Forum

Pokkers! Hvem spiser mine kål?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 31. maj 2010 kl. 17.30

Og så er det endda en kræsen kålspiser, der er kun gnavet i mine spidskål og palmekål, alle de andre står fint og urørte!? Troede kun det var larverne fra kålsommerfugl man skulle være på udkig efter, hvad kan det være for en ubuden gæst jeg har fået?

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 31. maj 2010 kl. 18.41

Hej Lotte

kan det være snegle? Mine spidskål var rene opsamlngssteder for dræbersnegle sidste år. Derfor lod jeg kålene stå - det var mere effektivt end nogen anden fælde, jeg har hørt om. Der er også lidt gnav i kålene i år, men jeg har endnu til gode at finde synderen :-)

mvh Lone

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 31. maj 2010 kl. 19.08

Hej Lotte.

Har du skovduer i området?

Små kålplanter og andre korsblomstrede er en yndet spise for skovduer på denne årstid, hvor der ikke er korn og frø til rådighed.

Hans

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 31. maj 2010 kl. 21.17

Hej Lotte
Er det små, unge kål, kan det måske være jordlopper.
Hvordan har dine radiser det ? Er der blevet ædt af bladene ? Det kan være en indikator på jordlopper. Jeg har selv problemet med jordlopper, så jeg må forspire palmekål og har svært ved at dyrke gode radiser.
Hilsen Clara

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 1. juni 2010 kl. 11.16

Jeg har ikke set nogle snegle omkring kålene endnu, heller ikke skovduer i området, men masser af almindelige duer. Det er små forspirede planter som kom ud for 3-4 uger siden og indtil nu har der ikke været nogle problemer, først i løbet af de sidste par dage er der blevet spist af dem. Radiser har jeg ingen af men tror jeg vil prøve at så nogle for at se om de så også forsvinder... Hvad det end er der hygger sig med mine kål har de ikke rørt mine grøn-, purpur-, rosen-, rødkål, eller de røde spidskål, heller ikke gnavet i de små fine majroer eller kålrabi så det er meget mystisk

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 2. juni 2010 kl. 9.24

Men jordlopper tager jo ikke bidder som f.eks. snegle, der gemmer sig. Prøv at gå ud med en lommelygte i nat. Hvis der er en snegl, så vil den sidde og gnave lystigt. En snegl kan sagtens spise dem alle.
Jordlopper ødelægger også kålen - men alligevel sår jeg altid palmekål direkte. Den kommer ligeså godt som forkultiverede planter, der altid stresses af udplantning, fordi det ikke altid lykkes med egnet vejr.
Clara har du prøvet at lægge græsafklip tæt på de små planter? I en lille cirkel på 10-12 cm ø. så kan jordlopperne nemlig ikke rigtig komme til.

Hvis der er mange duer (usynlige fugle der slår til når man er på arbejde) kan man prøve ærtemetoden: læg et virvar af grene over, så duerne ikke kan komme til.

Jeg ville nu først og fremmest satse på lommelygten og en lille skovl til at aflive sneglen. Og evt. så efter.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 2. juni 2010 kl. 10.50

Jeg fandt en artikel om jordlopper herinde, og beskrivelsen af deres foretrukne levesteder og tidspunktet hvornår de begynder at vise sig i planterne passer meget godt. Hmm, irriterende. Hvis det er dem må jeg så nok bare affinde mig med problemet i år, og satse på at tilføre jorden en hel masse plantemateriale og gøre meget mere ud af jorddækningen næste år, det skulle vist kunne hjælpe noget på problemet. Lige nu har jeg ikke mulighed for at gøre ret meget. Nu er jeg så spændt på om de også vil æde af mine majs og græskar som jeg har tænkt mig at plante ud i løbet af et par dage....

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 2. juni 2010 kl. 22.47

Hej Lotte og Anne-Mette
Jeg ved ikke alverden om jordlopper, men når radiseblade og nysåede palmekål-blade bliver ædt, tyder det på dem.

Jeg lægger også græsafklip omkring det, jeg planter. Og så venter jeg gerne med at plante salat og kål til de har en vis størrelse. Og jeg sætter "kraver" om dem de første dage, dvs. små plast-urtepotter, hvor bunden er klippet ud (andet kan bruges) og måske klippet lodret i siden, så de kan fjernes senere. Det hjælper mod både snegle og duer. - Efter sidste regn var 2 nyplantede salat ædt trods græs omkring (men et sted i halvskygge), mens alle med krave var ok (havde ikke kraver nok til de 2 salat).

Og ja, hvis ærteblade også bliver ædt, er det nok duer. Det med grene lyder rigtigt. Jeg bruger nu fladt fiberdug fra såning til ærterne er store nok til stativ, dvs. ca. 8 cm. Små markeringspinde hvor stativ skal sættes, er nok til at løfte fiberdug lidt.
Hilsen Clara

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 2. juni 2010 kl. 23.14

Det første man ser ved et loppeangreb er nogle små lyse prikker på bladene.
Ved massive angreb sygner planterne efterhånde hen og dør tilsidst.
Hvis bladene er pist væk er det ikke lopper.
Der er så to andre muligheder, enten snegle eller fugle. Der er andre fugle end duer, som også æder grønt her om sommeren f. eks. grå og skovspurve. Hvis du har en eller anden form for net, så prøv at sætte det over. Så er det udelukket , at det er fugle, der er synderne.

Mvh. Hans

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lotte Nielsen, 3. juni 2010 kl. 13.01

Hvis det er duer, holder de så ikke op med at spise af planterne når de bliver lidt større (hvis de da overlever), eller skal man dække dem af lige indtil man kan høste? Har nemlig også et bed med ærter som jeg havde regnet med snart kunne klare sig selv...

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 3. juni 2010 kl. 13.17

De gange hvor jeg har været nød til at dække over, har jeg taget det af igen , når planterne er 15-20cm høje. Så er bladene så grove og planten gror så stærkt, at det er uinteressant for fugle. Det er de helt unge sprøde blade som er lækre.

Og så kan man håbe, at de har fundet andre "græsgange" i mellemtiden :-).

Hans

Nyt svar til emnet »Pokkers! Hvem spiser mine kål?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Pokkers! Hvem spiser mine kål?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider