Forum

Opbevaring af sommergulerødder?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anja, 17. august 2008 kl. 10.59

Jeg har de flotteste sommergulerødder, som egentlig er perfekte som de står lige nu – ingen gulerodslarver, ingen sprækker, store og lige. Mit "problem" er bare, at der er mange flere end jeg kan bruge inden for de næste måneder.

Kan man opbevare sommergulerødder i sand på samme måde som vintergulerødder? Hvis ja, skal jeg så tage dem op nu eller lade dem stå til oktober?

På forhånd tak,
Anja

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 17. august 2008 kl. 21.59

Hej Anja

Dine sommergulerødder er absolut på deres højeste – du kan over de kommende måneder opleve, at de sprækker på grund af for meget nedbør, at de blive ormædte, at de mister sprødhed og sødme. Så de er lotteri at lade dem stå indtil oktober.

Det vil næppe være nogen god idé at tage dem op og lægge dem i sand nu, for døgnets gennemsnitstemperatur er langt over de 5–8 grader, som er optimal opbevaringstemperatur for gulerødder.

Lader du dem stå holder de sig næppe... og tager du dem op holder de sig næppe...

Det er der jo ikke meget optimisme i!

Jeg vil foreslå, at du i stedet overvejer, om du kan indgå én eller flere byttehandler – afhængigt af mængden af gulerødder, du ikke kan anvende lige nu, hvor de er allerbedst.

Hvis nogen kunne have glæde af en portion friske sommergulerødder nu – ja så kan du måske have glæde af nogen af deres vinterporrer / madæbler /
rødkål / græskar eller hvad der nu måtte være af byttemuligheder.

Med venlig hilsen
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Jensen, 20. august 2008 kl. 23.33

Jeg har et? til jer om mine sommer gulerrøder når nu det er for varmt i nu til at ligge dem i kasser med sand kan man så ikke fryse dem ned hvis man først blancerer dem i 3min og så fryse dem ned kan man det?

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja, 21. august 2008 kl. 9.16

Hej Kim
Jo, man kan blanchere gulerødder. Det gjorde jeg sidste år, hvor jeg kun havde nogle få gulerødder, og resultatet blev udemærket. Det er dog et større arbejde, da gulerødderne (i følge min kogebog) enten skal skæres i tern, skiver eller tynde stave. Desuden mister man jo muligheden for at få sprøde rå gulerødder.

Mvh Anja

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kim Jensen, 21. august 2008 kl. 20.45

Hej anja

jeg takker for svar så jeg prøver at blanchere dem de skal kun bruges i suppe så det går nok hi hi.

mvh kim

Nyt svar til emnet »Opbevaring af sommergulerødder?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Opbevaring af sommergulerødder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider