Forum

Standhaftig dild

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Martin Larsen, 24. oktober 2003 kl. 20.00

Her gik jeg og troede at dild med sine fine og bløde blade var særlig kuldefølsom. Og det ville jo være en skam at miste al den flotte og frodige sensommersåede dild som stod derude, så derfor skar jeg for et par uger siden det meste af og frøs det ned. En del lod jeg dog stå under fiberdug for at have lidt frisk dild til sildemaden, mens resten som saksen ikke havde taget så måtte gå til i nattefrosten.

Troede jeg da! For da jeg inspicerede haven i formiddags efter en nat hvor temperaturen sneg sig ned under 6 frostgrader, kunne jeg forbløffet konstatere at dilden selv uden for fiberdugen stod fuldstændig upåvirket. Strunk, lysegrøn og blød var den, og lige til at putte på karrysilden.

Sådan kan man jo tage fejl. Er der nogen her som kan sige noget om dildens kuldetolerance?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 26. oktober 2003 kl. 9.26

Jeg måtte lige ud og se efter. Faktisk står min dild der også endnu, men den høje, som tror den er på vej til at sætte skærm, hænger i en blød bue forover med toppen. De helt små står bedst, men det er jo som det plejer at være, de unge planter tåler bedre frost.

Jeg er ligesom dig lidt overrasket – og ved ikke hvornår dildfesten stopper. Så må man jo kunne have den længe under fiberdug – måske.

Hvem har erfaringer med det?

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 26. oktober 2003 kl. 9.35

Et svar på spørgsmålet har jeg ikke, men jeg kan bekræfte din iagttagelse, hvad angår Dilds hårdførhed.

Jeg såede en ny portion Dild i september langs med drivhusets østvæg, da jeg havde lagt en række Skalotteløg til tørre.

Det var af en eller anden årsag langt fra alle frøene, der spirede, men de planter, som er vokset op, har ikke ladet sig påvirke af nattefrosten.

Med venlig hilsen

Ole Nielsen

Nyt svar til emnet »Standhaftig dild«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Standhaftig dild

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider