Skrevet af: Wina Fiona, 25. marts 2010 kl. 17.38
Jeg mangler en god idé, eller et godt råd, til min mistbænk.
Sidste år havde jeg basilikum i den, og det var sådan set udemærket. Dog var det lidt bøvlet at skulle op i kolonihaven hverdag for at åbne låget på den, og lukke det igen, når vejret var køligt. Og så skulle den jo vandes manuelt, når låget ikke kunne være oppe.
Så nu har jeg pillet låget af den, og vil omdanne den til et højbed.
Men jeg mangler goe forslag til hvad jeg skal putte i den..?
Skrevet af: Lotte Nielsen, 25. marts 2010 kl. 20.16
Hokkaido! Dejlig suppe til det sene efterår :o)
Skrevet af: Eivin Knidsen, 26. marts 2010 kl. 8.43
Det med basilikum er da en god og fin ide. Må jeg ikke have lov til at froeslå, at du dette år udvider bestanden af kryderurter og på den måde laver en gammeldags klosterhave. Det er jo da om noget en god og gammel tradition, som jo da tilmed sætter lidt ekstra smag på hverdagen! Eksempelvis et suppevisk af sådanne hjemmegroede urter, ja det er jo da bare noget der efterfølgende kan få tænderbe til at løbe i vand, så det basker. Server gerne med mørke øl. Uhmm!
Mvh Eivin (^_^)
Skrevet af: Jesper D., 26. marts 2010 kl. 10.17
Hej Wina
En ide til din misbænk...
Hvad med at bruge en automatisk vinduesåbner, som man bruger i et drivhus?
Måske du skal bruge en kraftig/stærk en af slagsen.
Skrevet af: Mads Jørgensen, 26. marts 2010 kl. 13.27
Nu ved jeg ikke hvor stor den er? Men hvad med asie- eller drueagurker?
Et andet forslag kunne være blomster?
Skrevet af: Lilium J., 27. marts 2010 kl. 18.25
Mit forslag vil være at sætte " låget" på og dyrke en enkelt melonplante.
Alternativt dyrke tidlige jorbær...
Skrevet af: Wina Fiona, 27. marts 2010 kl. 20.19
Tak for masser af gode forslag :-)
Låget kan dog ikke komme på igen, for det var blevet for ødelagt i løbet af vinteren, og nu vil jeg have noget i den, som ikke behøver låg.
Optimalt kunne jeg tænke mig noget som er flerårigt, og som kan komme i allerede nu, for at dække af for kommende ukrudt.
Havde først tænkt at sætte nogle af mine mynter op i den - så vil jeg da have styr på dem, og de vil ikke kunne løbe nogen steder..
Nu har jeg så fået en pose jordskokker af min havenabo - det ville måske også være en mulighed at sætte dem der i "kassen", så de ikke breder sig ud i hele jordbærbedet..?
Skrevet af: Lilium J., 28. marts 2010 kl. 18.53
OK-men nu breder jordskokker sig ikke ret meget på en sæson og de kryber næppe under din mistbænk, men hvorfor dog spilde din kostbare mistbænkjord med jordskokker?
Hvad angår mynte kunne det da være en fin ide, men det er lidt som at dyrke noget der kan trives på friland og så tilbyde 1 klasse. De vil hvis ikke kassen er gravet min 10 cm ned finde vej ud af området.
Din oprindelige ide med basilicum er ellers fin, idet de står i læ.
De skal sås i maj-juni i en periode med varmt vejr og fugtighed ( de spirer efter 2-3 dage hvis betingelserne er rigtige )-kan evt. forkultiveres ovenpå fyret hvor der er varmt nok!
Jeg sår mine ca.15 forskellige typer i maj i drivhuset når vejret er til det ( 15-25 C ) og planter dem siden ud i drivhuset mellem tomat og peberplanterne.
Den fejl de fleste gør er nok, at de sår dem for tidligt og frøene herved rådner.
Det samme gælder iøvrigt bønner. Vent til vi har 25 grader og de spirer på 2-3 dage.
Skrevet af: Wina Fiona, 29. marts 2010 kl. 13.22
JA - I har selvfølgelig ret..
Der skal da basilikum i min mistbæk igen. Nu har jeg sat en pose frø over i køkkenvinduet, og når de så er klar til at blive plantet ud, vil jeg lægge fiberdug over indtil det er varmt nok uden. Så slipper jeg for at skulle åbne og lukke låget hver aften, og det kan regne igennem dugen.
Skrevet af: Orla Severinsen, 7. juli 2015 kl. 15.09
Jeg har jordbær i min misbænk og skal til at tage stiklinger af til nye planter, jeg har hørt at der er han og hun stiklinger er det korrekt
Skrevet af: Anja Egeriis, 8. juli 2015 kl. 0.01
Nej - de er lige gode alle sammen :)
Skrevet af: Ann Jensen, 8. juli 2015 kl. 13.04
jordbær :-) Mums
Skrevet af: Lars Holt, 8. juli 2015 kl. 13.55
Kun hunblomster giver frugt. Så har du bær på alle planter er de ikke opdelt i han og hunplanter.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Min mistbænk