Oversvømmet køkkenhave

Fik lige en overraskelse i går hvor jeg besøgte den have der en min fra nytår; det meste af jorden står under vand efter decembers sne og tø! Nå tænkte jeg, så er jorden vel presset hårdt sammen og trænger til at graves en gang, det må være derfor. Men da jeg trådte væk fra den havegang der er trampet i midten af grunden sank jeg i! Der var så blødt at jeg ville have siddet fast til anklerne hvis jeg ikke havde trukket foden til mig i en fart! Hvordan kan det nu være? Nabohaverne ser ikke ud til at have nær så mange problemer med vand, der var kun lidt hist og her i græsplænerne. Min have ligger bar på nær nogle jordbærplanter og lidt buske. Hvordan retter jeg op på grunden så jeg slipper for oversvømmelse hver gang vejret bliver lidt for dansk? Kan jeg klare det ved at tilføre en masse ekstra plantemateriale, jord og muld, eller skal der graves igennem når vandet er væk igen?

Prøv først med en greb eller lignende om der er frost i jorden. Jeg kender ikke de lokale forhold, men for år tilbage, hvor vi havde vinter i Danmark, var det et tøbrudsfænomen. Vandet kan ikke synke, hvis der stadig er en skal frost et stykke nede.
Mvh. Hans

Hej Lotte Nielsen

Hans Petersens forslag er fint lige nu og her - så kan du ihvertfald finde ud af om det er et fænomen, der forsvinder når jordlaget tør op :-)

Jeg vil derudover foreslå tre tiltag:

Tænk i grønt jorddække allerede fra dette forår ( og lige så længe, du bestyrer dit havestykke) når du planlægger, hvordan du vil tilrettelægge din jorddyrkning.
Uanset om der er problematiske jordforhold (såsom tætpakkede lerlag, "pløjesål" eller andet) vil det gavne både på kort og på langt sigt.
Klik dig ind på emnet Dyrkningsmetoder på bjælken herover - der er relevant information om for eksempel grøngødning.

Få dig en snak med naboerne - deres "hemmelighed" kan måske godt være, at deres havestykker ikke ligger udsat for regnvandets tilslemmende virkning, men er dækket af græs eller andre planter også i efterårs- og vinterperioden.

Anskaf dig en rigtig god gravegreb - eller en entrepenør-greb - og glem alt om spade og gravning. En grundig løsning med langtandet greb er langt mere skånsomt overfor mikroorganismer, regnorm og de luftkanaler, som rødder efterlader efterhånden som de omsættes.

God fornøjelse med din have !

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lotte
På Lerjord vil du synke i når den er våd, også selvom det er en tung og kompakt jord.
Har du mulighed for det, så nedlæg dræn langs hele køkkenhaven, alternativt kan du grave en dyb grøft langs hele stykket, hvis altså du har plads. den kan tage noget af vandtrykket, Du kan evt supplere med en pumpe til de perioder hvor det er virkeligt slemt.

Ellers drejer det sig om jordforbedring, som Lone også skriver.
Jorden skal beskyttes mod vejr og vind om vinteren, ellers vil slagregn være med til at kompakte jorden yderligere. Det gøres bedst ved at sørge for at der gror noget på jorden hele tiden. Feks vinterfaste grøngødnings planter (der findes meget information om grøngødning her på havenyt)
Er jorden virkelig kompakt, kan det være en fordel at reolgrave hele stykket det første år (http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/739.html) Det kan være svært at fastslå jordens struktur om vinteren, vent til tidlig forår med at lave en endelig bedømmelse.
Men sørger du herefter at jorden er tildækket af levende planter, eller groft kompost (el.lign) så behøver du ikke grave igen derefter. Tilfør rigelige mængder af organisk materiale hver år fremover og undlad at træde på jorden der hvor du vil dyrke (specielt når den er våd), så skal det nok blive godt.
Man skal jo ikke glemme fordelene ved tung jord, nemlig at det holder godt på nærings stofferne og ikke mindst på vandet, hvilket er rart i tørre sommer perioder.
Hilsen Randi

Jeg tror ikke der er tale om at jorden er for kompakt, men et fænomen der skyldes vores vejrforhold.
Når tø sætter ind efter kraftig frost kan undergrunden der endnu ikke er optøet ikke videbefordre de vandmængder der forsøger at trække væk og der dannes blank vand.Dræn hjælper i sådanne tilfælde intet.
Det er skidt for de eventuelle rødder der befinder sig i denne vandmættede zone, men kan næppe forebygges med mindre man har en sandjord.
Man skal derfor som regel ikke trampe rundt i sin køkkenhave efter tøbrud idet det giver yderligere anledning til komprimering af jorden.
Min lerjord opfører sig p.t. helt på samme måde -et halvt spadestik nede er jorden stadig dybfrossen og det kan man ikke gøre meget ved.
Så længe vi har de temperaturer sker skaderne meget langsomt på eventuelle rødder og vi kan håbe på endnu en frostperiode eller en markant tøperiode der " lukker " op for dræningen af overfladevand.
Man skal kun være bekymret hvis der står "blank vand " i en ikke frostperiode- i så fald er drænet utilstrækkeligt.

Tak for jeres råd, jeg vil afvente og se hvad der sker de næste par dage, håber meget på at det bare skyldes frossen jord under det øverste pladder! Jeg troede bare ikke at den forholdsvis korte frostperiode vi har haft indtil nu var nok til at fryse jorden så meget at vandet ikke kan komme væk, og jeg undrede mig over at fænomenet ikke så ud til at have ramt de omkringliggende haver. Det er helt sikkert at det er sidste gang at det stykke jord kommer til at ligge blottet for vind og vejr, der skal planter over det hele, året rundt, når jeg får fingre i den ;o) Kan det tænkes at den tidligere indehaver måske har smadret jorden ved at fræse jævnligt, ville den så ikke være klasket sammen og hård som sten? Den ser meget ensartet og findelt ud.

Det lyder som frost, når det er det rene pladder. Du skal helst holde dig helt væk fra jorden til engang i april, når forårstørren sætter ind. Det er kun til skade at begynde at gøre noget som helst før. Jorden har godt af frost, så hav tålmodighed :-).
Mvh. Hans.

Hej Lotte Nielsen

Dit spørgsmål om negativ virkning af jævnlig brug af fræser kan besvares med et klart ja - især hvis jorden er rig på lerpartikler.

Fræsning kan bruges på ikke for fugtig lerjord - men er faktisk ikke en jordbearbejdningsmetode, som kan anbefales i økologisk jordbrug. Men er man nu blevet slidt af et langt livs arbejde og ikke synes der er andre muligheder for at holde ukrudtet nede, så er det jo da forståeligt, at man kan vælge en ikke så hensigtsmæssig metode......

Heldigvis kan jordstrukturen genoprettes - og du har allerede taget det første skridt ved at beslutte dig for at beskytte muldlaget med grøngødning :-)

Vær opmærksom på Den Økologiske Have's erfaringer med at nogle af de nøgne snegle kan finde grøngødningsarealer attraktive til æglægning - hvis det engang bliver et problem i din have er der også på det område solide erfaringer at hente her på Havenyt eller ved direkte kontakt til Den Økologiske Have.

Med venlig hilsen fra
Lone

Jeg kan huske fra min lærertid at jorder, som var for kompakte skulle enten grubes eller have dræn . Drænet var som regel altid at køre en masse grus ud på jorden . Det rigtige dræn var ofte noget kloak folket tog sig af .

Problemet med at have tunge maskiner på i forevejen komprimerede jorder er at de skaber endnu større problemer ved at samme presse jorden . Grus er hellere ikke vejen frem , da det godt nok kan virke , hvis det bearbejdes længere ned med tiden . Men det er nemmere sagt end gjort . Jorden bliver hellere ikke frodiger af , at få grus kørt ud . Grubning er ofte kun noget man bruger , hvis der har kørt tunge maskiner på jorder, især på byggepladser , hvor der skal beplantes . Desuden er det også en mindre bekostelig affære, så det glemmer vi .

Hvis du fræser din jord får du , som tidligere nævnt, også problemer da fræseren skaber det man kalder en fræsesål, at jorden lidt længere nede bliver kompakt og så har du et nyt problem . Derimod kan planter med dybe rødder gøre en del af arbejdet . Flere af de grøngødningsplanter som findes har dybe rødder som kan gå ned og løsne længere nede og senere kvittere med lidt humus dannelse , når de visner ned . Men for at være på den sikre side skal du lige læse lidt mere om dem , da jeg ikke ved , hvilket nogle , som tåler fugtige jorder bedst . Men den kan være at Hans ved det .

Ellers er der en bog der hedder grøngødning og efterafgrøder af Jens Thejsen . Bogen er siden blevet genoptryk og hedder Grøngødning . Jeg ved ikke om den kan lånes på biblioteket , men ellers kan du se og/eller købe den herigennem : www.landbrugsforlaget.dk/Planter/Goedning/GroengoedningEfterafgroeder.htm . Bogen kan også give dig et indtryk af de forskellige planter værdi m.h.t jordbearbejdning , naktargiver og meget andet .

Ellers er der ikke andre for at vente til foråret og se problems omfang og så se om hvor alvorligt problemet er og så tage den derfra .

Hej.
Der er de senere år lavet en masse forsøg og målinger på, hvordan man bedst bryder en pløje-trafiksål, og hvad der er bedst som efterafgrøde. Det er ren kulturteknik som må gælde på begge sider af havehækken.
Det er en betingelse for grubning, at jorden er tør. Ikke bare de øverste 10 cm., men i hele grubbedybden, ellers flyttes problemet bare længere ned. I praksis skal man helt hen til sidst på sommeren før forholdene er gode.
Efterafgrøder har to formål. Dels en drænvirkning og løsning med en dybgående pælerod, og dels en opsamling af frigjort plantenæringsstof. Forsøg har vist at olieræddikke er den bedste til begge dele. Den bliver sået midt i august og gror så hurtigt, at den er meterhøj og går meterdybt i jorden inden frosten svider den af. Samtidig har man målt, at den samler 30-35 kg kvælstof pr. 10000m2 som ellers ville være vasket ud i løbet af vinteren.
Der er andre planter med dybgående pælerod som også kan bruges, hvis det må tage længere tid.
Mvh.
Hans