Forum

Hvor stor er din køkkenhave?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 27. februar 2010 kl. 9.24

Her kommer et spørgsmål især til jer der er så heldige at I er i stand til at forsyne jeres husstand med hjemmedyrkede grøntsager; Hvor stort et areal dyrker I egentlig?

Jeg planlægger at købe et sted på landet så snart jeg får muligheden for det (om en 5-6 år) og er for sjov begyndt at kigge... Min tanke er at få jord nok til at være selvforsynende med grøntsager og også have plads til en håndfuld høns og kaniner.

Der er kæmpe forskel på hvor meget grund der følger med de huse jeg har set på og jeg vil være helt sikker på at jeg får en der er stor nok til den køkkenhave jeg har brug for, men er lidt i tvivl om hvor meget der skal til.

1 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 27. februar 2010 kl. 10.50

Du skal tænke på hvad du vil dyrke. Hvis du vil være selvforsynende med alt? Er det værd at læse "håndbog i selvforsyning" efter John seymour. Du skal i så fald vælge et sted der ikke er mindre end 5 tdr. eller 2,8ha.
Men Jeg ville sige ikke mindre end 1500m2 plus hus, prydhave og andet ikke producerende areal.

2 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 27. februar 2010 kl. 14.12

Nej jeg er ikke så ambitiøs at jeg forestiller mig at blive selvforsynende med alt, absolut ikke. Kender også godt John Seymours bøger, har været dem igennem mange gange med stor fornøjelse, men det er ikke alle de ting han skriver om jeg har lyst til at stræbe efter :o) Jeg vil bare gerne kunne dyrke alt hvad vi har brug for af de grøntsager der kan trives under vores himmelstrøg, og så også supplere indkøbene til husholdningen med egne æg og lidt kød. Jeg havde forestillet mig noget i retning af 3-5.000m2 til det hele men vil rigtig gerne høre om andres erfaringer

3 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 27. februar 2010 kl. 19.39

Du mener vel 300 - 500 m2?Ellers er det en halv tønde land. Så med mindre at du også skal dyrke dyrefoder her, så passer det bedre. :-)

Jeg selv har ca. 140 kvm og satser på det vi bruger mest af. Jeg dyrker enten det, som kan gemmes eller bruges over en længere periode, bl.a. kartofler, løg, hvidløg, grønkål, porre, gulerødder, rødbeder og bønner og hvor noget af det også kan fryses ned. Men lidt ærter og jordbær skal der også være plads til.

Vi er nu 3 voksne personer, men min ældste datter får også grønsager eller hjemmebag med hjem.
Men jeg dyrker også en smule courgetter. Det er sjældent at jeg eksperimenterer med nyt, da jeg ikke er god til at bruge det. I mange år havde jeg bl.a. kinaskokker men var ikke god til at bruge dem.

Grønkål er rigtig god, da den passer sig selv om vinteren og hvis ikke den bruges har den succes hos både høns og kaninerne. Skulle den blive angrebet plejer den alligevel at komme til hægterne igen. Jeg har prøvet nogle gange med bl.a. broccoli og det ender enten med at vi finder en eller flere halve orme. Hvis broccolien bliver "ormædt" står som regel tilbage og har ikke mulighed for at yde mere. Selvom jeg nogle gange har givet dem med haveslangen eller har gået og knust deres æg, er de orme der stadig. Det sker også at jeg ikke får dem vandet og så går de som regel i blomst ret hurtigt.
Jeg syntes at de tager meget plads i forhold til hvad de yder. Desuden syntes jeg også at de er billige at indkøbe. Så ærgrelser satser jeg ikke på.

Det sker også at jeg prøver med rosenkål men har erfaret at dem jeg selv dyrker stinker mere af "kål" end dem man køber. Om det så er et sundhedstegn ved mig ikke.
Men også den eller dens stilke er populært hos kaninerne. Generelt er der meget grønt som kan dyrkes og senere bruges til både dyr og mennesker. Alt grøntaffald kommer først igennem mine dyr, og bagefter i komposten.

Salat, dild, persille har jeg hjemme her i haven og hvor det kan høstes løbende. Jeg har det stående i en altankasse på ca. 20 gange 80 cm. Dette dækker næsten vores forbrug i sommerhalvåret.

Jeg dyrker også dyrker tomater og agurker her. Samt en masse forskellige frugter. Både åkerbær, hindbær, Brombær, solbær, stikkelsbær, amerikanske blåbær, Japansk multebær, jordbær, æbler, pærer, figner, ferskner, nashipære. kirsebær, blommer og ginseng. Samt nogle få frilands orkideer.

4 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 27. februar 2010 kl. 20.23

Næh, jeg mener skam 3-5.000m2, men det er altså til alt; hus, plæne, træer, køkkenhave, urtehave, terasse, hønsegård, kaninhus, bålplads, legehjørne, drivhus, græs, bede, indkørsel, og hvad der ellers med tiden gerne skal være ;o) Jeg har altid ønsket mig en stor have! Lige nu har jeg en knapt 200m2 nyttehave som jeg går og venter på at tage i brug og jeg synes den er lillebitte...

5 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 27. februar 2010 kl. 22.04

3-5000m2 er sikkert en god størrelse, helst ikke mindre, da man hurtigt kommer til at mangle plads til nogle nye ideer man får hen ad vejen, brænde stabler, hegn af fletpile til pileflet, en lille gris til fryseren osv.

6 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 1. marts 2010 kl. 9.40

Det er ærgeligt at dyrehegn er så dyrt , da det ikke kan betale sig at holde dyr . Selv for kr. 20.000 - 30.000 får man ikke meget hegn for . Køber man en halv gris hver år kan man gøre det mange år frem . Ok så ved jeg også godt, at det ikke er det samme , men alligevel .

7 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 1. marts 2010 kl. 11.04

Så skal man også have en der ved hvad han laver til at slagte osv. osv. Nej, høns og kaniner, det kan jeg overskue, så må jeg købe mig til de lidt større dyr.

8 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 1. marts 2010 kl. 13.25

grise holdes inde ved hjælp af 2 eltråde (vist nok i 15-20 og 35-45cm højde).

9 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 2. marts 2010 kl. 9.23

Hej Lotte Nielsen

I en periode på 20 år drev jeg og min familie (6 personer) et lille selvforsyningsbrug på 10.000 kvadratmeter. Der var rigelig plads til alt hvad du nævner i indlæg nr 4 og derudover fungerede arealet fint til frugttræer, piledyrkning til selvforsyning med kurve, 3 - 5 rækkede læhegn udenom prydhaven og dyrkningsarealet, stævningsskov til brændeforsyning plus det sjove, som vi varieret over tid: For eksempel 2 grise eller 1 kalv til efterårsslagtning (incl foder i form af roer, kartofler, hø) / 10 - 15 gæs eller ænder til juleslagtning / hørdyrkning til en vævekreds.
Så din idé om 3000 - 5000 kvadratmeter er et meget godt udgangspunkt for det, du er optaget af at nå frem til.

Til selve urtehaven skal du beregne ca 100 kvadratmeter pr person i husstanden - det er tilstrækkeligt (og i det lange løb overkommeligt !) til at du året rundt kan forsyne dig og din familie med friske og gemte grøntsager.
Hvis du derudover også vil satse på frugttræer, bærbuske og måske også selv vil dyrke foder til smådyr som høns, kaniner og de vilde fugle så må du op i ca 200 kvadratmeter pr person.

Pladsen som dyrene skal have er ikke nødvendigvis særlig stor - en flok høns har det fint som fritgående i hegn og på dyrkningsarealer i en del af året og skal det være optimalt kan du ud over et rævesikkert hønsehus indrette to hønsegårde med store trillebørvenlige låger, så du (i den del af året, hvor hønsene ikke så gerne skal skrabe i urtehaven) kan læsse en masse grønt ind til hønsene og senere på året hente resterne igen, nu iblandet hønsemøg - der er ikke meget arbejde i at fremstille kompost på denne måde ;-)

Måske kan det være lidt spændende for dig at prøve at udforske, hvad permakultur er for noget. Med metoder der tager hensyn til økologiske systemer og kredsløbene heri kan der på meget lille plads høstes gode mængder af fine ting såsom nødder, bær, krydderurter, hvis man kombinerer tingene på en anden måde end den traditionelle med rækkekultur og større arealer, der ligger udsat for udtørring / tilslemning / udvaskning af næringsstoffer. Google dig frem - der er både i Danmark, England og Australien kontaktmuligheder til nogen, der allaerede er i fuld gang og til oplysninger om bøger og kursusmuligheder.

Jeg ønsker dig God vind med din udforskning af kommende muligheder !

Med venlig hilsen fra
Lone

10 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 2. marts 2010 kl. 12.04

Hej Lone Brems,

Tusind tak for dit indlæg, det er lige præcis den slags erfaringer jeg efterlyser! Og det glæder mig at høre om andre som har/har haft de samme ideer om at leve lidt mere selvforsynende end nutidens tilværelse lægger op til.

Og så er det selvfølgelig dejligt at få bekræftet at mine vurderinger ikke er helt skæve. Min tanke er at have både en traditionel køkkenhave med rækker af grøntsager der skal luges, vandes og holdes, og et meget større område hvor jeg kombinerer forskellige permanente og flerårige nytteplanter, nøddebuske, frugtbuske/-træer, med plads til høns og kaniner, og mennesker. Det hele skal selvfølgelig dyrkes uden brug af kemikalier.

Derudover vil det være et ekstra plus hvis der er et areal med træer netop til brænde og lidt ekstra plads til foder. Hvis jeg får mulighed for det på et senere tidspunkt ville jeg gerne investere i en lille vindmølle og måske solfangere eller jordvarme... Et muldtoilet er også med i overvejelserne...

11 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 2. marts 2010 kl. 16.16

Hej Lotte
Jeg kunne godt unde dig at finde et sted hvor du kan få afløb for al din "haveenergi" men med dine ambitioner og gode ideer, mon så ikke at du lige så godt med det samme kan se dig om efter et mindre landbrug ?
Jeg mindes det første lille byhus som jeg købte for mange år siden. Der var en grund på mindre end 500 m² og det forslog lige til et par fliser og en lille græsplæne, for jeg var jo slet ikke haveinteresseret.
Men så røg der på et tidspunkt et lille hjørne af græsset til lidt ærter og persille og lignende, og snart endnu et stykke græs der måtte vige for kartofler, og så porrer - og så røg hele huset, for lige pludselig var haven jo især alt for lille. Så en lidt større "parcelhushave" men det blev også for snævert på et tidspunkt. Så i de sidste 25 år har jeg disponeret over alt det jeg kan ønske mig, plads til træplantninger, frugthave, drivhus o.s.v. og ikke 10 vilde heste skal drive mig herfra igen.
Så vidt jeg har forstået, så er du "øbo" og derovre er jorden jo nok lidt mere rationeret, men måske tiderne vil skifte sådan at det bliver overkommeligt at erhverve sit eget lille drømmested.
Held og lykke til dig.

12 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 2. marts 2010 kl. 17.57

Hej Gert,

jo, jeg kigger faktisk også mest i kategorien "nedlagt landbrug" for det er der grundenes størrelse passer bedst til alle mine ideer, og jeg har også indset at der er stor sandsynlighed for at jeg kommer til at rykke tæltpælene op og indtage Jylland ;o) Heldigvis er jeg ikke særlig stedfast så det har jeg det helt fint med hvis det så betyder at jeg får mulighed for at købe mit eget lille stykke jord :o)

Jeg har også engang haft paracelhushave, og ja du har helt ret; det er bare slet ikke nok, og min lille nyttehave gør mig nærmest klaustrofobisk men lige nu må jeg nøjes med den... Hvor mange m2 har du at boltre dig på?

13 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 2. marts 2010 kl. 23.44

Ja der er i hvert fald plads til usandsynlig meget ukrudt. Men en del af det bliver jo omdanet til rigtig "krudt" når det først har været en tur omkring mine kompostbunker.
Og ja, så har jeg ca. 20.000 m² med fri udsigt hele vejen rundt, men man skal så altså også selv skabe læ for vinden.
Det er for resten et underligt udtryk "Et nedlagt landbrug" mit er alt andet end nedlagt, men som egentligt landbrug betragtet hører det jo hjemme i den lille skala. Men der er plads til al den køkkenhave man kan ønske sig, og i øvrigt også plads til alle andre skøre ideer der dukker op og skal afprøves ind imellem.
Det er frihed !

14 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 2. marts 2010 kl. 23.58

Nej hvor lyder det skønt! Ja så er der både plads til drømme og store armbevægelser :o) Jeg ved egentlig heller ikke helt hvad der gør at nogle landbrug betegnes som nedlagte og andre som fritidslandbrug...

15 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 3. marts 2010 kl. 8.17

Et nedlagt landbrug er landbrug hvor produktionen er nedlagt, altså tomme driftsbygninger og det meste eller alt jord er solgt fra.

16 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 3. marts 2010 kl. 10.23

Mon ikke det stammer fra, at man tidligere drev landbrug i mindre målestok?. I dag hedder det enten fritids og deltids landbrug. og beskrives som husmandssteder i salgs annoncer

For at det skal kaldes landbrug skal der meget mere til og hvis ikke man overtager en produktion i forevejen eller satser på en nieche, er det næsten umuligt at være med eller låne penge . Derfor vælger mange at forpagte de jorder , som er dyrknings pligtige ud til andre .

17 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 3. marts 2010 kl. 20.29

Et nedlagt landbrug er et brug som er nedlagt altså ikke i drift, som regel er der fra en lille tdl. til ca. 5 ha.
Det har derfor ikke noget med et husmandssted, da der er driftsbygninger der passer til tidliger tiders mellemstore til store landbrug.

18 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 3. marts 2010 kl. 22.57

Det har du ikke ret i . Min svigerforældre havde i mange år et husmandssted som nogle år forinden havde været et mindre landbrug og hvor der her kun blev dyrket kartofler .

Den daværende bonde havde levet af denne indkomst i mange år og med meget lidt jord hertil.
Men han skulle også bare have til dagen af vejen . Var han (bonden) forsat i dag var han sikkert død af sult mange gange.......... Ihvertfald kunne han ikke finansiere det ved så lille en indtægt .

Priserne er blevet holdt kunstig nede, således at dansk landbrug kun overlever på EU-midler og er efter min mening en kæmpe fejl . Det betyder jo, at man skal smide alt for mange penge, hvis man vil være med , hvis ikke man har en nieche der er bedre .

Det er ikke så mange år siden at der stadig var mange , der kunne leve af småproduktioner , men da tiderne blev gode , skulle alle til at lave store penge og overbelåne bygninger m.v. og alle (inklusiv bankerne) fik dollarstegn i øjnene .
Landbruget har med tiden også bidt sig selv i halen , da de alle ville lave store penge i de gode tider . I dag kan de ikke betale regningen .

Nu kan du ikke drive noget uden at skulle låne masser af penge . Den samme fejl lavede fiskerne og fik tilmed penge for at ophugge deres kutter . Det var man tvunget til for ellers ville det få meget alvorlige konsekvenser for mange, inkl. bankerne . Havde de sat forventningerne lidt laver havde de overlevet den dag idag .

Senere købte min svigerfar mere jord end de 5 tønder land du nævner og blev deltids landmand og økologisk fåreavler . Jorden fik han dyrket af naboen , der også var deltids landmand om natten og politimand om dagen og med speciale i korn.
Jeg tror ikke at du kan definere det så enkel . Jeg ser mange salgsannoncer ,hvor der stadig står "et mindre landbrug" eller at der er dyrkningspligt . En bonde i dag er mig bekendt ikke kun en, der holder dyr . Landbrug er mange ting .

Det kan sagten være en der kun dyrker korn som overtager stedet . De store landbrug er der ikke så mange ,som kaster sig over mere, da der skal meget til at forrente de 26 milioner , som er gennemsnitet af , hvad der skyldes og dette svare til en rentetilskrivning på ca kr. 100.000,- pr. måned .

19 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 3. marts 2010 kl. 23.24

Landbrugets grene

Foruden at at producere fødevarer og foder til husdyr, producserer nutidens landbrug også energikilder som brændsel, halm og korn, tømmer til bygningsindustrien og råvarer til tekstilproduktionen.

Dyrkning af korn, frø, græs og roer.
Havebrugsdyrkning af grønsager, blomster, planter og dyrking af svampe.
Husdyrhold med mælkeproduktion, kødproduktion, pelsdyrproduktion og ægproduktion.
Skovbrug med produktion af tømmer, brændsel, og pyntegrønt som f.eks juletræer.
Udtrykket gårdbrug kan enten betyde det samme som landbrug, eller betegne en enkelt gård, med både jord og dyr. En person som driver landbrug kan kaldes bonde eller gårdejer.

Nye begreber som Økologisk landbrug, specialproduktion, hobbybrug og kulturlandskab, har efterhånden fået en stor betydning for landbruget i Danmark og andre områder hvor produktionsvilkårerne for stordrift nærmer sig det marginale.

Kilde: Wikipedia

20 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mads Jørgensen, 4. marts 2010 kl. 18.46

Hej Søren
Da vi ikke er helt enige har jeg oprettet et ? på landbrugsavisen du kan se det første svar her.

debat.landbrugsavisen.dk/svarLA.asp?id=12812

Og skal vi så ikke lade det ligge ellers bliver det snart en personlig diskusion der intet har at gøre med det oprindelige emne.

21 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 4. marts 2010 kl. 20.40

Ok, men lad det ligge . Der er ingen grund til at vade mere i det . Jeg får alligevel ikke råd til at købe et .

Ved du foresten noget omkring ham , der skal til at lave et kombineret svinefarm og oven på et tomatgartneri . Som jeg hørte det skal gyllen fra svinene både bruges som biogas og kompost . Jeg hørte det i nyhederne og syntes at det var en genial ide . Men jeg har ikke set det nærmere beskrevet i nyhederne .

22 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Janni Hansen, 4. marts 2010 kl. 23.20

Hej Søren

Jeg ved at FORM arkitekter i Holbæk har deltaget i et konkurrenceprojekt og tegnet sådan en stald - men jeg vidste ikke det var ved at blive en realitet.

hvis du kigger her under konkurrencer står der en lille smule, måske er det dette projekt du har hørt om.

www.formarkitekter.dk/

23 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 5. marts 2010 kl. 0.02

Hej Søren.

Du kan læse lidt om projektet med grise og tomater på dette link.

Mvh. Hans

www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2010/2/16/FremtidenssvinefarmbyggesiOestjylland.htm

24 af 24 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 5. marts 2010 kl. 7.59

...Og så er det måske på tide at komme tilbage til det oprindelige emne, jeg bliver lidt skuffet hver gang jeg ser at nogen har svaret på min tråd, og det så viser sig at det slet ikke handler om det jeg startede den for. Uanset hvor interessant det andet også er synes jeg det hører hjemme i en ny tråd...

Nyt svar til emnet »Hvor stor er din køkkenhave?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hvor stor er din køkkenhave?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider