Forum

Survival of the fittest – blandt basilikum

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jesper, 20. juli 2006 kl. 23.18

Hej Køkkenhavere

Jeg bor i en toværelses ude på Amager, så køkkenhave er der ikke meget af.

MEN, jeg har på forsøgsbasis vovet mig ud i 20 liter spaghnum fra Fakta, og hhv. timian-, oregano- og basilikumfrø fra Dæhnfeldt.

Jeg har, i min iver efter billige og bedre Basilikum, spredt alle basilikumfrøene fra posen på ca. 7 x 7 cm. Nu er de ikke særligt høje endnu (nogle af planterne er ved 3. sæt blade), men mit spørgsmål er:

Vil Basilikummen selv finde ud af at vokse til de højder, man ser i butikkerne, og dermed slå nogle af de mindre Basilikum-spirer ihjel? Eller skal man selv gribe ind?

Derudover har jeg problemer med bladene bliver en meget underlig farve grøn (lysegrøn/grå/brun) – det ser ud som om klorofylproduktionen er understimuleret. Hvad skyldes det? Det skal siges de står i et sydvendt vindue uden videre beskyttelse for solen, og får vand hverdag. Vandingen glipper i hvert fald aldrig mere end to dage i streg.

Glæder mig til Jeres input – på forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Jesper

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Winnie, 21. juli 2006 kl. 0.48

Hej Jesper
Jeg kender ikke så meget til basilikumspirer, men andre spirer jeg har haft, har aldrig stået i direkte sollys, det bliver de svedne af. Jeg stiller dem i en østvendt vindue og selv der kan de godt lide under morgensolens stråler. Så flyt dem væk fra den direkte sol eller skærm dem på anden vis (sæt fx en avis mellem spirerne og vinduet) Jeg har også lagt mærke til at kim-bladene oftest visner væk når de ''rigtige'' blade dukker op, igen ved jeg ikke om basilikum opfører sig lige sådan, men det er da meget tænkeligt?

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper, 22. juli 2006 kl. 13.25

Hej Winnie

Tak for dit svar. Nu har ingen østvendte vinduer, så det bliver lidt svært for mig. Men jeg vil sætte dem i et sydvendt, og se hvordan situationen så udvikler sig.

Kim-bladende, som jeg går ud fra er de første sæt blade, er forlængst visnet væk, som du beskriver. Lidt ærgerligt, man ikke kan sende et billede med her.

Har du nogle forslag til hvordan jeg får større og knapt så mange planter? Finder de selv ud af det?

Tak igen

Mvh,
Jesper

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jane H., 22. juli 2006 kl. 15.53

Hej Jesper,

nu ved jeg ikke hvor tæt de står og hvor mange frø der var i posen. Jeg plejer ikke at tynde ud og når de små planter står med ca. 0,5 cm afstand, så får jeg ret hurtigt et bundt som ligner dem man køber i butikkerne.

Mht. farven, så har jeg ingen erfaring dermed – bortset fra pt. hvor den er blevet brun – men det skyldes manglende vanding fra min side :-(

Er der gødning i din plantesæk? Måske for meget?

hilsen Jane

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper, 23. juli 2006 kl. 0.24

Hej Jane

Tak for dit svar – det med de brune blade som resultat af manglende vanding er også sket for mig :-)

Jeg har lagt to billeder ud på disse adresser:
www.megaupload.com/dk/?d=JJUOQ7XQ
www.megaupload.com/dk/?d=QNOJZSEB

Mht. tætheden – tror du der skal gribes ind, for at få et optimalt udbytte? En helt anden ting – skal de "nippes" også? Ment ved, at man nipper små blade af spirerne for at lede mere saft og kraft ud i store?

Mht. til plantesækken, så er det en Djursland Spaghnum fra Fakta. Ved ikke, om det er i det, problemet ligger. Jeg var bare overbevist om helt frisk spaghnum var det bedste for planterne? Hvis overgødning er problemet, hvordan nedsætter jeg det? Går udfra nitratindholdet i jorden skal sænkes, men hvordan klarer jeg den i praksis?

Igen, mange tak for svaret

Venlig hilsen
Jesper

Nyt svar til emnet »Survival of the fittest – blandt basilikum«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Survival of the fittest – blandt basilikum

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider