Forum

Kompost af æbler med skurv

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Per, 12. februar 2008 kl. 20.59

Sidste år gik der skurv i mine æbler, og de ligger nu rådnende på jorden under æbletræet. Jeg har i efteråret gravet nogen få af æblerne ned sammen med blade og andet i min køkkenhave. Jeg overvejer at bruge resten af æblerne, som jorddække samme sted indtil det bliver såtid. Sker der noget ved det i forhold til dyrkningen af grønsager i køkkenhaven.

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 15. februar 2008 kl. 9.43

Jeg har altid haft æbler liggende på bedene i grønsagshaven om vinteren. Hvis sjaggere og solsorte ikke får spist op, så river jeg resten sammen sidst i marts. Men det er af hygiejniske grunde, da der er æbler angrebet af gul monilia imellem, og de skal jo ikke bringe smitten videre til de nye æbler. Samtidig får jeg også revet blade med skurv sammen under frugttræerne og fjernet dem, så de ikke bringer smitte videre.

Eneste ulempe ved rådnende æbler på jorden er, at det er lidt ulækkert, og jorden bliver snasket, hvis der er rester tilbage, når du skal kultivere jorden inden såning og plantning. Om det kan påvirke spiringen, er der vist ingen, der har undersøgt. Men for en sikkerheds skyld, så anbring dem på et areal, hvor du skal sætte kartofler eller plante ud, ikke hvor du skal så.

Nyt svar til emnet »Kompost af æbler med skurv«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kompost af æbler med skurv

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider