebet af svamp:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/22148.html#e153160

Nedenstående billede (fra 8. august) bør også give indtryk af virkeligheden på den måde, at jeg har flere blommer, end jeg kan overkomme at spise.
Det er en skøn tid, når man bare kan gå udenfor døren og smovse.
Man kan snuppe en bid af blommens bedste side og blot lade resten falde til jorden, hvor den vil nære træets rodnet den næste sæson.
Det er top genial luksus.!

Men min opal (købt for 120 kr) er med i flere eksperimenter, fordi den er plantet et sted, hvor der faktisk ikke er plads til den, så den må beskæres groft.
Jeg var spændt på, om det som alternativ til udtynding ville give større blommer, og det ser det indtil videre faktisk ud til.

På nedenstående billede af samme opal nogle dage senere kan man se, at svampen (øverst til venstre) godt nok har bredt sig til hele "blommeklasen", men ikke videre til andre grupper, og der er stadig masser at høste.
Det er først andet år, at opalen bærer frugt og det første år, at den er ramt af svamp.
Vejr og mange andre ting kan spille ind.
Jeg kører også et sideløbende projekt med selektiv fodring af mejser, som kan påvirke billedet.
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/22936.html#e159377
Men jeg holder fast i min lærebogsudfordrende filosofi om svamperesistens, så jeg gør intet andet ved det end at vente spændt på, om det ikke automatisk bliver bedre i de kommende år.
På nuværende tidspunkt bør man se, hvor man træder, fordi de bedste blommer af sig selv kan være faldet ned i det bløde græs.
Opalgufferiet er gået ind i slutspurten.

Opal og Victoria

Mit opal blommetræ deltager også i et helt tredje eksperiment, hvor det efter normale normer er plantet alt for tæt på et Viktoria blommetræ.
Det er på en måde et interessant forsøg, som jeg endnu ikke helt ved, hvordan jeg vil håndtere.
Men skulle jeg gøre det om, så ville jeg nok have lyttet lidt mere til de kedelige normer.
De var så søde dengang, de var små...
Det bliver kaotisk, når de to trækroner vokser sammen.
Det kan sikkert ses på nedenstående billede med opal til venstre og victoria til højre.
Det kan også bemærkes, at victoria modner senere end opal.
Det er måske værd at filosofere lidt over, hvis man har begrænset plads.
Ønsker man et enkelt smukt træ, mindre beskæring og en kort blommesæson, eller vil man hellere have to træer i filt, mere beskæring og en dobbelt så lang blommesæson.

Filosofi om pasning af pæretræer mfl

www.dr.dk/nyheder/vejret/reels/den-toerre-sommer-har-ikke-gjort-det-paerelet-frugtavlerne
Citater:
-----------
Clara Friis pære
12 l vand pr. meter pr. døgn
Tørken har gjort det svært at få gødning ned til rødderne.
-----------

Frugtavlerne gør, som de gør..

Men hvordan skal træerne få et ordentligt rodnet, der selv kan søge vand og gødning, når der vandes dagligt.
Jeg synes umiddelbart, at det virker så presset og pumpet, at jeg ligefrem får ulyst til at købe.
Der er mange ting, som kan gå galt med et pæretræ, men netop de nævnte problemer har jeg aldrig oplevet.
Jeg oplever det netop som en stor fordel med frugttræer, at de er nemme planter at dyrke, uden man behøver at blive fristet til at falde for noget forkert.
Pæretræet på nedenstående billede er blot for en sikkerheds skyld blevet vandet tre gange hele denne sommer, og jeg har aldrig gødet mine frugttræer.
Det er en Alexander på 6 år, så det kan nok ikke helt sammenlignes, men alligevel.