Hvor meget skader luftforurening!?

Hej til jer herinde.

Jeg står med det problem at jeg ikke kan opstøve ordentlige fakta omkring hvordan luftforurening agere iforhold til en lille køkkenhave.

Min situation er, at jeg har en lejlighed med en stor, lækker syd-vest vendt altan. Jeg ville rigtig gerne dyrke egne tomater, krydderurter, hvidløg og måske en enkelt frugtbusk - og ja, så stor er den. Nu kommer vi så til beliggenheden som er det der pusler min hjerne, og hvor jeg har brug for råd og vejledning.
Altanen ligger ud til et stort grønt område med nogle store træer. På venstre side af altanen er så mit problem - den ydre ringvej i Århus. den ligger dog ca. 80 meter derfra, og der er opstilltet en beplantet støjmur langs hele vejen, så ligger der igen nogle rækkehuse, inden de 80 meters grønt rum inden min altan.

Men hvordan "opføre" bilos sig? er de omtalte 80 meter en lang nok afstand til der ikke bliver nogen virkning på min altans afgrøder?

Håber der er nogen der har viden omkring dette emne som kan hjælpe!

Grøn hilsen til jer alle

I Bourgogne vindistriktet i Frankrig, fandt man for en del år siden CO2. forurening i druerne pga. en motorvej som løber igennem området. Man hørte ikke mere til sagen, så det blev nok blandet op og drukket.

Hej Morten

Nu skal du jo ikke leve af den forholdsvis lille mængde fødevarer, du kan dyrke på din altan, så du skal jo se det i den målestok. Noget af det, du køber, kan faktisk også være dyrket ret tæt på veje.

Glæden og oplevelsen ved at dyrke sin egen mad, bør man efter min mening ikke give afkald på - og du bor trods alt ikke helt ude ved vejen, og du kan skifte dyrkningsjorden ud.

Jeg søgte lige lidt på Google og fandt dette svar på Videnskab.dk fra en ekspert på et lignende spørgsmål - her kan du så finde lidt fakta - og det lyder til at det er mindre risikabelt nu end for nogle år siden:

videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/forurener_trafikken_mine_abler

Her er også en henvisning til en artikel på Miljøstyrelsens side: Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2000/87-7944-304-4/html/indhold.htm

Med venlig hilsen
Karna Maj

Det med forureningen er næsten umuligt at undgår, hvis bare der er noget motorvej i nærheden . En anden ting kan være støvpartikler fra skorstene og for mit vedkommende Vestforbrændingen, der ligger ca 8 km fra mig. Jeg har fået at vide at røgen normal havner ude i Øresund, men står vinden rigtig og det regner får jeg partiklerne ned omkring mig .

Vi har i vores haveforening tit diskuteret om det var "farligt " at spise grøntsager, der voksede op af Helsingør - motorvejen og jeg kontaktede derfor Levningsmiddel styrelsen, der ligger i Mørkhøj og fik at vide at jeg bare skulle vaske mine grønsager og var jeg nervøs for at jeg ikke fik den hele med, kunne jeg bruge sæbe . Nu ved jeg ikke om man i levningsmiddelstyrelsen har prøvet at vaske grønkål eller salathoveder med vand og sæbe . Jeg har ikke i sinde at gøre det med sæbe. Men en ting er sikkert og det er at der ikke udledes så meget bly , som der gjorte for år tilbage .

I TV avisen hørte jeg om, at Danmark i gennem flere år har fået dispensation til forsat at måtte udlede en masse partikler ud, der gør os syge .
Men at denne dispensation vil ikke længere blive givet og dert er meget godt fordi en masse mennesker dør af forskellige kræftformer, der hænger sammen med disse udledninger ,

Svaret må være at det ikke kan undgået . Selv isbjørne i Anarktis har bly og andre tungmetaller i blodet og der er godt nok et stort stykke vej op til dem .

Søren !!

CO2 kan ikke forurene det er det planterne lever af .
Jeg bor selv tæt på Vestforbrændingen (ca 2km) og det har jeg det godt med da det ikke er røg der kommer ud af skorstenen, men co2 og vanddampe , røgen er blevet renset godt og grundigt gennem mange filtere.
Efter blyet er blevet fjernet fra benzinen er det ikke så slemt at dyrke og spise grønsager når man bor tæt på en motorvej , det er nok værer med den luft man indånder , det er især de små nanopartikler fra dieselbiler som er farlige.

Mvh. Svend Høst

Tak til Marna, Mogens, Søren og Svens (cool efternavn).

Det var nogle god svar og tak for links. Synes i det hele taget at det med vores luftkvalitet, er et interessant emne, for det kan ikke passe at ens medfødte grønne fingre ikke kan realiseres pga. industri og motorer. og det er selvom jeg elsker og svinge bilen ud på landevejen og så bare trille en tur og kigge på land og skov..,men det er jo sådan set spild af brændstof og noget svineri. Jeg vil satse på politiske reformer (hvor økonomien ikke bestemmer!) og se om vi ikke - en gang - kan være lidt mindre ødelæggende til stede som menesker... nu blev det vidst lidt langhåret.

Det er som sagt heller ikke en decideret motorvej jeg ligger i nærheden af, men dog en dobbelt banet 70-km.t.-vej, afblændet af en beplantet støj- (måske også med det formål at binde nogle af vejens affaldsstoffer) -mur.

Jeg takker for jeres svar og vil klart gå i gang i det tidlige forår med forarbejdet til en forhåbenlig god høst. Og så, som Marna skrev, udskifte jorden, og så ellers vaske afgrøderne.

mvh. Morten

og det var Mogens der skrev det om co2, men menes nok partikler alt-i-alt.

Jeg ved godt at planterne kan optage CO2, da de bruger det til fremstilling af sukker , men jeg er stadig lidt nervøs over disse partikler men det kan selvfølgelig også være ubegrundet .
Men jeg mener også at kan huske at det blev nævnt at svenskerne fik en masse kalk til at smide i deres søer , da søerne blev ekstra sure. Dette problem skulle stamme fra Danmark da vore røg var skyld i det . Eftersigende snakker man ikke så meget om det . Grunden til at man ikke ser så store udsving af PH´en i Danmark er at vi har foreholdsvis meget kalk i vores jorde . (Derfor er det også lidt mærkeligt at svenskerne har godkendt brugen af eddikesyre i mod ukrudt)

Søger jeg på Google finder jeg dette afsnit, der beskriver lidt omkring den sure nedbør .
En af de ting, der kan gøre jorden mere sur end godt er, er den såkaldte syreregn .

CO 2 , der findes i atmosfæren, dannes, når organisk stof brænder i el-værker, i biler eller i vore oliefyr. Selvom planterne bruger af kuldioxiden, kan noget af den opløses af regnen. Derved dannes der kulsyre. Det er en meget svag syre, som vi får noget af, hver gang vi drikker en læskedrik med brus. Så kulsyre, som den kaldes, er ikke den værste del af syreregnen.

Den har dog betydning for vores grundvand, idet den gøre vandet til “hårdt vand”, som er uønsket i vore kedler og vaskemaskiner m.m. Men når svovl , som noget olie indeholder, brændes af, kan det sammen med regnvandet danner en syre, der kaldes svovlsyrling (H 2 SO 3 ) eller

svovlsyre (H 2 S0 4 ). Visse forbindelser af kvælstof kan også med regnvandet danne syrer, der også kan forsure jorden.

De skader ,som syreregnen forårsager på biler, kalkbygninger, cykler, skove og mange andre uheldige følger af forsuringen, vil vi ikke nærmere ind på .

Bliver jordens pH for lav kan det medføre, at regnorme og bakterier og svampe ikke kan overleve i den sure jord. Det har jo igen stor betydning for findeling af planterester, der gerne skulle omdannes til fin muldjord .

Den sure regn kan føre mange vigtige næringsstoffer med sig længere ned i jorden. Man siger at næringsstofferne udvaskes . Rødderne når ikke at op tage næringsstofferne.

Sten, jord og sand indeholder mange metaller. Når pH kommer under 4 kan nogle af disse metaller frigøres. Mange af dem er gift for planternes rødder. Rodens finere dele, finrødderne, ødelægges.

Andre steder nævnes også at Ammonium fra landbruget kan give sure søer i Danmark .

Jeg skal skynde min at nævne at Kemi ikke er min stærke side . Så jeg håber at det afsnit her er rigtigt .

Så vidt jeg ved gik debatten om forsuringsskader lidt i stå efter at der blev indført afsvovlning af olieprodukter-men jeg kan tage fejl.

Det er da hyggeligt at få sat ansigter på de navne man har set så ofte her i Havenyt.

Syreregn hører fortiden til. Efter at kraftværkerne fik afsvovlingsanlæg og svovlen blev fjernet fra diesel og fyringsolie, er regnen stort set svovlsyrefri. Da svovl også er et plantenæringsstof, må vi nu i planteavlen årligt tilføre svovl, hvis jorden skal holdes optimal. Det samme gælder på den anden side af havehækken.

Mvh. Hans

He, he - ja det er rigtigt Mogens. Smider selv et billed ind når jeg lige finder ud af det.

Men helt konkret: hvor meget skader luftforurening og bilos? hvor langt skal man væk fra det for at få friskt grønt? Er det alle inden for bygrænsen der er dømt til, at tvivle sådan på kvaliteteten af egen dyrkning? - selv om det er tilfældet at det er "ok" efter at være blevet vasket, så er det stadig et problem at det overhoved skal være sådan - teknologien er gået forud for vor forstand.. - glem det sidste, men flere indlæg om luftforurening er velkommen.

vh. Morten

ps: på den anden side af hækken...svovl til naboen? og før kraftværkerne og dieselolien var der vel stadig det nødvendige, naturlige, grundlag for plantevækst? - uden svovlsyreregn.

Det var mig, som trak diskutionen lidt af sporet . Men jeg vil gerne indskyde dette , at jeg ikke tror på, at det ikke er skadeligt at bo og dyrke grønsager i en storby . Jeg ved godt at der gøres meget for at mildne forureningen . Men mon det er nok ?

Det er lidt svært at finde tal for, hvor meget luftforureningen skader. Det er lettere for jorden vedkommende:

Miljøministeriet har områdeklassiciferet alle arealer i byzonen, så man fra 1. jan 20088 som udgangspunkt regner med, at jorden er lettere forurenet.

Miljøministeriet giver via de enkelte kommuner en række gode råd til børns leg på jorden. I den forbindelse gives der en række gode råd om at dyrke og spise grønsager. Bl.a at lægge en membran ud og 50 cm ny jord ovenpå til at dyrke i, så man dyrker i ny jord uden den gamle forurening. Her står endvidere denne oplysning:

Undersøgelser fra Miljøstyrelsen viser, at den største kilde til tungmetaller og tjærestoffer i grøntsager, er den støv der sidder på overfladen. Derfor anbefaler vi, at bær, frugt og grønsager rengøres grundigt, og rodfrugter skrælles inden de spises.

Alle kommuner har udgivet foldere med disse gode råd - et eksempel kan ses her:
www.vesthimmerland.dk/dokumenter/gode_raad_leg.pdf

Hvis man bor i København, kan man gå her ind og se, hvordan ens grund er klassificeret.

www.kk.dk/Borger/Miljoe/JordVandOgOlietanke/Jord.aspx