Forum

Hvornår og hvordan høstes hasselnødder?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lene Byrgesen, 25. juli 2007 kl. 13.55

Jeg har en stor hasselnødde-busk i haven, som i år har sat en masse hasselnødder. Dem kunne jeg jo godt tænke mig at høste, men hvornår er det rette tidspunkt?

Skal jeg vente til de selv falder af eller plukke dem fra busken?

Hvis de skal plukkes, hvornår er så det bedste tidspunkt?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 25. juli 2007 kl. 20.19

Hej Lene
Du er heldig, for det er en fantastisk spise med friske hasselnødder.

Du venter til de første nødder falder ned, typisk i første uge af oktober, men pas på i år, hvor mange ting er 14 dage foran. Så plukker du dem alle og finder ud af om de skal spises med det samme eller tørres og gemmes til senere brug.

Hvis du tørrer dem – gerne i et net som man køber kartofler eller løg i – og måske på en radiator eller ved fjernvarmeindgang eller lignende, det er vigtigt at der er luft omkring, så de ikke mugner og du må ikke regne med at luften udendørs er i stand til at tørre nok på den tid.

Når du så skal til at spise de tørrede nødder, putter du en portion i en beholder med vand og læg en tallerken på, så de er under vand – i et til to døgn – og nødderne smager stort set som friskplukkede.

Husk ved plantning af storfrugtede hassenødder at få fat i rodægte planter, for de podede kan du ikke se forskel på blade på grundstammen og den ædle del og grundstammen, der er lavet af frøhasselnødder, vil næsten altid sætte mange rodskud.

www.de-gamle-sorter.dk

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Byrgesen, 26. juli 2007 kl. 2.30

Hej Boi

Tusind tak for det udførlige svar og hav en fortsat god sommer.

/Lene

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Nødde Dorte, 23. oktober 2007 kl. 20.42

Det har været et år med masser af hasselnødder og jeg har samlet mange. Men desværre er de begyndt at blive mugne i skallen, selvom jeg havde dem lagt til tørre inden jeg hængte dem op i nogle stofposer. Så nu vil jeg spørge om man stadig kan spise dem, selvom de lugter lidt mugne udenpå. Selve kernerne virker ikke som om de er mugne. Men jeg kan være nervøs for om der er dannet noget giftigt inde i nødderne alligevel. Er der noget jeg kan gøre nu for at stoppe mugningen? Jeg tænker f.eks. på vask med atamon eller lignende.

Nyt svar til emnet »Hvornår og hvordan høstes hasselnødder?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvornår og hvordan høstes hasselnødder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider