Skrevet af: Sofie Smith, 21. juni 2010 kl. 15.41
Hej Alle,
Jeg har lige købt "Haven til maven" på nettet, og den ser rigtig god ud med mange ting, men har i nogle favoritter som i vil dele, da der er så meget at gå igang med i denne bog!
Den kan anbefales jeg fandt den her; www.boghit.dk/details.aspx?id=9788756793360
Håber i vil dele jeres favoritter!
S. Smith
Skrevet af: Lone Brems, 22. juni 2010 kl. 9.27
Hej Sofie Smith
Mine favoritter efter 40 år med nyttehave har det fælles at de ikke er særligt vanskelige at dyrke og få et fornuftigt udbytte af, at mange af dem kan opbevares over vinteren og dermed skaber de glæde ved bordet på alle årstider.
Bærhaven: sol-, hind-, blå-, skovjord- og brombær - alle lette at indpasse, fordi de har det bedst under lidt forskellige vilkår (jordbund, sol/skygge, vind).
Krydderurter: Timian, persille, dild, esdragon, rosmarin, laurbær, salvie, dild, kørvel, purløg - fordi der er lidt at høste næsten året rundt.
Løg: Hvid-, rød-, zittauerløg - fordi de er letdyrkelige og lette at opbevare vinteren over.
Urter: Kartofler, bønner, squash, jordskok, fennikel, kål (spids og grønkål), spinat, julesalat, gulerod, rødbede og pastinak.
Og eventuelt indblandet i staudehaven: Artiskok (kronartiskok er vinterhårdfør hvis den overlever de første vintre), Asparges og den stortvoksende krydderurt: Løvstikke.
Med venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Have favoritter til køkkenet