Skrevet af: Christian Garbenfeldt, 14. marts 2010 kl. 20.49
Hej
Jeg er ved at anlægge en ny køkkenhave på min gamle terasse. Den er ca. 50 m2 (8x6 meter).
Der ligger pt. ca. 20-40 cm sand over det hele som jeg fjerner og så havde jeg planer om at hente kompost på genbrugspladsen og smide på istedet for sand. Det vil så sige at køkkenhaven bliver ren kompost i de øverste 20-40 cm.
Kan det gå?
Hilsen Christian
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 14. marts 2010 kl. 20.55
Hvad er der under sandet? Hvis du har lerjord i haven ville jeg lade sandet ligge og i stedet lægge 5-10 cm kompost ud over sandet og derefter fræse så dybt, som det kan lade sig gøre med en havefræser. På den måde får du en løs og lækker jord, som de fleste grøntsager vil elske. Du skal lige sikre dig at der ikke ligger et lag stabilgrus under sandet.
Skrevet af: Søren S Duun, 14. marts 2010 kl. 21.46
Eller bygge affald . Hvis du vil gøre brug af kompost fra kommunen skal du helst komme det på over flere år .
Det nytter ikke at komme meget på det første år, og så tro at det gavner i det lange løb. Dels er komposten meget basisk og dels kan den godt ligge og danne lidt varme . Derfor et tynd lag til at starte med . Jeg vil nok udlægge 5 - 10 cm løs kompost og så få det arbejdet ned i jorden og gerne sammen med sandet . En anden og vigtig ting, som er værd at vide er, at komposten ikke indeholder så meget kvælstof .
Via dette link www.jordfrisk.dk/data/archive/Vejledning-JORDFRISK.pdf kan du læse mere om komposten og om hvordan du bruger den .
På samme hjemmeside finder du også en varedeklaration, www.jordfrisk.dk/?pid=25 . Jeg vil tro at du godt kan bruge den som rettesnor for hvor meget "krudt", som er i komposten , der hvor du henter den.
Der har i mange år gået rygter om at den kommunale kompost var fyldt med både kanyler, glas,plast og sten . Men meget tyder på at det hørte fortiden til . Hos Solum , hvor bl.a. Gladsaxe kommune får deres kompost fra er denne kompost, som det første jordforbedringsmiddel i Danmark, blevet tildelt EU`s miljømærke "Blomsten".
Det ville den ikke være hvis de førnævnte ting stadig var her .
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Nyanlagt køkkenhave – kompost?