Forum

Haveplan

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Hanne Schmidt, 17. januar 2010 kl. 1.41

Hej
Jeg er nyopstartet kolonihavedyrker, og har lavet et bud på en haveplan til det kommende haveår. Jeg har fundet stor inspiration i Troels V. Østergaards bog »Økologisk Køkkenhave«, og har forsøgt at leve op til anbefalingerne om sædskifte og blandingskulturer. Jeg ville blive rigtig glad hvis nogle af jer garvede »havenørder« ville kaste et blik på planen og evt. komme med bud på ændringer/tilføjelser. Om ikke andet kan den måske være en inspiration for andre der skal i gang med deres haveplan.
Bedene i vores kolonihave er 1,20 X 3 meter hver.
Venlig hilsen Hanne
PS: Jeg håber at billedet er til at se.. -måske kan det forstørres. Det var desværre ikke muligt blot at vedhæfte planen som wordfil.

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 17. januar 2010 kl. 10.36

Selve ideen ser meget rimelig ud, dog vil jeg mene at det kan være svært at så to rækker gulerødder @ 3 meter fra marts til juli.
Hvordan kan det være du ikke har flere/større bede?
4 m2 kartofler er desværre ikke alverden, det havde været rart med 40m2.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 17. januar 2010 kl. 14.44

Jeg tror heller ikke, at du skal have for mange små bede , da det kan være svært at styre et sædskifte , hvis der er for mange grøntsager, der skal dyrkes pr år .

Man skal være meget omhyggeligt med den og du vil løbe ind i nogle vanskeligheder, som jeg ser det . Men sker det at du skulle komme til at så nogle grøntsager , der er tæt beslægtet er det ikke verdens undergang . Bare man ikke gentagere det år efter år . Selvom jeg har set mange eksempler på "primitiv"sædskifte (hvert 3 år) vil jeg alligevel ikke anbefale det til nogen . Går der sygdom i det opstår problemerne for alvor .

Som Mads er inde på kan problemet i dit sædskifte opstå når du så vil dyrke eksempelvis kartofler , kål , jordbær , bønner mv, at så har du for lidt jord til dem eller skal være indstillet på at høsten bliver minimal . Alene kartofler har jeg i år dyrket på omkring 35 kvm for at have kartofler frem til jeg skulle lægge nye . Vi er 3 voksne . Hvidløg bruger jeg ca 3 - 4 kvm . 1/3 del af dem skal benyttes til videre avl året efter osv . Porre skal også indgår her . Alene butiks priserne er for høje til ikke at dyrke dem .

Det kan lidt bedre gå , hvis det er radiser, krydderurter eller noget , der ikke kan opbevares, som friske ,så længe og som ofte kan producere den smule man skal bruge på et lille område . Forudsat at man ikke er storforbruger .

Nu har Troels skrevet flere bøger og jeg mener også at han i en af bøgerne har skrevet det antal af grønsager en famile ca. forbruger pr år og så er det bare at regne ud efter antal og så planteafstand, der gerne skulle give dig en ide om hvor meget plads du skal bruge . Hvis man har gode muligheder for at opbevar grønsager , vil jeg hellere satse på nogle få og så få mange , frem for en masse forskellige og så kun få nogle få . Men jeg kan godt forstå at i vil afprøve en masse, den tur har vi alle også været igennem . Efterhånden er det mere prisudviklingen på visse grøntsager, der diktere, hvad der skal dyrkes . Men senlvfølgelig skal der også være til til eksperimenterne .

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hanne Schmidt, 17. januar 2010 kl. 21.02

Mange tak for jeres kommentarer. Jeg kan godt se at bedene er små -især i forhold til kartoffeldyrkning. Vi har imidlertid ikke mere plads, og jeg vil jo også gerne opretholde et fireårigt sædskifte. Det er vel især vigtigt i forhold til kartoffelavl, ikke? Efter at have tænkt over jeres kommentarer overvejer jeg dog at slå mine seks små bede sammen, så der i stedet er 3 lange bede. Måden hvorpå jeg kan opretholde et fireårigt sædskifte er så hvert år at undvære de afgrøder der skulle have været i det fjerde bed som jeg i første omgang havde planlagt. Dvs. at jeg fx hver fjerde år ikke har kartofler, næste år undværer kål osv.

Det kunne være virkelig interessant at se nogle flere bud på haveplaner. Hvis nogle af jer der læser dette ligger inde med en haveplan som de gerne vil dele med mig og andre, kunne det derfor være rigtig fedt hvis I vil lægge den ud her på siden.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 17. januar 2010 kl. 21.33

Hej Hanne -

det vil gøre det mere besværligt at passe bedene, hvis de er 6 m lange - og pladsen vil jo nærmest stadig være den samme, så hvis det var mig, ville jeg da beholde bedene, som du har tegnet dem. Det er meget mere overskueligt at passe små bede - synes jeg i hvert fald!

Mht. kartofler, så har jeg kun 8-10 planter hvert år, fordi det er lækkert at have lidt nye i starten af sæsonen. Min køkkenhave er heller ikke enormt stor, så jeg vil hellere have grønsager, som man ikke lige kan købe alle vegne, og regner kun med at gemme ganske lidt til vinterbrug.

Derfor har jeg også kun ret få løg og porrer og slet ingen gulerødder - men squash, som høstes helt små, fennikel, stangbønner, sukkerærter, 6 grønkålsplanter og nogle få rosenkål, en del frugtbuske, jordbær, en eller to slags vintergræskar på kompostbunken, og så skifter resten ellers med, hvad jeg lige støder på, når jeg handler frø. Jeg har også altid lidt tomatplanter i overskud, som bliver plantet ud i bedene. Mine bede er 1,2 m brede, og længden varierer fra 1,6 m til ca. 2,5 m, for min grund har en lidt sjov form og bliver smallere ned mod den bagerste ende.

Men du kan da sagtens køre et rigtigt sædskifte i dine 6 bede - det kræver bare lidt planlægning. Og i og med at din have ikke er så stor, så skal du vel ikke dyrke til vinteropbevaring i den store stil - vel?

Jeg har ikke en haveplan, jeg kan vise dig - så styret er min have desværre ikke, men den giver nogle fine grønsager, godt hjulpet på vej af mine høns!

Mvh
Anja

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 18. januar 2010 kl. 9.05

Det er klart at i kun kan bruge den plads i har til rådighed og jeg syntes også at i skal dyrke det i finder mest interessant .

Med hensyn til sædskifte er det en god ide med et skift hver 4- 6 år . Bruger man meget kompost kan et skift hver 4 år også bruges . Det gælder om at minimere muligheden for at få sygdomme i jorden, så meget som mulig og dette gælder ikke kun hos den økologiske gartner .

Men jeg selv er begyndt at udvælge det som bliver brugt allermest i huset . Jeg har tidligere dyrket kinaskokker og havde 2 - 3 kvm med dem . Selvom de kostede over 300 kr. pr kilo og smagte rigtig godt var vi ikke gode til at gøre brug af dem og så står de og optager plads . Derfor har jeg sat dem som en staude hjemme i haven og så kan jeg udplante dem igen , hvis interessen igen skulle komme tilbage .

Andre gange har jeg haft salat , men blev træt af, at der altid kom nøgen-snegle i eller at de blev bitter, inden jeg fik dem spist . Derfor har jeg så nogle store altankasser , hvor jeg sår Rucola og pluksalat . Det dækker ofte vores behov i højsæsonen . Hvidløg er nemme at dyrke og dyre at indkøbe og der findes rigtig mange gode sorter , der ikke kan fås i de forskellige sypermarkeder .

Desuden kan de bruges som en værtindegave , og er derfor et eksempel på en afgrøde man bør dyrke , hvis man er til hvidløg. Men almindelig løg er der ikke meget økonomi i .

Men sammen med gulerødder har de en funktion . De er meget nemme at dyrke og det skal heller ikke altid kun være med økonomi for øje . I vil jeg sætte både persillerod og pastinakker og forhåbentlig få nogle flere rodfrugter ind i kosten . Er man skrap kan man i nogle tilfælde nå at dyrke flere afgrøder efter hinanden , men det kræver også en god planlægning , som jeg ikke syntes man skal kaste sig over i starten . Men mere koncentrere sig over at dyrke en ad gangen .

Nyt svar til emnet »Haveplan«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Haveplan

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider