Hestegødning til køkkehaven?

I mine havebøger står der flere steder, at velomsat stalddyrsgødning er godt som gødning. det har jeg ikke. Men jeg bor tæt på folk med heste, og kan få sække med hestepærer – kan det bruges som efterårsgødning i køkkenhaven og evt andre steder, hvis man graver det ned?

mvh Mette

Hej Mette

Hestepærer er udmærket som "mellemstærk gødning" – passer til de fleste køkkenhaveurter.

Men jeg vil foreslå, at du gør det lettere for dig selv end det vil være at grave det ned.

Komposter gødningen og læg den ovenpå jorden – sådan gør den bedst gavn – og du slipper for et tungt gravearbejde, der kan være skadelig for jordstrukturen.

Få fat i ca 1 kubikmeter hestepærer og sæt så en kompostdynge op ovenpå jorden. Dyngens grundmål er ca 1 gange 1 meter. Tænk over, hvor du lægger dyngen – i en periode på nogle uger vil der være en sødlig lugt fra den – så hold lidt afstand til din og naboens terrasse...

Brug en greb og sørg for at halm og gødning blandes rigtig godt. HVIS materialet er tørt, skal du vande – men ikke så vandet løber henad jorden underneden. Brug en kande med spreder og giv en "let byge" for hver gang du har fået anbragt et nyt lag på 10–15 cm.

Efter sidste lag vil det være perfekt at dække dyngen med en gammel presenning eller et kasseret gulvtæppe. Plast er ikke så godt – det lukker for tæt (Men man kan jo skære nogle velboksne huller i det). Dækningen forhindrer udtørring og holder efterårs- og vinternedbør væk fra dyngen.

Efter få dage vil der være gang i bakterier og svampe – du kan måle temperaturstigningen ved at
lave et (primitivt!) kæp-termometer: Stik den ene ende af en kæp ind midt i dyngen. Når du vil kontrollere dyngens temparatur hiver du kæppen ud og mærker på den ende, som har været placeret dybest inde i hestemøg-komposten – men vær lidt varsom. Temperaturen KAN komme op på 60 grader eller mere...

Efter et par uger (eller tidligere, hvis dyngens temperatur kommer op over 50 grader) skal dyngen "stikkes om". Vælt dyngen fra hinanden med en greb og byg den op igen. Placer evt tørre partier tæt ved fugtige og vand evt, hvis det er nødvendigt. Igen sættes dyngen ud fra et grundmål på ca 1 gange 1 meter. Omstikningen vil betyde, at alt materiale omsættes nogenlunde ens.

Dæk igen dyngen og lad så vinteren gå...

Når du får havelyst til foråret fjerner du presenning / tæppe og henter så velomsat kompost til de bede, hvor du har forberedt jorden ved at løsne den med greb eller kultivator. Læg komposten ovenpå jorden og arbejde den eventuelt lidt ind i jorden med en kultivator.

Hvis du har brug for at lægge kompost i bede, hvor du skal så urter, så vent med at lægge kompost på jorden til du har luget og tyndet det, du vil. Det passer med at de små planter har brug for næringstilskud på det tidspunkt.

Hvis du ikke får anvendt hele dyngen dækker du den bare til igen – så har du et lager, som kan bruges hen over sommeren eller året efter...

God arbejdslyst!

Venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone,

Tak for det gode råd. Jeg vil kaste mig ud i kompost-kunsten :)

mvh Mette

Mange anbefaler ofte et særdeles indviklet og stort arbejde med brug af hestegødning og kompost. For mange år siden fik jeg fat i en af de bedste og spændende havebøger, som jeg nogensinde har læst. (Den er faktisk blevet gennemlæst hele 2 gange og siden ofte blevet brugt som opslagsbog igen, og igen. Bogen hedder: "Den selvforsynende have" og er skrevet af John Seymour. Oversat fra engelsk og udgivet fra forlaget Gyldendal i 1980.

Jeg har fremstillet min egen kompost i mange år efter hans råd, og brugt rigelig med hestegødning både direkte i og uden for kompostbunken, og har haft stor fornøjelse og glæde af det.

Mange anbefaler ofte et særdeles indviklet og stort arbejde med brug af hestegødning og kompost. For mange år siden fik jeg fat i en af de bedste og spændende havebøger, som jeg nogensinde har læst. (Den er faktisk blevet gennemlæst hele 2 gange og siden ofte blevet brugt som opslagsbog igen, og igen. Bogen hedder: "Den selvforsynende have" og er skrevet af John Seymour. Oversat fra engelsk og udgivet fra forlaget Gyldendal i 1980.

Jeg har fremstillet min egen kompost i mange år efter hans råd, og brugt rigelig med hestegødning både direkte i og uden for kompostbunken, og har haft stor fornøjelse og glæde af det.

Hej Knud

Lige netop denne bog har i mange år også været en stor inspiration for mig. Senere har jeg så kastet mig over andre bøger om økologisk havedyrkning. Det som forbavser mig er at der går meget hestemøg til en god portion kompost. Jeg indsamler ca 100 sorte sække halm/hestemøj og får ca 2 kubik meter færdigt kompost. Ved at lægge en presening over fremskynder jeg procesen.

Jeg har prøvet med kompostorme og hvis de fik tid til at boltre sig så ville jeg ikke få meget mere end ca en kubik mter ud af dem. Derfor ligger jeg også halm ud i min køkkenhave, hvor ormene helst vil være. Derimod er det ingen problem at holde dem på kompost med husholdnings affald, der formere de sig fint.

Hej Søren
Ud fra alt det jeg har læst i mange forskellige bøger, er der lige så mange meninger, som der er forfattere. Jeg tror man skal prøve sig lidt frem. 100 sække hestegødning med et resultat af 2 kubikmeter muld lyder da helt forkert. (Alt for meget gødning i forhold til resultatet). Jeg fylder op med en 20–30 cm. haveaffald og strør lidt hestegødning 2–5 cm. udover. En gang imellem også et lag (2–5) jord på. Når det har stået der 3–4 uger, er det sunket gevaldigt. Så fylder jeg enten videre eller stikker om (afhængig af humør). Jeg bruger hestegødning direkte under alle bærbuskene, og strør en lille smule(som salt/peber) færdig kompost henover hestegødningen. Specielt hindbærrene elsker det. Jeg får en masse flotte nye skud, som nu har fået samme omgang her i efteråret. Til næste sommer vil de bugne af bær, der næsten alle er fri for utøj (orm i bærrene).

Nogle år har jeg ikke været så flittig, og komposten er ikke blevet stukket om, hvorfor omdannelsen har taget meget længere tid.

Lone Brems.

1 x 1 m. hestemøg, er det et flademål? Hvad er højdemålet? håp

Jeg benytter nogle af de rammer som man bruger til at sætte ud over paller og af dem har jeg ca. 6 stks i højden. I dem fylder jeg ca 6–8 sække hestemøg og halm. Efter nogle måneder er de så faldet til det halve og så fylder jeg i igen.

Sidst på året slår jeg så dem sammen så de kun fylder
4 rammer og starter nogle nye op igen.

Dog skal det lige nævnes at jeg ikke bruger det hele i køkkenhaven, da det vil være for stærk. Problemet er at jeg har meget halm i og ved at regne mig frem til at dette gerne skulle nedbrydes i vækstsæsonen er jeg nød til at tilsætte yderligere lidt duemøg. Så alt ialt bliver haven ikke overgødet, men lige tilpas. Jeg ser heller ikke stress eller sygdoms billeder i mine grøntsager. Derimod har jeg en rigtig godt og mørk jord at arbejde med. Jeg regnet med at et kilo kompost består af ca 1,5–2,5% kvælstof, da jeg regner med et gennemsnit. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvor meget der er gået tabt undervejs, selvom jeg har dækket med en presenning.

Jeg syntes også at fornemme at det er meget, men jeg fik vist ikke nævnt at jeg har ca 2 trediedel halm i mine sække Jeg tror ikke at jeg har mere end nogle få kilo hestegødning så alt i alt passer det meget godt. så et sted i mellem 300 til 500 kilo hestemøg er der max resten er halm og plante materiale fra køkkenhaven.

Jeg har læst mig i gennem flere bøger og de understøtter alle min teori. Dog vil jeg mene at John Seymours bog ligger meget lav m.h.t gødnings forbruget. For eksempel anbefaler han kun 200 gram tørrede hønsepiller til bl.a. frugtræer, hvor normen herhjemme er 300 gram (eller ca 15 gram).

Man skal nok huske på at klimaet han dyrker i ikke kan sammen lignes med vores, da vores sæsoner er for korte.

Man skal huske på at der går ca 20–30 dele kulstof til en del kvælstof og hestegødning består af 0,7% total kvælstof.

Har man så 500 kilo halm mv. skal der benyttes ca 20 kilo kvælstof. Omregnet til hestepærer er det ca. 285 kilo.

Halm indeholder ikke mere end ca 2 gram kvælstof pr. kilo så det er ikke indberegnet. Men har jeg så fordelingen på denne måde passer det perfekt. Kommer jeg så lidt duemøg i fremmer jeg omsætningen.