Forum

Blommerne falder af mine træer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Daniel Maldera, 26. juni 2010 kl. 16.10

Jeg har to blommetræer, en Opal og en Grøn Reine Claude. De er plantet henholdsvist dette forår og sidste sommer, ca 10 meter fra hinanden. Begge træer får masser af sol og de står i læ.
De blomstrede begge fint og der kom små grønne frugter frem, men da de var omtrent peberkornsstørrelse, blev de gule, og faldt af. Hvorfor dog det?

Jorden de står i er noget sandet, og der er en del hybenroser, som jeg kæmper med at få under kontrol (Vi flyttede hertil sidste sommer, så det er stadig et igangværende projekt).
Jeg læste et andet indlæg om bladhvepse, men der har ikke stået frugttræer her før, er det så sandsynligt?
Der er ikke umiddelbart nogle skadedyr at se på træerne, men måske ved jeg ikke hvad jeg skal kigge efter.

Nogle gode råd, eller nogle pointers til hvad jeg skal kigge efter ville være velkomne.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 26. juni 2010 kl. 17.12

Jeg tror det er manglende bestøvning. Et meget stort problem er mangel på bier. Vilde bier er der ikke ret mange af i parcelhushaver fordi parcelhushaverne er for "sterile" til, at de vilde bier kan finde sig en passende bolig. Biavlerens honningbier begynder først at flyve når temperaturen er omkring 10 grader. Derfor er der ingen bier til at bestøve blommerne, når de blomstrer - ofte medens vejret endnu er ret koldt.

Selvbestøvende blommesorter som Opal og Victoria kræver også besøg af bier selvom de beskrives som selvbestøvende.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 27. juni 2010 kl. 16.35

Får træerne vand nok? Det er jo unge træer som har brugt for jævnlig vandilførsel. Jeg har selv de samme træer og vander én gang om ugen i ca. 3-4 timer hvor en vandslange bare stille og roligt løber..

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Daniel Maldera, 28. juni 2010 kl. 9.47

Det med vandet kunne godt være synderen, tror jeg.
Jeg må sørge for at vande dem bedre, og så glæde mig til næste år.
Angående bierne, så tvivler jeg på træerne ikke er blevet bestøvet godt nok. Flere af de små frugter nåede at udvikle sig op til kapersstørrelse inden de faldt af, og det skete først efter den "tørre" periode der kom efter regn-maj.
Vi har i øvrigt masser af insekter, bier og humlebier i vores have, den er ikke så steril, qua hvor vi bor. Og de var fint aktive allerede under blomstringen.

Nyt svar til emnet »Blommerne falder af mine træer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Blommerne falder af mine træer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider